Redaktionsbilen, en Citrôen C3, lægger an til at glide ind i strømmen på rute 15. En af de vigtigste trafikårer fra Aarhus til Djursland.

Det er onsdag middag. Klokken er lidt i frokostpause, og der er overhovedet ingen problemer med glide ind på motortrafikvejen. Fartpiloten til, armen op i vindueskarmen og så afsted mod Grenaa.

Det vigtigste i den her lille historie er tidspunktet. 11.55. På det tidspunkt er der nemlig ingen problemer på vejene på Djursland.

Men da redaktionsbilen gentager turen torsdag morgen klokken 8.15 fra Ikea-krydset i Aarhus Nord mod Djursland, bliver Henrik Carstensens ord til konkret virkelighed foran kølehjelmen.

Henrik Carstensen er direktør på Grenaa Havn og tager hver morgen fra sit hjem i Aarhus til Grenaa. Efter sit eget estimat, der bygger på syv et halvt års pendling på rute 15, spilder han 10 minutter hver vej. Hver dag. Året rundt.

Med 200 arbejdsdage om året lyder regnestykket sådan cirka: (200 dage x 7,5 år) x 20 min = 500 timer / 7,5 timer/dag = 66 dage eller rundt regnet tre en halv måned i kø på rute 15. Eller næsten ni hele arbejdsdage i kø om året.

Hurtigt ligger redaktionsbilen bag en lastbil. I spor to ligger en pickup med anhænger fra et murerfirma. Det betyder i virkeligheden ikke noget, hvem eller hvad, der ligger hvor, for hastigheden er moderate 55 kilometer i timen.

Radioen er tændt og der er kaffe i koppen, men der er allerede mentalt langt til Grenaa.

- Drømmescenariet er, at rute 15 bliver en 2+1-vej hele vejen til Grenaa. Alle kan klare at køre bag en lastbil eller en campingvogn et par kilometer, men så så duer det heller ikke ret meget længere, siger Henrik Carstensen.

Han har efterhånden vænnet sig til det. Men det bliver problemet ikke mindre af.

Det er muligt at flaskehalse på vejen giver gode betingelser for de servicestationer, der sælger kaffe eller dem, der indlæser lydbøger eller laver podcasts.

Men når det handler om at skabe vækst, udvikling, arbejdspladser og bosætning på Djursland, er et argument om at du "bare skal vænne dig til det", ikke en vinder.

Derfor har nogle af Djurslands største virksomheder, tungeste politikere og Business Djursland, inviteret manden med pengekassen, finansminister Nicolai Wammen (S), til Djursland på mandag til en dag, hvor han skal fodres med argumenter om, hvorfor det nu er Djurslands tur til at få mere asfalt.

Havnedirektørens tur til og fra arbejde og redaktionsbilens efterfølgende dokumentation af turen er naturligvis ikke grunden til, at finansministeren kommer.

For de to oplevelser deles af tusindevis af djurslændinge, turister, lastbilchauffører, håndværkere, landmænd og alle andre, der har prøvet at køre på Djurslands veje i spidsbelastningstidspunkterne.

Overalt på Djursland er diagnosen den samme. Der skal mere asfalt til, og det skal bruges på rute 15, så man kan komme fra Aarhus til Grenaa uden at spilde tiden.

- Vi sidestiller mobilitet og infrastruktur med medarbejdere. Kan man komme hertil? Og dernæst om det er attraktivt at bo på Djursland. God infrastruktur er for mig lig med tilflyttere og vækst, siger administrerende direktør for VAM Entreprenørfirma, Allan Hougaard.

Gennem de seneste syv årtier har VAM vokset sig til, og har i dag 150 ansatte, der hver eneste dag er afhængige af infrastruktur og ikke mindst asfalt for at kunne flytte sig selv og VAMs tunge maskineri til og fra Djursland og arbejdsopgaverne.

- Infrastruktur og mobilitet har noget med asfalt at gøre. Som virksomhed ligger vi ikke tæt nok på E45. Men det er en vigtig del af historien og sjælen i VAM, at vi ligger her, hvor vi hører til. Vi smider ikke bare 70 års historie ud af vinduet, og det skal vi heller ikke. Det vigtigste er, at vi stadigvæk er attraktive som arbejdsplads. Og der kommer asfalt, tilgængelighed og mobilitet ind i billedet, siger Allan Hougaard.

En tredjedel af Allan Hougaards medarbejdere bor allerede i dag på Djursland. Men det betyder også, at to tredjedele ikke gør.

- Så det er helt afgørende, at infrastrukturen og vejene er i orden og løser opgaven med at bringe folk frem og tilbage uden de flaskehalse, infrastrukturen resulterer i lige nu og som kun bliver mere og mere problematiske, hvis der ikke sker noget, konstaterer Allan Hougaard.

Lidt længere ude på Djursland er den nye direktør i Aarhus Airport helt på linje med entreprenøren fra Vester Allinge.

- Vi har som lufthavn en funktion i at samle Djursland, siger Lotta Sandsgaard.

- Til en ansættelsessamtale i Norddjurs Kommune i 2008 spurgte jeg, hvorfor der ikke er en motorvej til Grenaa. Det synes jeg ikke, var et mærkeligt spørgsmål at stille. Motorveje er med til at skabe vækst, siger hun.

Lotta Sandsgaard er den tredje direktør i lufthavnen på bare to år, men det får hende ikke til at gå på kompromis med ambitionerne.

Tværtimod.

Gennem de seneste 23 år har hun arbejdet med veje, teknik, miljø, infrastruktur, politikere og logistik i seks kommuner.

Hun har også uddannet sig til både privat- og erhvervspilot og fået jobbet som direktør for en ambitiøs lufthavn, som trods turmult og uro har investeret massivt i at fastholde sin plads som en del af centralnervesystemet på Djursland.

- Infrastruktur på Djursland er et emne, der rækker langt ud over horisonten for, hvad der lige er godt for Aarhus Airport. For vi er som lufthavn og som en del af infrastrukturen på Djursland langt mere end et afgangspunkt eller et ankomstpunkt, siger Lotta Sandsgaard.

Der er allerede afsat 12 millioner kroner til at vurdere miljøkonsekvenserne af at forlænge 2+1-vejen fra Hornslet, hvor den stopper i dag og til Tåstrup lige før Aarhus Airport. Og der er også afsat 357 millioner kroner til at anlægge det stykke, så på den vis er Lotta Sandsgaard og Aarhus Airport i mål.

Men kun at hyppe sine egne kartofler er hverken lufthavnens- eller den nye direktørs ærinde.

- Vores eksistensberettigelse er at være med til at betjene lokalsamfundets, virksomhedernes- og borgernes interesser. Ikke bare som et sted, hvor vi kan tage ud i verden, men også et sted, hvor hele verden kan komme til os.

- Infrastruktur er meget mere end asfalt. Det er også mobilitet og det at være attraktiv. Vi er Aarhus' lufthavn, og Djursland er Aarhus' smukke forhave, siger Lotta Sandsgaard, som også fortæller, at ambitionen for lufthavnen er at øge antallet af passagerer fra de nuværende 500.000 om året til 1,5 millioner i 2028 og hele fire millioner på sigt.

En 2+1-vej løsning nu med mulighed for at udbygge til en rendyrket motorvej længere ud i fremtiden er for Lotta Sandsgaard den optimale løsning.

Det handler i høj grad om den mentale afstand. Fra Kastrup Lufthavn til København centrum er der en rejsetid på 25 minutter. Men fordi metroen kører fra lufthavn til midtbyen føles det kortere.

Derfor er det vigtigt med en ordentlig vej fra Aarhus til spidsen af Djursland, så alle kan mærke, at der er gjort noget for at gøre det nemt og hurtigt, lyder en af lufthavnsdirektørens argumenter.

- Og så er lufthavnen og adgangen til lufthavnen med til at sikre internationalt udsyn og internationale kompetencer, når medarbejdere fra hele verden og deres familier har let adgang til en moderne lufthavn, siger Lotta Sandsgaard.

På vej ind i Grenaa ligger endnu af af Djurslands helt store arbejdspladser.

Terma laver dele til Danmarks nye kampfly, F35, og beskæftiger over 500 mennesker.

Den historien kan du læse mere om her

- Som virksomhed er der nogle vilkår, der skal være opfyldt, siger fabrikschef Jørgen O.M. Laursen.

- Energi - gerne grøn energi og medarbejdere. Cirka 400 af vores 530 ansatte bor på Djursland i dag, så det er ikke vores hovedpine. Vi oplærer selv vores medarbejdere til mange af de opgaver, der skal laves.

- Men når det kommer til de mere specialiserede opgaver, så konkurrerer vi med alle andre virksomheder i Østjylland om de rigtige medarbejdere.

- Rigtig mange vil gerne arbejde for os. Jobbet lyder spændende, og Terma har et godt navn og rygte. Derfor kan de godt lide tanke og indholdet i de jobs, vi tilbyder. Men når de så har kørt turen fra Aarhus-området til Grenaa, oplever vi desværre, at rigtig mange ansøgere selv siger nej tak. Simpelthen fordi de ikke kan se sig selv på en så lang biltur i så tæt trafik, som der er i dag, siger Jørgen O.M. Laursen.

Det er især den tunge trafik og de lave hastigheder på rute 15, der afskrækker nye kandidater til de gode job hos Terma.

- Jeg kører selv fra Ryomgård til Grenaa tidligt hver morgen, og det går. Men hvis jeg skal til et møde på hovedkontoret i Lystrup, er det en træls tur. Mængden af især lastbiler stiger hele tiden, og det skaber længere og længere transporttider.

- Vi bidrager selv med seks-otte lastbiler til og fra Terma hver eneste dag. Men det er heller ikke den tunge trafik på vejene, der er problemet. Lastbiler frem og tilbage er jo lig med produktion og udvikling, konstaterer fabrikschefen.

Problemet er, at der simpelthen er for lidt plads til alle de mennesker og alt det gods, der hver eneste dag fragtes frem og tilbage på tværs af Djursland.

Havnedirektør Henrik Carstensen er nået på arbejde efter en lang tur på rute 15.

Han konstaterer, at han næsten hver dag bliver konfronteret med udfordringerne med infrastrukturen på tværs af Djursland.

- Helt basalt er udfordringen, at der mangler mere og bedre asfalt på Djursland, siger han.

Mens han viser rundt på havnens areal passerer den ene lastbil efter den anden. 11 lastbiler på få minutter.

De skal alle sammen ud på landevejen, og havnedirektørens bedste estimat er, at der er godt 250 lastbiler, som kører til og fra Grenaa hver eneste dag.

Dertil kommer alle de lastbiler, der kommer ind med færgerne fra Sverige.

- Jeg bliver hele tiden konfronteret med problemerne omkring infrastruktur af de mange virksomheder heromkring, der udvider og har planer om at udvide. Alene Stena Recycling har i gennemsnit besøg af 100 lastbiler om dagen. De vil gerne neddrosle deres aktiviteter i Roskilde og samle det hele her. Det betyder udvikling men også endnu flere lastbiler, fortæller Henrik Carstensen.

Han vil gerne fortælle virksomhederne og medarbejderne, at der er bedre logistik, infrastruktur og asfalt på vej, og derfor er han også med, når erhvervslivet på Djursland møder finansministeren på mandag.

Fra Vester Alling over lufthavnen i Tirstrup til Terma og Grenaa Havn er der et, og kun ét samlet og stort ønske til finansminister Nicolai Wammen:

- Vores fælles opgave på Djursland og formålet med at trække blandt andre finansministeren til Djursland, er at fortælle og forklare, at vi skal have en 2+1 vej helt til Grenaa. Det er allerede aftalt, at den skal forlænges ud til lufthavnen, men så mangler der bare 19 kilometer.

- Lad os nu tage det hele med en gang for alle, og så fungerer trafikken og transporten på Djursland igen i de kommende mange år. Så kan vi komme videre med udviklingen af vores erhvervsliv og bosætning, siger Grenaa Havns direktør Henrik Carstensen.

Hvis man fra havnen i Grenaa med udsigt til Kattegat kunne se til Terma i udkanten af Grenaa, lufthavnen i Tirstrup og til entreprenørfirmaet i Vester Alling, ville man kunne se hovederne nikke.

- Løsningen er helt klart en 2+1-vej hele vejen til Grenaa, så det bliver nemt og bekvemt at benytte sig af alt det, Djursland har at byde på. Herunder Aarhus Airports adgang til verden, siger Aarhus Airports direktør Lotta Sandsgaard.

Henrik Carstensen glæder sig til at tage imod finansministeren, når han lander i Aarhus Airport på mandag ved frokosttid.

- Jeg er glad for, at finansministeren kommer, og det er min oplevelse, at der er forståelse for problematikken, og at vi skal have bedre infrastruktur på Djursland, siger havnedirektøren.

- Med konferencen vil vi gerne påvirke dem, der tager beslutningerne og som sidder på pengekassen. Opgaven er at overbevise dem om, at det er Djurslands tur nu, siger direktør hos VAM, Allan Hougaard.

Der sidder ikke længere nogen på kommunaldirektørens kontor ved siden af borgmester Kasper Bjerregaard (V) på rådhuset i Grenaa.

På baggrund af den nu tidligere kommunaldirektørs alt for hårde opførsel og krænkende ledelsesstil, som NorddjursLIV afdækkede 12. februar, skal kommunalbestyrelsen nu til at se sig om efter en anden førstekvinde eller mand for de næsten 3.000 medarbejdere i forvaltningen.

Men inden perspektivet vender mod fremtidens udfordringer og den ledelsesmæssige opgave, der helt klart ligger på et sølvfad og venter på at blive løst, skal der bindes en knude på den nu tidligere kommunaldirektørs farvel til Norddjurs efter næsten syv år.

For med sig ud af døren tager den nu tidligere kommunaldirektør godt 3,7 millioner kroner af skatteborgernes penge.

Set udefra virker det som et helt vildt beløb i en situation, hvor medarbejdere fortæller om krænkende adfærd i årevis, og hvor flere medlemmer af kommunalbestyrelsen kalder situationen rystende.

Derfor har NorddjursLIV spurgt borgmester Kasper Bjerregaard (V), hvorfor den hjemsendte og nu afskedigede kommunaldirektør skal have så mange penge med sig hjem?

Og hvad man kan lære af situationen og tage med til ansættelsen af den næste kommunaldirektør.

- Det er ikke sikkert, at den næste kontrakt med den nye kommunaldirektør skal være ligesådan. Men der er ting, vi ikke kan ændre på, konstaterer Kasper Bjerregaard.

1. august 2017 satte Christian Bertelsen sig i stolen som nyansat kommunaldirektør.

Dengang som nu er der overordnet tre måder at ansætte en kommunaldirektør på.

Kontraktansættelse, tjenestemandsansættelse eller åremålsvilkår efter kommunalbestyrelsens beslutning.

- I Norddjurs har vi tradition for at kontraktansætte. Det er det, kommuner over en bred kam gør, siger Kasper Bjerregaard.

Selvom en kommunaldirektør er den absolut bedst lønnede i kommunen - langt bedre end borgmesteren - er der alligevel en overenskomst, der fastlægger kommunaldirektørens løn.

Derfor er der i virkeligheden meget lidt at forhandle om, når ansættelsesudvalget i kommunen har valgt den bedste til jobbet blandt kandidaterne.

Lønnen ligger i stor træk fast i den overenskomst, der er indgået mellem KL (Kommunerne) Djøf - Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Forbundet Arkitekter og Designere, HK Kommunal, Ingeniørforeningen, IDA og Lærernes Centralorganisation.

For kommunaldirektøren og andre topchefer i kommunerne aflønnes de efter indbyggertallet i kommunen - ligesom borgmestrene i øvrigt.

Det, sammenholdt med de aftalte tillæg, giver kommunaldirektøren i Norddjurs en årsløn på 1.775.000 kroner inklusiv pension.

Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer, som er indgået mellem de samme ovenstående parter, udstikker rammerne for kontraktansættelse. Herunder, hvordan man kan opsige en chef.

I § 5 er det slået fast, at en kommunaldirektør, som afskediges mod sin vilje, skal have ét års løn.

- Det ligger simpelthen fast i overenskomsten, så der er ikke noget at forhandle om. Kommunalbestyrelsen har besluttet at afskedige og samtidig fritstille kommunaldirektøren. Det udløser automatisk ét års løn, forklarer Kasper Bjerregaard.

I aftalen § 6 står, at en kommunaldirektør ved afskedigelse mod sin vilje kan få et opsigelsesvarsel på op til 12 måneder.

- Sådan et opsigelsesvarsel har den tidligere kommunaldirektør. Det er en del af den kontrakt, der blev lavet mellem ham og ansættelsesudvalget, da kommunaldirektøren blev ansat i 2007, oplyser Kasper Bjerregaard.

Det betyder, at den nu tidligere kommunaldirektør reelt er på lønningslisten indtil udgangen af april 2024. Hans løn fortsætter med at gå ind på kontoen hver måned, og først ved kontraktens afslutning, altså april 2024, udløses de 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse på ét års løn.

- Her kan vi godt lære noget af, at opsigelsesperioden ikke nødvendigvis skal være på 12 måneder, siger Kasper Bjerregaard.

Med i fratrædelsesaftalen er også feriepenge og 40.000 til karriererådgivning.

- Hvis det er sådan, at den tidligere kommunaldirektør finder arbejde, inden opsigelsesvarslet udløber, afsluttes hans ansættelse hos Norddjurs naturligvis og også udbetalingen af hans løn. Derfor er det selvfølgelig også i vores interesse, at han kommer godt og hurtigt videre, siger Kasper Bjerregaard.

Der har altså ikke været ret meget at forhandle om, da kommunalbestyrelsen besluttede at afskedige kommunaldirektøren.

Men hvorfor gør det ikke en forskel, at en Arbejdstilsynet og senere en ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet i kommunaldirektørens eget sekretariat slår fast, at der har været en krænkende og hård ledelseskultur af kommunaldirektørens side?

I Rammeaftale om kontraktansættelse af chefers § 5 står: Ved uansøgt afsked uden at dette skyldes væsentlig misligholdelse ydes fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 års løn.

"Væsentlig misligholdelse" kunne man godt kalde det, når medarbejderne i årevis har været bange for chefen.

Men ikke i denne forbindelse.

- Her er det vigtigt at skille processen ad, siger borgmester Kasper Bjerregaard.

- Undersøgelsen bliver lavet, fordi Arbejdstilsynet mistænker, at der er problemer med arbejdsmiljøet i sekretariatet. Den bliver ikke lavet for at vurdere kommunaldirektørens arbejde.

- Undersøgelsen viser, at der er et problem med arbejdsmiljøet, og politisk vurderer vi, at kommunaldirektøren ikke er den rette til at løse den udfordring, siger Kasper Bjerregaard.

Selvom det udefra virker besynderligt, at kommunaldirektørens måde at være leder på ikke har nogen sammenhæng med, hvordan han udfører sit job som chef, er det altså sådan det er i den givne situation.

Selv hvis kommunen ønskede at forfølge en sag for at slippe for at betale kommunaldirektøren det i kontrakten aftalte beløb, ville man sandsynligvis tabe. Alene fordi det er en vurderingssag, hvad kommunaldirektøren har gjort og ikke gjort - og det samme er alvorsgraden.

Kommunalbestyrelsen kan dog uden videre miste tilliden til kommunaldirektøren. Det kræver ikke beviser af nogen slags. Til gengæld kompenseres kommunaldirektøren i sin kontrakt med et klækkeligt beløb i tilfælde af netop denne situation.

Med den tidligere kommunaldirektør ude af døren for sidste gang, skal der ansættes en ny.

- Det vil altid være attraktivt at være den øverste chef. Også i en kommune som Norddjurs, hvor man kommer helt tæt på rigtige mange ting, fordi vi er en relativt lille kommune.

- Også lønmæssigt vil det være et attraktivt job, siger borgmester Kasper Bjerregaard.

Sammen med de to direktører i direktionen varetager borgmesteren indtil videre kommunaldirektørens opgaver. En situation som naturligvis er uholdbar på længere sigt.

- Lige nu skal vi have fokus på, hvordan vi finder den rigtige til jobbet. Vi skal være grundige, og vi skal have hjælp udefra fra rekrutteringsfirmaer, som ved, hvad de laver.

- Vi skal også have sammensat et ansættelsesudvalg, og så skal vi have fokus på, hvilke kompetencer der i særlig grad er behov for hos den nye kommunaldirektør, siger borgmesteren.

Hvis det er muligt at nå, skal økonomiudvalget allerede på sit førstkommende møde tage stilling til procedure og rammer for ansættelses af den næste kommunaldirektør i Norddjurs.

Bliv opdateret på det, der er sket, siden NorddjursLIV sidst landede i din indbakke.