fredag 14. apr. 2023 kl. 23:55
Som forælder og politiker mener Martin Raghner (K), at folkeskolens noble intentioner om inklusion er slået fejl. Skolen skal efterhånden rumme, forstå, understøtte, inkludere og få det hele til at fungere i en grad, der er umulig for skoleledelser og lærere at efterkomme. Konsekvensen bliver, at alt for få forstyrrer alt for mange, mener Martin Raghner, som nu åbner debatten om en anden måde at gribe skolen i Norddjurs an på.