Vibe Knudsen Bennetzen flyttede i 2007 med sin mand til Gjerrild.
Da de kom til, havde byen allerede en butik, men Gjerrild var langt fra det indkøbsmekka, det engang havde været.
- Focus, som var den eneste butik, da vi flyttede hertil, har ligget i de samme lokaler siden 1913, men byen havde engang mange flere butikker. Rygterne siger, at der engang var 24 butikker i byen, husker Vibe Knudsen Bennetzen. Hun ejer i dag købmanden i Gjerrild med tre medindehavere, men den del vender vi tilbage til.
Da Vibe og familien flyttede til i 2007, havde købmanden i Gjerrild længe kørt med vekslende held, og der var mange skift i købmændene.
- En købmand holdt cirka tre år, før det blev for hårdt eller for dyrt at holde stedet kørende, siger Vibe Knudsen Bennetzen.
I 2012 måtte den daværende købmand kaste håndklædet i ringen. Hun havde ganske enkelt ikke råd til at være købmand.
- Problemet var jo nok, at købmanden også skulle eje huset, samtidig med, at han eller hun skulle stå for det hele og have ansatte, der selvfølgelig skulle have en mindsteløn, siger Vibe Knudsen Bennetzen.
Det var dermed både dyrt, men også meget ansvar at have for blot en person.
- Det endte heldigvis godt ved at cirka 70 borgere hver købte en andel for 5.000 kroner, og så lejede bygningerne ud til den daværende købmand, siger Torben Andersen der i dag er medejer af Letkøb. Han var også med i bestyrelsen i det såkaldte amba (andelsselskab med begrænset ansvar), der blev stiftet i 2013, da bygningen blev købt af byens borgere.
Det krævede dog en del stemmen dørklokker at få overbevist byens indbyggere om, at det var en god idé. Men det var nødvendigt, hvis byens købmand skulle overleve.
- Det er et imponerende, at 70 borgere valgte at købe en andel, for det svarer til, at godt hver tredje husstand i Gjerrild købte en andel, pointerer Torben Andersen.
- Du kan ikke leve af at være købmand alene
Selvom købmanden overlevede, gik det i sidste ende ikke alligevel, og butikken i Gjerrild måtte igen have en ny bestyrer.
- Det fik den også, men det var simpelthen for udmattende for hende at være bestyrer, så hun stoppede efter cirka tre år, siger Vibe Knudsen Bennetzen.
Det var her, at Vibes gode ven, Torben Andersen, satte sig ned og regnede på tingene. Der havde været tre skift på ni år, og han foreslog derfor, at det ikke skulle være én, der var købmand.
- Du kan ikke leve af at være købmand alene, for så er du nødt til at have ansatte, og når deres løn er betalt, er der kun en lille pose penge tilbage, siger Torben Andersen.
I stedet skulle en lille gruppe af byens borgere slå sig sammen og tage ansvaret.
- På den måde ville man være flere om at dele 'lorten'. Man ville få mindre i løn, men man ville til gengæld ikke skulle stå alene med det. Det var simpelthen den eneste måde, hvorpå vi kunne redde købmanden, fortæller han.
For Vibe Knudsen Bennetzen krævede det lidt tænketid, inden hun sagde ja. Men ligesom de andre ejere, bor hun i byen, og ved derfor også hvor meget det betyder at have en butik.
- Vi var tre, heriblandt Torben og mig, der i 2018 dannede et anpartsselskab og købte varelageret. Det var ikke usikkert for os, for pengene ligger i varelageret, fortæller Vibe Knudsen Bennetzen.
Siden er der rokeret om i ejerkredsen, så Letkøb i Gjerrild ejes nu af Vibe Knudsen Bennetzen, Elisabeth Romoser, Torben Andersen og Susanne Sodemann. Elisabeth Romoser var, ligesom Torben, med i bestyrelsen i det andelsselskab, der ejede bygningerne - og stadig gør det i dag.
Modellen med at være fire, er en model de alle varmt kan anbefale til andre mindre byer.
- Fordi vi er fire, så deler vi risikoen. Vi har selvfølgelig skullet smide nogle penge ind i selskabet, men det er ikke usikre penge, for de er i varelageret, og det er ikke en kæmpestor sum, man skal investere, siger Vibe Knudsen Bennetzen.
Desuden gør det en kæmpe forskel, at det stadig er andelsselskabet, der ejer bygningerne.
- Det ville være en alt for stor udgift, hvis vi også skulle det. Vi kunne ikke gøre det, hvis ikke bygningerne var købt, siger Elisabeth Romoser.
Man kan dele tingene med hinanden
De fire ejere tager selv den største tørn i butikken.
- Vi skal selv arbejde i butikken, og vi har valgt at have åbent det meste af året fra 7.30 til 20, siger Torben Andersen.
Butikken kunne drage fordel af, at Torben Andersen altid går analytisk til tingene, og derfor har han blandt andet målt, hvor mange kunder der er igennem butikken på en dag, hvornår på dagen de kommer, og hvornår der er flest kunder.
- Vi har også den fordel, at vi er fire, så vi har kunnet udvide åbningstiderne. Det var faktisk noget af det første, vi gjorde, siger Torben Andersen.
Fordelene er ifølge de fire ejere mange, men en af dem er også, at de er fire til at deles om ansvaret.
- Vi er fire, og vi kan dele både opgaverne, ansvaret og økonomien. Går der er en fryser i stykker, så er vi fire om rydde op og købe en ny. Det sled på de tidligere købmænd, ved jeg. De kunne ligge vågen en hel nat og tænke 'bare der nu ikke går en fryser', for så står man alene med det, siger Vibe Knudsen Bennetzen.
De fire ejere sætter også pris på, at man kan vende tingene med hinanden.
- Vi har hinanden at snakke med og dele bekymringerne med, siger Elisabeth Romoser. Hun sætter også pris på, at de - fordi de er fire med hver deres egenskaber - kan fordele opgaverne mellem sig.
- Man hænger ikke på alle opgaverne selv, så man kan koncentrere sig om at lave det, man er bedst til, men også det, man synes er sjovest, siger hun.
De er enige om, at en butik eller købmand er vigtig for lokalsamfundet.
- Det betyder alt for byen at have en købmand, siger Susanne Sodemann og Vibe Knudsen Bennetzen stemmer i.
- Jamen, for både børnefamilierne, for de ældre og for dem midt imellem. Det er jo et socialt samlingssted, men det er også et sted, hvor de ældre kan handle og hente medicin nemt, mens børnefamilien lige kan stikke forbi og købe bleer eller aftensmad, siger hun.
Torben Andersen supplerer:
- Jeg håber ikke, at der er nogen, der tager det for givet. Jeg er sikker på, at de sætter pris på os, men jeg tror reelt først, de ville tænker over, præcis hvor glade de er for os, den dag, vi eventuelt lukker.
En købmand med forskellige specialiteter
I dag er der ved at blive bygget til i købmanden i Gjerrild. På den måde bliver der både mere lagerplads - og mere plads i butikken.
- For os er det også et tegn på, at vi rent faktisk har formået at skabe en succes, siger Vibe Knudsen Bennetzen.
Selvom forretningen, som værende en Letkøb, hører under Dagrofa, bestemmer de fire ejere alting selv. Dermed også hvilke varer, der skal være i butikken.
- Vi ville gerne have nogle varer, man ikke kan få alle andre steder, siger Elisabeth Romoser.
Købmandsforretningen har derfor en ostedisk med oste, du ellers skal til de store byer for at få, der er øl, kaffe og andre specialiteter fra lokale producenter, og så har forretningen et stort udvalg af økologiske varer.
- Vi går alle fire rigtig meget op i mad og råvarer, og derfor var det vigtigt for os, at give sortimentet et twist, siger Vibe Knudsen Bennetzen.
Alle er de enige om, at det var en god idé at overtage købmandsbutikken i 2018.
- Vi var enige om, at det skulle være sjovt, og det synes jeg virkelig det er, siger Elisabeth Romoser.
Torben Andersen supplerer:
- Vi blev enige om, at vi ville give det et år og se, hvordan det gik, men nu er der gået tre, og vi kan ikke forestille os at stoppe lige foreløbigt.