Folkeskole i Grenaa har haft stor succes med at nedbringe fravær: Nu skal millionstor bevilling brede forsøget ud til hele kommunen
En stor bevilling skal hjælpe Norddjurs Kommune med at få fraværet på kommunens folkeskoler ned. Med en målrettet indsats tilpasset hver elev skal der arbejdes med dem, der på et tidligt stadie begynder at få meget fravær eller lider af skolevægring.
På Søren Kanne-skolen i Grenaa har man været en del af projektet de sidste to år, og her kan man se, at det har båret frugt. Derfor er de også glade for, at projektet nu kan bredes ud til alle kommunens folkeskoler.
Når Susanne Thomsens datter fandt skoletasken frem og pakkede madpakken, skete det ofte med ondt i maven. Datteren ville ikke afsted, og morgenerne endte i dårligt humør og tårer, når datteren endnu engang ikke ville i skole.
For mens langt de fleste børn og unge går glade i skole hver morgen, er der dem, for hvem skoletiden er forbundet med trælse oplevelser, dårligt humør og ondt i maven.
- Hun havde ondt i hovedet, ondt i maven og hun græd stort set hver dag, fortæller Susanne Thomsen.
Hendes datter går nu i 3. klasse, og for godt otte måneder siden blev familien en del af et forsøg på Søren Kanne-skolen i Grenaa, hvor de fik hjælp og redskaber til at gøre datterens skolegang god og tryg.
Norddjurs har de sidste to år kørt forsøget med en række øvrige kommuner i regionen. Gennem forsøget er elever og forældre blevet tilbudt en målrettet indsats, der havde til hensigt at nedbringe og forebygge skolefravær.
Med en bevilling på 3,4 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond bliver det nu muligt at tilbyde hjælpen til alle kommunens folkeskoleelever.
- Da det to-årige projekt sluttede, skulle vi finde ud af, om vi skulle lægge projektet i graven eller udbrede det til hele kommunen. Det ville vi jo gerne, men vi havde ikke råd til at gøre det selv, og derfor er vi glade for, at Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet projektet, så alle kommunens elever kan få gavn af det, siger Anna Sinnbeck, konstitueret leder af Trivsel og Læring.
Børnene kommer glade tilbage i skole
På Søren Kanne-skolens afdeling Søndre har leder Christine Storgaard med egne øjne set, hvordan forsøget har haft positiv effekt.
- Vi oplevede, som stort set alle skoler gør det, at der var elever, der havde svært ved at komme i skole. Selvom det ikke er mange elever, steg antallet hvert år, siger hun.
Derfor tøvede Søren Kanne-skolen heller ikke med at takke ja, da afdelingen Trivsel og Læring fra Norddjurs Kommune henvendte sig til dem for godt to år siden.
- Som skole kan det være svært at have de ressourcer og den tid, det kræver at hjælpe familierne. Det kan også være svært, fordi det måske ikke altid foregår i skolen, men andre steder. Derfor er det godt med en helhjertet indsats, der favner bredt, siger Christine Storgaard.
Efter at have kørt forsøget i to år, står hun også tilbage med en følelse af, at det er lykkedes.
- Ved hjælp fra forsøget har vi fået gjort flere børn, der ellers led af skolevægring, glade. Det her projekt har især været godt, fordi forældrene kan se, at der sker noget og der bliver holdt fast fra både vores og kommunens side, siger Christine Storgaard.
Når et barn bliver visiteret til at få hjælp, tilknyttes en tovholder fra kommunens fraværsteam. Denne person står for al kontakt mellem skole, familie og øvrige instanser. Det er også ham eller hende, der sætter gang i de indsatser, der måske ellers skal til.
- Tovholderen kommer i hjemmet og snakker med barnet. Det er vigtigt, at det foregår på barnets præmisser, og at vi lytter til det, barnet har at sige, siger Mette Witting Rævsgaard, specialvejleder i fraværsteamet.
Da Susanne Thomsens datter og resten af familien blev en del af forsøget, kom en specialvejleder fra kommunen hjem til dem.
- Det gjorde en kæmpestor forskel, at vi ikke skulle mødes på et koldt og anonymt kommunekontor. Jeg ved, at det havde stor betydning for min datter, at det foregik i trygge rammer, siger hun.
Netop derfor er det vigtigt, at man mødes der, hvor det giver mening for familien - og det er oftest på deres hjemmebane, fortæller Mette Witting Rævsgaard.
- Det gør også, at barnet typisk er mere trygt og hellere vil tale med os, siger hun.
Hårdt at tvinge sit barn ud af døren
I starten var både Susanne Thomsen og hendes mand lidt betænkelige med at takke ja til at medvirke i forsøget.
- Vi tænkte, at det kunne vi klare hjemme. Det var ikke noget, vi behøvede hjælp til, siger hun.
Samtidig havde datteren også haft det svært, siden hun startede i vuggestue, og derfor tænkte Susanne Thomsen, at det måske var tid til at få nogle andre øjne på.
- Det er syv år, hvor min datter har været ked af det og tit klaget over ondt i maven, ondt i hovedet eller andet, når hun skulle ud af døren om morgenen, siger Susanne Thomsen.
Det var hårdt for både datteren, men også for Susanne og hendes mand, der ofte tvang hende af sted.
- Hun skulle ikke ende i en spiral, hvor hun ikke kom i skole og fik for meget fravær, men det var da megahårdt, at hun hver dag skulle hives ud af døren, siger Susanne Thomsen.
Med hjælp fra specialvejlederen kom de frem til, at Susannes datter havde det svært, når læreren gik ud af klassen.
- Det med, at hun ikke vidste, hvor læreren var, var en stor udfordring for hende, og det gav hende ondt i maven, siger Susanne Thomsen.
Og så var der skolens klokke, der hver dag ringer til frikvarter og til time, når pausen er slut.
- Klokken ringer fem gange for at signalere, at der enten er pause eller at pausen er slut. Men når der er brand - eller brandøvelse - ringer den seks gange. Så hver gang klokken ringede, og det gør den en del i løbet af en dag, sad min datter og talte. Hun frygtede, at det var brand, og brugte derfor al sin energi på at tænke på det, siger Susanne Thomsen.
Med hjælp fra fraværsteamet og skolen blev der lavet nogle konkrete aftaler for Susanne Thomsens datter, så læreren eksempelvis fortæller hende, hvor de går hen, når de forlader klasselokalet.
- Min datter er mest tryg, når hun ved, hvad der skal ske. Men jeg var nok lidt overrasket over, at problemet kunne afhjælpes med nogle relativt små tiltag, siger Susanne Thomsen.
At man kan skræddersy indsatsen er med til at gøre, at projektet har været en succes, mener Anna Sinnbeck, konstitueret leder af Trivsel og Læring.
- Der er ikke en fast formel. Vi ser på, hvad barnet og familien har brug for, og det kan være alt muligt. Både fra bittesmå ting, men også store indsatser. Alt er i spil, og fordi vi skræddersyr indsatsen, kan vi netop give barnet og familien lige præcis det, der er brug for, siger hun.
Alle børn kan få svært ved at komme i skole
Susanne Thomsen oplever i dag, at hendes datter i dag har det meget bedre og er blevet gladere for at gå i skole.
- Hvor vi før havde haft måske fem til ti dage de sidste syv år, hvor hun ikke græd, når hun skulle af sted, er hun nu glad for at komme i skole, og vi har markant færre dage, hvor hun er ked af det, siger hun.
Samtidig oplever Susanne Thomsen, at datteren er blevet meget bedre til at sætte ord på sine følelser.
- Forleden sagde hun til mig, at hun nogle gange får sommerfugle i maven, fordi hun glæder sig til at skulle i skole, men det er på en god måde.
På Søren Kanne-skolen i Grenaa er leder Christine Storgaard også glad for, at forsøget nu kan bredes ud til hele kommunen.
- Alle børn kan havne i en situation, hvor det er svært at komme i skole, og dem skal der tages hånd om. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at alle skoler i kommune får mulighed for at deltage i projektet, for vi kan virkelig se, at det har virket, siger hun.
'Susanne Thomsen' ønsker af hensyn til datteren ikke at stå frem med navn. Hendes navn er derfor opdigtet. Susannes Thomsens rigtige navn er redaktionen bekendt.