Når Susanne Thomsens datter fandt skoletasken frem og pakkede madpakken, skete det ofte med ondt i maven. Datteren ville ikke afsted, og morgenerne endte i dårligt humør og tårer, når datteren endnu engang ikke ville i skole.

For mens langt de fleste børn og unge går glade i skole hver morgen, er der dem, for hvem skoletiden er forbundet med trælse oplevelser, dårligt humør og ondt i maven.

- Hun havde ondt i hovedet, ondt i maven og hun græd stort set hver dag, fortæller Susanne Thomsen.

Hendes datter går nu i 3. klasse, og for godt otte måneder siden blev familien en del af et forsøg på Søren Kanne-skolen i Grenaa, hvor de fik hjælp og redskaber til at gøre datterens skolegang god og tryg.

Norddjurs har de sidste to år kørt forsøget med en række øvrige kommuner i regionen. Gennem forsøget er elever og forældre blevet tilbudt en målrettet indsats, der havde til hensigt at nedbringe og forebygge skolefravær.

Med en bevilling på 3,4 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond bliver det nu muligt at tilbyde hjælpen til alle kommunens folkeskoleelever.

- Da det to-årige projekt sluttede, skulle vi finde ud af, om vi skulle lægge projektet i graven eller udbrede det til hele kommunen. Det ville vi jo gerne, men vi havde ikke råd til at gøre det selv, og derfor er vi glade for, at Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet projektet, så alle kommunens elever kan få gavn af det, siger Anna Sinnbeck, konstitueret leder af Trivsel og Læring.

På Søren Kanne-skolens afdeling Søndre har leder Christine Storgaard med egne øjne set, hvordan forsøget har haft positiv effekt.

- Vi oplevede, som stort set alle skoler gør det, at der var elever, der havde svært ved at komme i skole. Selvom det ikke er mange elever, steg antallet hvert år, siger hun.

Derfor tøvede Søren Kanne-skolen heller ikke med at takke ja, da afdelingen Trivsel og Læring fra Norddjurs Kommune henvendte sig til dem for godt to år siden.

- Som skole kan det være svært at have de ressourcer og den tid, det kræver at hjælpe familierne. Det kan også være svært, fordi det måske ikke altid foregår i skolen, men andre steder. Derfor er det godt med en helhjertet indsats, der favner bredt, siger Christine Storgaard.

Efter at have kørt forsøget i to år, står hun også tilbage med en følelse af, at det er lykkedes.

- Ved hjælp fra forsøget har vi fået gjort flere børn, der ellers led af skolevægring, glade. Det her projekt har især været godt, fordi forældrene kan se, at der sker noget og der bliver holdt fast fra både vores og kommunens side, siger Christine Storgaard.

Når et barn bliver visiteret til at få hjælp, tilknyttes en tovholder fra kommunens fraværsteam. Denne person står for al kontakt mellem skole, familie og øvrige instanser. Det er også ham eller hende, der sætter gang i de indsatser, der måske ellers skal til.

- Tovholderen kommer i hjemmet og snakker med barnet. Det er vigtigt, at det foregår på barnets præmisser, og at vi lytter til det, barnet har at sige, siger Mette Witting Rævsgaard, specialvejleder i fraværsteamet.

Da Susanne Thomsens datter og resten af familien blev en del af forsøget, kom en specialvejleder fra kommunen hjem til dem.

- Det gjorde en kæmpestor forskel, at vi ikke skulle mødes på et koldt og anonymt kommunekontor. Jeg ved, at det havde stor betydning for min datter, at det foregik i trygge rammer, siger hun.

Netop derfor er det vigtigt, at man mødes der, hvor det giver mening for familien - og det er oftest på deres hjemmebane, fortæller Mette Witting Rævsgaard.

- Det gør også, at barnet typisk er mere trygt og hellere vil tale med os, siger hun.

I starten var både Susanne Thomsen og hendes mand lidt betænkelige med at takke ja til at medvirke i forsøget.

- Vi tænkte, at det kunne vi klare hjemme. Det var ikke noget, vi behøvede hjælp til, siger hun.

Samtidig havde datteren også haft det svært, siden hun startede i vuggestue, og derfor tænkte Susanne Thomsen, at det måske var tid til at få nogle andre øjne på.

- Det er syv år, hvor min datter har været ked af det og tit klaget over ondt i maven, ondt i hovedet eller andet, når hun skulle ud af døren om morgenen, siger Susanne Thomsen.

Det var hårdt for både datteren, men også for Susanne og hendes mand, der ofte tvang hende af sted.

- Hun skulle ikke ende i en spiral, hvor hun ikke kom i skole og fik for meget fravær, men det var da megahårdt, at hun hver dag skulle hives ud af døren, siger Susanne Thomsen.

Med hjælp fra specialvejlederen kom de frem til, at Susannes datter havde det svært, når læreren gik ud af klassen.

- Det med, at hun ikke vidste, hvor læreren var, var en stor udfordring for hende, og det gav hende ondt i maven, siger Susanne Thomsen.

Og så var der skolens klokke, der hver dag ringer til frikvarter og til time, når pausen er slut.

- Klokken ringer fem gange for at signalere, at der enten er pause eller at pausen er slut. Men når der er brand - eller brandøvelse - ringer den seks gange. Så hver gang klokken ringede, og det gør den en del i løbet af en dag, sad min datter og talte. Hun frygtede, at det var brand, og brugte derfor al sin energi på at tænke på det, siger Susanne Thomsen.

Med hjælp fra fraværsteamet og skolen blev der lavet nogle konkrete aftaler for Susanne Thomsens datter, så læreren eksempelvis fortæller hende, hvor de går hen, når de forlader klasselokalet.

- Min datter er mest tryg, når hun ved, hvad der skal ske. Men jeg var nok lidt overrasket over, at problemet kunne afhjælpes med nogle relativt små tiltag, siger Susanne Thomsen.

At man kan skræddersy indsatsen er med til at gøre, at projektet har været en succes, mener Anna Sinnbeck, konstitueret leder af Trivsel og Læring.

- Der er ikke en fast formel. Vi ser på, hvad barnet og familien har brug for, og det kan være alt muligt. Både fra bittesmå ting, men også store indsatser. Alt er i spil, og fordi vi skræddersyr indsatsen, kan vi netop give barnet og familien lige præcis det, der er brug for, siger hun.

Susanne Thomsen oplever i dag, at hendes datter i dag har det meget bedre og er blevet gladere for at gå i skole.

- Hvor vi før havde haft måske fem til ti dage de sidste syv år, hvor hun ikke græd, når hun skulle af sted, er hun nu glad for at komme i skole, og vi har markant færre dage, hvor hun er ked af det, siger hun.

Samtidig oplever Susanne Thomsen, at datteren er blevet meget bedre til at sætte ord på sine følelser.

- Forleden sagde hun til mig, at hun nogle gange får sommerfugle i maven, fordi hun glæder sig til at skulle i skole, men det er på en god måde.

På Søren Kanne-skolen i Grenaa er leder Christine Storgaard også glad for, at forsøget nu kan bredes ud til hele kommunen.

- Alle børn kan havne i en situation, hvor det er svært at komme i skole, og dem skal der tages hånd om. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at alle skoler i kommune får mulighed for at deltage i projektet, for vi kan virkelig se, at det har virket, siger hun.

'Susanne Thomsen' ønsker af hensyn til datteren ikke at stå frem med navn. Hendes navn er derfor opdigtet. Susannes Thomsens rigtige navn er redaktionen bekendt.

Syddjurs og Norddjurs er to af 36 kommuner, der ifølge Kommunefokus ikke når at være klar med indsamling af affald i ti fraktioner, inden den politisk besluttede deadline i udgangen af 2022.

Det er der, ifølge Hardy Mikkelsen, vicedirektør hos Reno Djurs, der er Norddjurs og Syddjurs Kommuners fælles affaldsselskab, en rigtig god grund til.

- Når vi ikke når det, skyldes det bestemt ikke, at vi har siddet på hænderne. Det har bare aldrig været realistisk for markedet at nå at blive klar med både de nye beholdere og skraldebiler, der passer til, i tide. Til det er beslutningsprocesserne og EUs udbudsprocesser for langstrakte, siger Hardy Mikkelsen.

Aftalen om sortering i ti fraktioner blev indgået i juni 2020 af regeringen og en række partier i Folketinget. I december 2020 kom affaldsbekendtgørelsen så, der beskriver, hvilke muligheder kommunerne har.

På den baggrund har Reno Djurs lavet en plan, som kommunalbestyrelserne i både Norddjurs og Syddjurs har godkendt.

- Byrådene i de to kommuner var meget hurtige til at behandle sagen, så vi kunne komme videre med at lave de nødvendige udbud. På trods af det har det ikke været realistisk at nå i mål inden udgangen af 2022, siger Hardy Mikkelsen.

Når andre kommuner er lykkedes med at have affaldssortering klar i tide, skyldes det ifølge Hardy Mikkelsen, at Reno Djurs modsat flere andre vil følge lovgivningen til punkt og prikke.

- Hvis man går dem på klingen i de kommuner, der siger, at de overholder deadline, vil flere af dem nok indrømme, at de har lavet nogle krumspring. Der er blandt andet nogle kommuner, der har opstillet containere til glas strategiske steder, men ifølge lovgivningen skal glas være en af de ti fraktioner, der skal sorteres i de nye skraldespande, siger Hardy Mikkelsen.

Den nuværende plan betyder, at de første affaldsbeholdere er klar 1. maj 2023.

Reno Djurs har bestilt 90.000 nye skraldespande, der leveres af en producent i Ribe, mens 60.000 skraldespande i kommunerne kan tilpasses, så de kan rumme de ti fraktioner.

- Går alt efter planen, vil de 150.000 skraldespande være på plads og i brug 1. september 2023, siger Hardy Mikkelsen.

Da Niels Ole Birk (V) 1. januar satte sig i førerstolen som udvalgsformand for erhvervsudvalget, var der særligt et område, der havde hans fokus: Erhvervslivet.

En ambition han i øvrigt deler med en stor del af den øvrige kommunalbestyrelse, og som også er resulteret i, at man i denne valgperiode har oprettet et separat erhvervsudvalg.

- Vi skal have en vigtig dialog med erhvervslivet om, hvad de forventer af os, og hvad vi kan gøre for at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed hos os, sagde Niels Ole Birk i den forbindelse i december til NorddjursLIV.

Samtidig gjorde han det også klart, at Norddjurs gerne hvert år skal rykke op i Dansk Industris årlige måling af erhvervstilfredsheden - i den seneste rapport endte kommunen som nummer 71.

- Vi skal blive meget bedre til være i dialog med både små, mellemstore og store virksomheder, og til at lytte til deres ønsker, så de oplever, at Norddjurs er en fantastisk sted at drive forretning, lød det fra Niels Ole Birk.

Nu ser det ud til, at man er på rette vej. Kommunen springer nemlig 21 pladser op i Iris Groups opgørelse over danske kommuners erhvervspræstationer.

Rapporten placerer samlet Norddjurs Kommune på plads 56. Rapporten kommer i forlængelse af februars undersøgelse fra SMVdanmark over kommunernes erhvervsvenlighed for små- og mellemstore virksomheder, som placerede Norddjurs på en samlet plads som nummer 38.

Tidligere er Norddjurs Kommune blevet kåret som en af de fem bedste kommuner i Jylland til at hjælpe virksomheder med arbejdskraft i undersøgelsen ”Danmarks bedste beskæftigelseskommune”.

De mange gode resultater glæder Niels Ole Birk (V).

- Vi er tilfredse med at have taget gode skridt på vejen, og undersøgelsen viser, at virksomhederne klarer sig godt og at den konstruktive dialog med erhvervslivet er blevet bedre, siger han.

Samtidig understreger han også, at styrkelsen af erhvervslivet ikke er en sprint, men en langsomt løb.

- Hvert dagligt skridt, vi tager, bringer os tættere på målet, og vi fortsætter det gode arbejde med at sikre ordentlige rammevilkår for erhvervslivet, siger han.

Dansk Industris opgørelse ventes senere på året, og her vil det vise sig, om Niels Ole Birks ambitioner har båret frugt.