torsdag 21. jul. 2022 kl. 06:14
For nogle ligner de store bunker sten og grus ved Glatved Strand det ene krater efter det andet, hvor store maskiner fragter råstoffer fra jorden og videre ud i verden, hvor de skal bruges til alverdens forskellige byggeprojekter i menneskehedens tjeneste. For andre er det en helt unik mulighed. Annette Limborg Madsen bruger meget af sin arbejdstid på at skabe unik natur, så nogle af vores truede arter kan slå sig ned og finde rodfæste, der hvor maskinerne har blotlagt den næringsfattige mineraljord.