lørdag 28. jan. 2023 kl. 05:25
Der er noget, som helst ikke må komme frem i sagen om den manglende ledsagelse til beboerne på kommunens botilbud. Det er i hvert fald det indtryk, der står tilbage efter flere måneders arbejde med at dykke ned i sagen. Spørgsmålet er, om det manglende led ikke findes, eller om vi ikke må se det. Uanset svaret, betyder det, at op mod 100 beboere på de kommunale botilbud risikerer ikke at få den ledsagelse de har ret til og krav på. Det har ingen konsekvenser for kommunen, og det er måske en af årsagerne til, at ingen gør noget.