Fjellerup Vaffelbageri er kronen på værket for nye forpagtere: - Det var et tilbud, vi ikke kunne sige nej til
Når der skal laves op til 2.000 vafler om dagen, skal det gå stærkt. Ellers bliver køen hurtigt uendelig, og så forsvinder kunderne.
De nye forpagtere af Fjellerup Vaffelbageri har effektiviseret butikken for at imødekomme den store efterspørgsel, der kun vokser indtil højsæsonen. Selvom de allerede har brugt 1,5 million på fornyelse, har de stadig et es i ærmet, de overvejer at tage i brug, til når det virkelig er travlt.
Mette Holme og Claus Andersen er et driftigt par, og allerede nu viser omsætningen, at deres nye system for bageriet virker.
Med vaffelbageriet som kronen på værket, står parret nu i spidsen for de fire største steder i Østjylland. Nu har de nået toppen.
Den sødlige duft omfavner én, når man træder indenfor. Duften af hjemmebagte vafler, som biksen har duftet af i 30 år.
Men i dag er opskriften en anden. Både opskriften på vaffeldejen og på den daglige drift. For der er to nye sheriffer in town, og de ved præcist, hvordan de kan og vil drive vaffelbageriet ved Fjellerup Strand.
- Vi ved præcis, hvordan vi vil have det og hvordan det fungerer bedst, siger Claus Andersen.
Sammen med sin hustru Mette Holme er parret blevet lidt af et par matadorer indenfor branchen i Østjylland. I begyndelsen ejede de bare Ebel-Å-Grill i Randers. For fem år siden opkøbte de Grill Grønvang, og to år senere overtog de den nedrivningstruede Kalø Slotskro. Og så kom tilbudet, de ikke kunne sige nej til.
- Vi nærmer os jo pensionsalderen, og vi havde egentlig bestemt, at vi skulle til at sælge nogle af vores forretninger. Bruge mere tid på at rejse og på vores børnebørn, fortæller 60-årige Claus Andersen.
- Men så fik vi tilbuddet om vaffelbageriet. Og det er ingen hemmelighed, at den er det største af det største. Så den var svær at sige nej til.
- Det har altid været Claus' store drøm at få Fjellerup Vaffelbageri. Det var kronen på værket, fordi den er så stor og ikonisk. Det er et sted, alle kender og snakker om, og som alle kører ud til, siger Mette Holme.
Vaffelbageriet er dobbelt så stort, som noget andet, parret tidligere har forpagtet.
- Den er stor. Det er en udfordring. Men vi elsker udfordringer, siger Claus Andersen.
Den lange kø skal væk
Den 17. marts slog Fjellerup Vaffelbageri dørene op til endnu en sæson. Men med det nye driftige par bag roret, var der en del fornyelse. Vaffelbageriet skal nemlig være mere effektivt, så kunderne ikke skal vente i en evighed på at få en is - heller ikke når det bliver højsæson.
- Der er mange, der er glade for at bruge vaffelbageriet. Men mange har fortalt os, at køen på travle dage er så lang, at de slet ikke gider dukke op, siger Mette Holme.
- Det er jo klart, at man ikke gider at bruge 1,5 time af sin ferie på at stå i kø. Så vi bliver nødt til at lave det mere effektivt, siger Claus Andersen.
Derfor har parret knoklet fra morgen til aften de sidste par måneder på at blive klar. De har fornyet, indrettet på ny og købt nye maskiner for i alt 1,5 million kroner.
- Vi laver vafler, som man har gjort i 30 år. Men vi har investeret i mere automatiserede maskiner. Før skulle man bruge 15 timer om dagen på at lave de i alt 1.500-2.000 vafler, der skal til. Nu kan vi lave dobbelt så mange på den halve tid, fortæller han.
Fjellerup Vaffelbageri
Vaffelbageriet i Fjellerup har lavet sine egne vafler i mere end 30 år, hvor Hanne Buhl Andersen har stået for butikken.
Sidste år fik bageriet ny forpagter, men allerede efter en sæson, måtte det nye forpagterpar smide håndklædet i ringen ovenpå et år med stigende priser på alt lige fra fødevarer til el.
Nu er der endnu engang kommet nye forpagtere til, Mette Holme og Claus Andersen, der også driver to grill-steder i Randers samt Kalø Slotskro.
Derudover har de indrettet bageriet i fem zoner til henholdsvis is, friture, flute/burgere, pizza og drikkevarer. Så nu bestiller alle kunderne ét sted, og så kommer der en bon ud et af de fem steder. Før var det den samme person, som stod ved kassen og samtidig skulle lave is.
- Vi sparer en masse tid på, at de ikke skal vaske hænder hele tiden, som hvis man både behandler penge og fødevarer. Dem, der laver is, skal kun lave is, siger Mette Holme.
Men alligevel kan medarbejderen hurtigt rykkes rundt, hvis presset flytter sig:
- I lørdags var der smaddertravlt - først skulle folk have is-is-is, men så skiftede det til mad-mad-mad, og bagefter skulle alle have is igen. Der er det vigtigt for os hurtigt at kunne flytte rundt, når der er behov for mandskab et andet sted, forklarer Mette Holme.
Også ved isfryseren har man optimeret.
- Fremfor at man hele tiden skal vaske skeen i en lille balje, der i øvrigt hurtigt bliver ulækker, har vi rindende vand, der kører hele tiden. Det går hurtigere og er mere hygiejnisk.
Ligeledes har de slanket menuen fra 99 retter til nu blot 26.
- Det skal bare være effektivt, for på den måde bliver vi gode til det, vi kan, siger Claus Andersen.
Et driftigt par
Selvom fornyelsen har været vigtig, har det også været essentielt at holde på de gode folk, der allerede arbejdede i vaffelbageriet. Derfor har de beholdt alle ansatte fra den tidligere forpagter. For selvom Mette og Claus har erfaringen fra deres andre restaurationer, kender de endnu ikke vaffelbageriet.
- Det, vi mangler, er at få føling med vaffelbageriet. Vi skal lære, hvad der fungerer. Det tager måske sæson eller to.
Parret bor til dagligt udenfor Randers, men har også et sommerhus på Mols, som de bor i om sommeren. Nu pønser de på at købe et sommerhus mere i Fjellerup.
- Vi skal lære huset at kende. Sådan var det også med Grønvang, Kalø og nu Fjellerup. Det koster lige et års rigtig hårdt arbejde, før det virkelig fungerer, siger Claus Andersen.
Derudover har de ansat en række fuldtidsansatte og en restaurationschef. For som de matadorer, de er, kan de naturligvis ikke være tilstede i Vaffelbageriet hver dag.
Parret virker mildest talt ustoppelige. I de mange år, hvor Claus ejede Ebel-Å-Grill, havde han et fuldtidsjob ved siden af. Mette Holme har arbejdet i Europa-Parlamentet og senere for Aarhus Universitet. Alligevel fandt de under finanskrisen tiden til at opkøbe og istandsætte 70 huse. Alle blev solgt med gevinst undtagen ét. Ved siden af ejede de naturligvis også en pølsevogn.
De er ikke bange for at kaste sig ud i nye udfordringer - og heller ikke for at erkende, når det har fejlet. For nylig åbnede de en bagerbutik, som måtte lukke, fordi den ikke kørte rundt.
- Hvis det ikke fungerer, så er det om at komme væk, siger Claus Andersen.
- Men vi er ordentlige, og vi snyder aldrig nogen eller løber fra noget, slår han fast.
Slutter på toppen
Men hvad er fremtiden for vaffelbageriet? Og for Claus og Mette, der for nyligt var klar til at sælge ud, men nu har kastet sig ud i det største projekt af dem alle?
- Vi har lovet, at vi bliver her 5 år. Men de (ejerne, red.) vil gerne have, vi har det i 10 år.
Er I bekymret for de stigende priser, når nu den tidligere forpagter måtte smide håndklædet i ringen?
- Nej, vi er ikke bekymrede, men vi følger prisudviklingen. El-priserne er heldigvis normale igen, men det har været dyrt for et vaffelbageri. Det var det også for os, det kunne vi også mærke på vores andre steder, hvor prisen steg 4-5 gange, siger Claus Andersen og fortsætter.
- Vi har et meget skarpt fokus på indtægt og udgifter. Det er klart, at hvis det en dag blæser og regner, så skal man jo ikke have seks personer på arbejde.
Men starten er gået godt, fortæller de. Endnu bedre end forventet.
- Vi er langt foran budgettet. Det fortæller os, at systemet virker, siger Claus Andersen.
- Men vi har hørt at i uge 28-29-30, der flipper det helt ud. Så vi ved ikke, om vi kan følge med. Derfor har vi også et lille es i ærmet.
Lige nu overvejer parret om de skal investere i seks digitale bestillingsskærme, der skal stå rundt i vaffelbageriet. For det kan jo altid blive mere effektivt.
Hvad er jeres drøm?
- Vi har nået toppen. Nu har vi jo fire store steder. Vi kunne købe alle pølsevogne i Randers, men hvorfor skulle vi det, når vi har de fire største steder i Østjylland spørger Claus Andersen retorisk og tilføjer:
- Men vi skal jo også leve. Der er jo ikke noget ved at tjene penge og penge og penge, hvis du ikke har tid til at bruge dem.