I Grenaas vestlige udkant mellem de sidste huse og Ringvejen ligger en række små haver og oser af frihed og livskvalitet.

Kolonihaverne, der spreder sig på begge sider af Grenåen, har enorm værdi for de mennesker, der bruger dem. Beliggenheden langs åen er både vidunderlig og faretruende, for når der varsles havvandsstigninger eller udsigt til store mængder nedbør, så går snakken blandt kolonihaveejerne.

- Det er med bævrende hjerte hver gang, fortæller Lena Breum Sørensen, der ejer kolonihaven Solstrålen få meter fra Grenåen i haveforeningen Alfredsminde.

- Vi taler meget om, hvor meget der nu kommer, hvor voldsomt det bliver, og hvad der mon går tabt denne gang, fortæller Lena Breum Sørensen.

Hendes kolonihave er faktisk udsat for rigtig mange af de udfordringer med vand, som Grenaa bliver stadig mere og mere truet af. For den er påvirket af havstandsstigninger, stigende nedbørsmængder og det høje grundvandsniveau på samme tid.

- Når havstanden stiger, så bliver vandet presset op i åen, som kan gå over sine bredder. Men selv om den ikke går over sine bredder, så stiger grundvandet på min grund. Det ligger lige under overfladen, fortæller Lena Breum Sørensen, som ofte har sin græsplæne under vand midt om sommeren.

- Når det regner meget, stiger grundvandet også på grunden. Faktisk behøver jeg slet ikke at vande, fordi grunden er så våd, siger hun.

Det høje grundvandsniveau kan ingen gøre noget ved. Det er Lena Breum Sørensen godt klar over, og hun forventer heller ikke mirakler fra den ene dag til den anden.

Men da hun i NorddjursLIVs nyhedsbrev 4. marts læste om klimasikringsprojektet Grenaa - Næse for vand, så Lena Breum Sørensen måske alligevel en mulighed for, at hendes og de mange andre kolonihaver i de fire haveforeninger langs åen, måske kunne få gavn af nogle af de store løsninger, der arbejdes på omkring fremtidssikringen af Grenaa.

- Kolonihaverne er utrolig værdifulde for os, der har dem. Mange af os har ikke råd til hus og have, og for os er kolonihaven et frirum med en fantastisk livskvalitet, som ikke kan gøres op i penge, fortæller Lena Breum Sørensen.

Hun er selv opvokset med ferie i et kolonihavehus, og da hendes mand døde i 2006 købte hun det gule hus Solstrålen i haveforeningen Alfredsminde.

Selvom hun bor i en dejlig lejlighed med altan 800 meter fra kolonihaven, så gør det at eje sit eget sted en stor forskel.

- Jeg bor her nærmest fra maj til september. Det er her, jeg lever livet, inviterer familie og gæster og hygger mig med de andre, fortæller Lena Breum Sørensen, som dårligt kan forestille sig et liv uden kolonihaven.

Men klimaforandringerne og den meget korte afstand til Grenåen få meter væk, begynder at true livet i kolonihaverne.

- Jeg oplever selvfølgelig nogle af de største problemer, fordi jeg ligger så tæt på, men det er ikke sjældent, at der står vand over det hele. Det kan få fatale konsekvenser for vores huse, fordi de ikke kan holde til alt det vand.

- Selv om mit hus er hævet en smule, og selv om det er forsikret som et af de få, så giver det en hel masse bøvl med alt det vand. Der er ikke rigtig nogen, der gider at overtage en kolonihave, der hele tiden står under vand. På den måde bliver vores haver og huse svære at komme af med, og det truer kolonihaveforeningerne som sådan på sigt, siger Lena Breum Sørensen.

Derfor håber hun, at det storstilede og ambitiøse klimasikringsprojekt Grenaa - Næse for vand også vil indtænke kolonihaverne i de fremtidige løsninger, der skal sikre Grenaa mod vand i fremtiden.

- Det ville være fantastisk, hvis projektet også kunne løse nogle af de udfordringer, vi har. Det er noget vi taler meget om. Så har der været tale om at ændre på åens indløb, så har der været snak og sluser, og det er alt sammen noget, vi følger rigtig meget med i, siger Lena Breum Sørensen.

Sådan en solskinsdag i marts, hvor det nærmest ikke har regnet i en måned, er der intet faretruende ved Grenåen.

Lidt dovent på grund af de tørre omstændigheder fragter åen omkring tre kubikmeter vand i sekundet fra oplandet og ud til Kattegat.

- Grenåen er rigtig god til at gøre lige præcis det, den skal. Nemlig at fragte vand fra oplandet og ud til havet så hurtigt som muligt, siger Jens Gregersen.

Han er ingeniør og vandløbsmyndighed i Norddjurs Kommune. Det er ham, der sidder med næsen i vandløbsloven, som regulerer offentlige vandløb, søer, dræn og så videre.

Det er også Jens Gregersen, der har ansvaret for, at de 74 offentlige vandløb i Norddjurs overholder de 71 gældende vandløbsregulativer gældende for i alt 237 kilometer offentlige vandløb inden for kommunegrænsen.

- Kort og godt handler det om, at vandløbene skal lede vand ud til havet så hurtigt som muligt under hensyntagen til miljøet, konstaterer Jens Gregersen.

Som NorddjursLIV tidligere har beskrevet, viser prognoser for fremtiden, at Grenaa by er den næstmest udsatte by i Danmark, når det gælder risikoen for omfattende skader i forbindelse med stormflod og ekstremt vejr.

Havstandsstigninger, stigende grundvand og udsigten til mere og mere ekstremt nedbør udfordrer byens infrastruktur og materielle værdier.

Grenåen har selvsagt en central rolle i vandets infrastruktur. Først og fremmest skal åen opsamle vand fra oplandet. Rigtig meget af den regn, der falder i miles omkreds, ledes via diverse mindre bække og åer ud i Grenå og derfra og i havet.

Store dele af vandet i Grenåen kommer også fra pumpestationerne, der sørger for at holde Kolindsund tørlagt, så landbruget kan boltre sig.

Derfor har vandregulativet for Grenåen også den fulde titel "Vandregulativ for Kolindsund landkanalerne og Grenåen."

Spørgsmålet er, hvilken rolle Grenåen spiller i den større sammenhæng, og hvilken betydning åen har i en fremtidig klimasikring af Grenaa, som et udvalg med repræsentanter for kommunen og diverse interessenter og organisationer lige nu arbejder med i projektet Grenaa - Næse for vand.

- Grenåen er relativt lavvandet, og det betyder, at der er stor forsinkelse af regnvand. Man kan også sige det sådan, at der er en enorm kapacitet i åen, som betyder, at den sagtens kan håndtere al det regnvand der kommer, og også det regnvand, der må komme mere af i de næste 50 år.

- Det er ikke regnvand, der giver problemer i Grenåen, slår Jens Gregersen fast.

Men der er problemer med oversvømmelser langs Grenåen til stor gene for blandt andre ejerne af de mange kolonihaver langs åen.

Hvis man skal forstå hvorfor de oversvømmelser sker, skal man kigge mod havet, og havets indflydelse på dels Grenåen men også på grundvandsniveauet i områderne omkring åen.

- Når der er stormflod, så presses havvandet op i Grenåen med meget stor fart. En stormflod kan registreres langt oppe ad åen. Under stormen Bodil kunne det registreres helt oppe mellem Kolind og Ryomgård, fortæller Jens Gregersen og så forklarer han, hvad der sker, når havvandet bliver presset op i åen.

- Vand altid vil stå vandret. Så når havet stiger, så vil vandet forsøge at nivellere alle de steder, det kan komme til det, og her er Grenåen et oplagt sted. Det betyder selvfølgelig, at vandet stiger i åen, og hvis det stiger nok, så løber åen over sine bredder, og oversvømmer nogle af de omkringliggende arealer, forklarer Jens Gregersen.

Faktisk er kolonihaverne lang Grenåen årsagen til, at klimasikringsprojektet for Grenaa har udvidet området helt ud til Ringvejen.

- Man vil gerne have fokus på også at sikre kolonihaverne. Hvordan det skal gøres, har vi ikke umiddelbart noget bud på, men det er en del af opgaven for de virksomheder, der er med i konkurrencen om at lave en klimasikringsplan for Grenaa, konstaterer Jens Gregersen.

Mens der lige nu ikke ret tit er problemer med oversvømmelse som konsekvens af stormflod, så ændrer billedet sig markant, hvis de prognoser der forudser, at havstanden stiger med op til 0,5 meter i de næste 100 år, holder stand.

- Hvis havet stiger en halv meter, så har vi balladen, konstaterer Jens Gregersen.

- Det vil naturligvis betyde, at vandstanden i Grenåen også stiger med en halv meter, og så bliver kapaciteten det mindre. Der vil ikke være lige så meget plads i åen til at fragte vand fra oplandet, og selv små storme, hvor havvand bliver presset op i åen vil give anledning til oversvømmelser, konstaterer Jens Gregersen.

Derudover vil en så kraftig stigning i vandstanden også få stor betydning for det øverste grundvand. Allerede nu giver det høje grundvand problemer i flere kolonihaver, blandt andet hos Lena Breum Sørensen i haveforeningen Alfredsminde.

Hun oplever, at hendes græsplæne kan være dækket af vand midt om sommeren på grund af det høje grundvandsniveau.

Det problem bliver mere udbredt i fremtiden, forudser Jens Gregersen.

- Hvis vandstanden i Grenåen stiger, så stiger grundvandsniveauet langs åen også. For at vandet kan komme væk når det regner kræver det, at det kan sive ned i jorden og derfra ud i et vandløb, hvorfra det kan blive ledt ud i havet. Det kræver, at der er et fald ned mod det vandløb, forklarer Jens Gregersen.

Jamen, kan man ikke bare gøre åen bredere, så der bliver mere plads til vandet, så vandstanden falder? Sådan lyder et af de mange forslag, der gennem årene er blevet talt om blandt borgerne i Grenaa.

- Der er mange grunde til, at det ikke giver mening, konstaterer Jens Gregersen.

- Det giver ikke mening at gøre åen bredere. Det vil ikke betyde noget for det vand, der skal ledes ud til havet, men det vil give endnu mere plads til det havvand, der bliver presset op i åen under en storm.

- Det vil også betyde, at åen skulle gøres bredere alle steder og, at alle broer over åen skal laves om. Det vil simpelthen være en meget dyr omgang uden nogen effekt, siger Jens Gregersen.

Der kan selvfølgelig gøres forskellige ting for at sikre områderne lang åen bedst muligt, men det ligger fast, at en havstigning på en halv meter virkelig skaber nogle voldsomme udfordringer.

Hvad skal man så gøre? Skal man simpelthen forsøge at tage Grenåen helt ud af ligningen?

- Ja, det er mit bedste bud, at man laver en sluse, som simpelthen kan holde vandet ude under en storm. Men hvordan det skal løses er som sagt en del af den opgave, der ligger i konkurrencen med at klimasikre Grenaa, siger Jens Gregersen.

Snart er det syv måneder siden, vi udsendte første udgave af NorddjursLIVs nyhedsbrev.

Siden det første nyhedsbrev i september, der handlede om en række forældres utilfredshed med lukningen af overbygningen på skolen i Ørum, er det blevet til mere end 40 nyhedsbreve.

Vi har blandt andet skrevet om den enorme opgave, kommunen står overfor i den kommende tid, når den skal beskytte Grenaa mod fremtidens stormfloder og klimaforandringer.

Vi har også været på besøg hos en iværksætter, der holder til på havnen i Grenaa.

Og vi har fortalt den gode historie, om en ung familie der flyttede tilbage til deres hjemstavn.

I den tid, der er gået, er der kun kommet flere læsere til, og det er vi rigtig glade for.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre. Det kan du hjælpe os med at blive, ved at besvare vores spørgeskema, som du finder lige her.

Vi ser frem til at læse dine svar.