Magnus Bønløkke er landmand, men gør ikke som de fleste: - Det er så tilfredsstillende og føles helt rigtigt ikke at pløje, siger han
Som dreng fandt Magnus Bønløkke ud af, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man behandler jorden, hvis man gerne vil have noget til at gro.
Som ung uddannede han sig til landmand, og driver nu sit eget landbrug ved hjælp af dyrkningssystemet Conservating Agriculture, hvor man hverken pløjer, harver eller tromler.
Det betyder, at der kun bliver rodet lidt i jorden, når der skal sås. Ellers gør insekter og regnorm resten af arbejdet og gør jorden bedre og bedre år efter år.
Magnus Bønløkke står og kigger ud over en af sine marker lidt uden for Trustrup.
- Det har været et helt vildt år med insekter. I går da solen skinnede hele dagen, var der den vildeste summen over marken, fortæller han.
Det er lidt over et år siden, Magnus Bønløkke begyndte sit eventyr som selvstændig landmand.
- Jeg er ikke særlig god til at have dyr. Det siger mig ikke noget. Jeg er mere interesseret i planter, så det har der aldrig været tvivl om, fortæller Magnus Bønløkke, som altid har vidst, at han skulle gå i sin fars og sin farfars fodspor og dyrke jorden.
Men han er ikke landmand som de fleste af sine kolleger. Og så er der en grund til, at den mark han står og kigger ud over, summer af liv.
- Det er boghvede. Jeg eksperimenterer lidt med det, og håber at kunne få noget boghvedemel ud af det som for eksempel kan bruges i blinis eller pandekager, fortæller Magnus Bønløkke, som er halvt fransk og har fået inspirationen til boghvede fra Bretagne i Nordfrankrig, hvor hans mor kommer fra - og hvor boghvede er en stor ting.
- Det er ikke så brugt i Danmark endnu. Men insekterne elsker boghvedens blomster. Nogle gange virker det som om, insekterne kommer fra hele Djursland for at få fat i de blomster.
Det særlige ved Magnus Bønløkkes landbrug er, at han næsten ikke arbejder under jordoverfladen. Kun når der skal sås, går han i jorden. Og kun ganske lidt.
Magnus dyrker uden plov og harve
Ingen plov. Ingen harve. Og heller ingen tromle.
- Ideen med Conservating Agriculture er at så direkte i jorden uden at bearbejde den først. På den måde undgår man at ødelægge humussen i jorden, og man sparer en masse CO2, fordi man ikke skal køre alle de gange på marken for at pløje og harve og tromle, fortæller Magnus Bønløkke.
Conservation Agriculture
Conservation Agriculture, som dyrkningssystemet hedder, er internationalt anderkendt og forener bæredygtighed og høj produktivitet. FN's fødevareorganisation FAO anbefaler faktisk Conservation Agriculture ved såvel småbønder i udviklingslandene og på store landbrug overalt i verden.
Conservation Agriculture bygger på tre principper:
- Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning
- At jorden aldrig er bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester (halm med mere)
- Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk (undtagen flerårige afgrøder)
Kun 2 procent af dyrkningsarealet i Danmark dyrkes efter disse principper.
Læse mere her: frdk.dk
- Vi kører næsten ikke på markerne, men vores udbytte er ligeså godt eller lidt bedre per hektar, end hos dem, der ikke dyrker på den her måde, siger Magnus Bønløkke.
Selvom der næsten ikke dyrkes efter Conservating Agriculture-principper i dansk landbrug, er Magnus Bønløkke nærmest flasket op med det.
Han er tredje generation, og faktisk var det hans farfar, som for næsten 20 år siden, efter lidt bearbejdning fra Magnus' far og en dygtig plantekonsulent, besluttede at køre ploven i garage for sidste gang.
Siden er markerne i højere og højere grad blevet dyrket efter principperne i Conservating Agriculture.
Farfars jord "døde"
- I mindst 30 år havde min farfar dyrket på den klassiske måde. Man høster, fjerner halmen, brænder det sidste af på marken, pløjer, og så er man klar til at begynde forfra.
- Så harver man, sår og tromler jorden, for at den skal blive fast igen.
- Men til sidst kunne han simpelthen ikke få ploven i jorden. Den var hård som beton, og der måtte vægtlodder på for at få ploven i jorden, fortæller Martin Bønløkke, som tydeligt husker, hvordan det var som dreng at fjerne sten på så tør en mark, hvor der var sand alle steder.
- Det var i øjnene og i munden og overalt, konstaterer Magnus Bønløkke.
Han konstaterer også, at jorden ikke bare var tør på farfars mark - den var også død.
- En dag vi skulle ud og fiske, gik han efter ploven for at finde regnorm. Der var ikke en eneste, så vi måtte hjem i farmors have for at finde en, husker Magnus Bønløkke.
Regnorm, humus og vand
Forklaringen er, at jorden langsomt udpines, når der rodes i jorden hele tiden, og at intet får lov til at blive liggende til insekter og regnorm.
- Når man pløjer, vender man jorden. Det gør, at der kommer ilt til den humus, som binder vandet i jorden, hvilket får det til at fordampe væk, forklarer Magnus Bønløkke.
Conservating Agriculture arbejder kun på jordoverfladen.
- Halmen får lov til at ligge på jorden efter høsten. Der giver mad til insekter og især regnorm. Regnorm trækker halmen med ned i jorden og omdanner det til humus, som betyder, at jorden får en bedre struktur og bedre kan holde på vandet, forklarer Magnus Bønløkke.
For hver procent humus, der er i jorden, kan der bindes 5mm nedbør.
Da Magnus Bønløkke overtog sin gård og sin jord for et års tid siden, var den nypløjet og indholdet af humus var 1,2 procent.
- På min fars jord, der støder op til min, og hvor der ikke er blevet pløjet i 20 år, er humusindholdet mellem 3 og 3,5 procent. Det gør en stor forskel i et område som vores, hvor der ikke kommer så meget nedbør som andre steder i landet, siger Magnus Bønløkke.
År for år bliver jorden bedre og bedre. Det tager tid at opbygge humus, men der er flere ting, der kan gøres for at hjælpe processen på vej.
Der skal sædeskiftes - altså ikke to afgrøder sammen sted efter hinanden - og så kan der sås efterafgrøder med forskellige kvaliteter. Altså afgrøder, der alene har til formål at blive på jorden og tilføre jorden forskellige naturlige stoffer som igen styrker jordkvaliteten.
- Der kan godt gå en fem-syv år, inden mine marker indeholder lige så meget humus som min fars, konstaterer Magnus Bønløkke.
Forretning og marked
Magnus Bønløkke og hans far deler 350 hektar jord mellem hver deres virksomhed. 200 hektar til far og 150 til søn.
Maskinerne ejer far og så lejer Magnus Bønløkke dem, og på den måde står ingen af dem med hele udgiften.
På markerne har fremavler de såsæd til andre landmænd, og så har Magnus Bønløkke et par hektar, hvor han eksperimentere med nye sorter.
- Jeg prøver blandt andet med boghvede og lupin. Jeg har mødtes med nogle andre yngre landmænd i den tænketank, der hedder Freja. Der taler vi om, hvordan vi kan begynde at dyrke nogle andre afgrøder, end det korn, vi plejer.
- Der er stadig noget arbejde, der skal gøres, for der er ikke noget marked for boghvede endnu. Vi skal selv være med til at skabe markederne, forklarer Magnus Bønløkke.
Selv om mange af de landmænd, han kender, efterhånden er ved at være godt trætte af at høre Magnus Bønløkke tale om nye fortræffeligheder ved Conservating Agriculture, så mærker han alligevel en stigende interesse.
- Det hele handler om at være med til at udvikle et dyrkningssystem, som både er godt for biodiversiteten, klimaet og produkterne og bundlinjen på samme tid. Derfor skal vi også hele tiden arbejde med at kunne skalere op, så vi kan dyrke meget uden at det kræver ekstra hænder.
- Det er enormt tilfredsstillinde at arbejde med naturen på den måde. Det føles helt rigtigt. Jeg kan virkelig godt lide mit arbejde, siger Magnus Bønløkke.
-
Magnus Bønløkke i sin boghvedemark. Foto: Asbjørn With -
Magnus Bønløkke er tredje generation, der dyrker efter Conservating Agriculture-principperne. Foto: Asbjørn With -
- Det hele handler om at være med til at udvikle et dyrkningssystem, som både er godt for biodiversiteten, klimaet og produkterne og bundlinjen på samme tid, siger Magnus Bønløkke. Foto: Asbjørn With
