Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

På forskningsstationens faciliteter forskes der i et hav af forskellige ting. Lige fra hvordan man bedst bruger gødning til opstamning af æbler og forskning i diverse æblesorter. Pressefoto

Hvordan sikrer vi fremtidens frugt og grønt?

Hvordan sikrer vi den bedst mulige produktion af fremtidens frugt og grønt, så den er til gavn for erhverv, samfund og forbrugere?

Det skal forskere på en forskningsstation i Auning, der i disse dage officielt indvies, fremover finde ud af.

Sidste år påbegyndte man flytningen af forskningsstationen fra Årslev på Fyn, hvor den ellers har haft til huse i mere end 100 år. Ønsket var blandt andet at komme tættere på de studerende, der holder til i Aarhus, men med de nye faciliteter har det også været muligt at skræddersy bygninger og marker, så de er helt up to date og i tråd med det, forskerne har brug for.

I dagens nyhedsbrev bliver du - forhåbentligt - klogere på hvad forskningsstationen er for en størrelse og hvad der skal forskes i.

Har du derudover lyst til at blive endnu klogere, inviterer AU Auning til åbent hus på forskningsstationen. Her kan man møde nogle af forskerne og se, hvordan sådan en forskningsstation i øvrigt ser ud. Det foregår tirsdag 15. august klokken 13 og adressen er Randersvej 8H, 8963 Auning.

Hvad har jeg ellers med til dig i dag?

🌟 Mulighed for fordybelse. Jeg har nemlig samlet otte af de artikler, vi har udgivet her på NorddjursLIV siden starten af 2023. Fik du dem ikke læst første gang, får du hermed en oplagt mulighed for at fordybe dig i artiklerne i løbet af weekenden eller de kommende dage.

📰 Du får også ugens nyhedsoverblik, hvor vi stiller skarpt på tre nyheder fra den forgange uge.

Det var ordene for mig i dag. Hav det godt, til vi skrives ved igen ✨

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
  • På forskningsstationens faciliteter forskes der i et hav af forskellige ting. Lige fra hvordan man bedst bruger gødning til opstamning af æbler og forskning i diverse æblesorter. Pressefoto
AU Auning indvier i næste uge deres nye forskningsstation, der - som navnet antyder - holder til ved Auning. Her skal der forskes i fremtidens produktion af blandt andet bær, frugt og grøntsager. Pressefoto

Aarhus Universitets nye faciliteter ved Auning er nu færdige: Her skal der forskes i fremtidens frugt og grønt

Aarhus Universitet slår i næste officielt dørene op til deres nye forskningsstation ved Auning.

Det er et år siden, man begyndte udflytningen, men nu er bygningerne snart helt færdige og faciliteterne kan for alvor tages i brug.

På den nye forskningsstation er der fuldt fokus på forskning i fremtidens frugt og grønt til gavn for erhverv, samfund og forbrugere.

Aarhus Universitet slår i august officielt dørene op til deres nye forskningsstation ved Auning. Flytningen har været i gang i et års tid, men nu står sidste bygning helt færdig, og man er klar til at tage faciliteterne i brug for alvor. På den nye forskningsstation er der fuldt fokus på forskning i fremtidens frugt og grønt til gavn for erhverv, samfund og forbrugere.

Hvordan sikrer vi den bedst mulige produktion af fremtidens frugt og grønt, så den er til gavn for erhverv, samfund og forbrugere?

Det er en af de ting, forskere på AU Auning i fremtiden skal arbejde med.

Sidste sommer startede Aarhus Universitet flytningen af de planteforsøg, der tidligere har haft til huse på en forskningsstation i Årslev på Fyn, og nu er den nye forskningsstation, der holder til i Auning, helt færdig.

Beslutningen om at flytte er blandt andet taget ud fra et ønske om at være tættere på de studerende, som holder til i Aarhus.

Flytningen har været undervejs i et stykke tid, og det var med en vis vemod, at medarbejderne sagde farvel til forskningsstationen på Fyn, der har mere end 100 år på bagen.

- Nu har vi til gengæld fået helt nye bygninger og marker, der er tilpasset præcis til det, vi har brug for. Det er der stor værdi i, siger Hanne Lakkenborg Kristensen, sektionsleder for Planter, Fødevarer og Bæredygtighed ved Institut for Fødevarer.

Hun har det overordnede ansvar for forsøg med frugter og grøntsager ved forskningsstationen, og hun ser en stor værdi i, at den nye forskningsstation ligger sammen med herregårdsmuseet Gammel Estrup og Danmarks Grønne Museum, der begge holder til i Auning.

- Det er en styrke, for det betyder, at vi kan supplere hinanden og sparre fagligt, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Klimavenlig produktion er oppe i tiden

Forskningsstationen kommer til at beskæftige sig med stort set det samme, som forskningsstationen på Fyn gjorde.

- Vores primære fokus er forsøg i frugt og grøntsager med fokus på dyrkning, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen.

Men listen over ting, der forskes i og arbejdes med på den nye forskningsstation, er lang.

- Det handler også om, hvad der er oppe i tiden. Vores arbejde handler også om at skrive projektansøgninger for at skaffe bevillinger til vores forsøg, og der kan vi se, at fokus skifter fra tid til anden, siger hun.

På forskningsstationens faciliteter forskes der i et hav af forskellige ting. Lige fra hvordan man bedst bruger gødning til grundstammer af æbler og forskning i diverse æblesorter af frugt, bær og grøntsager. Pressefoto

I dag forskes der eksempelvis meget i det, man kan kalde klimavenlig eller bæredygtig produktion.

- For os er ordet "højværdiafgrøder" vigtigt. Det er præcis, hvad frugt og grøntsager er. Dertil kan vi tilføje ”klimavenlig og sund mad”, for det er præcis også, hvad frugt og grøntsager er. Men hvordan sikrer vi, at vi producerer vores grøntsager og frugt med mest mulig værdi - på en bæredygtig måde?

- Her er det eksempelvis relevant at se på, hvordan man reducerer udledningen af næringsstoffer og klimagasser samtidig med, at vi opnår høje udbytter, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Forskningen foregår ved frilandsproduktion, og der forskes i både konventionel og økologisk dyrkning.

- Vi forsker også i, hvordan man med forskellige dyrkningsmetoder kan få de mest robuste planter og den bedste kvalitet af produkterne. Alt sammen noget, der kan være til gavn for både erhverv og forbrugere i fremtiden, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Anlæg, der minder om anlæggene ved erhvervsproducenterne

Den nye forskningsstation rummer 2.000 kvadratmeter bygningsmasse og 40 hektar jord. Kvadratmeterne er fordelt på to bygninger - en kold hal, der i daglig tale kaldes maskinhuset, og en varm hal, hvor al registrering, sortering og bearbejdning foregår.

- Vi går efter at have anlæg, der kan sammenlignes med det, de har ude ved de store erhvervsproducenter. Skal jeg give et eksempel, så forsker vi eksempelvis i løg, for det er en af de store afgrøder i Danmark. Vi har en god produktion, men der er også masser at tage fat i - eksempelvis hvordan vi frasorterer færre løg undervejs i produktionen, for det er jo madspild, siger Hanne Lakkenborg Kristensen og fortsætter:

- Hvis vores anlæg minder om dem, de har ved erhvervsproducenterne, så er de mere lydhøre over for vores forskningsresultater. For så kan de se, at vi har gjort det, ligesom de selv gør det.

AU Auning

AU Auning hører under Institut for Fødevarer. 

Faciliteterne rummer blandt andet forsøgsmarker og en frugtplantage, hvor der dyrkes og forskes i frugt, bær, grøntsager og bælgfrugter. Der er desuden maskinhus, kontorer og arbejds- og kølerum fordelt på 2.000 kvadratmeter. 

Forskningsstationen har tidligere haft til huse i Årslev på Fyn. Sidste sommer begyndte man flytningen af faciliteterne til Auning, og nu er den sidste bygning netop færdig.

Fokusområder for forskningsstationen er:

  • Frugt, bær, grøntsager og bælgfrugter
  • Robust, højtydende og bæredygtig produktion
  • Grønsagsproduktion med lave tab af klimagasser og næringsstoffer
  • Stressbeskyttelse i frugtproduktion
  • Effektiv ressourceudnyttelse i dyrkningssystemer
  • Økologiske, regenerative og konventionelle systemer
  • Plantebaserede gødninger, efterafgrøder og kompost
  • Plantefysiologi, vækst og udvikling
  • Jordens frugtbarhed og funktionelle biodiversitet
  • Nye sorter, produkter og funktionaliteter
  • Plantegenetiske ressourcer
  • Samspil med landskabets natur
  • Nye teknologier
  • Plantebaserede fødevarer, kvalitet af såvel friske råvarer og ingredienser

Du kan læse mere gennem linket her og i denne pressemeddelse fra sidste år, da flytningen gik i gang.

Kilde: Aarhus Universitet

Det sætter selvklart sine krav til udformningen af anlægget og størrelsen på det, og derfor rummer den nye forskningsstation blandt andet et stort løgtørringsanlæg og et løgsorteringsanlæg.

- Med de nye rammer, vi har fået, er der mange steder, hvor vi kan gøre vores forskning endnu bedre. Det er i hvert fald håbet, siger Hanne Lakkenborg Kristensen og fortsætter:

- Auning er vores vigtigste forskningsfacilitiet. Det er vores forskningslaboratorium, og det er der, vi laver vores forsøg. Så det er vigtige faciliteter for os at have.

Den nye forskningsstation beskæftiger fem faste gartnere og forsøgsmedarbejdere og fem sæsonmedarbejdere. Dem, der arbejder på forskningsstationen, er typisk jordbrugsteknologer eller gartnere.

Er man nysgerrig på, hvad der foregår på forskningsstationen og hvordan sådan en i øvrigt ser ud, er der åbent hus tirsdag 15. august klokken 13.

Adressen er Randersvej 8H, 8963 Auning og man møder bare op.

  • AU Auning indvier i næste uge deres nye forskningsstation, der - som navnet antyder - holder til ved Auning. Her skal der forskes i fremtidens produktion af blandt andet bær, frugt og grøntsager. Pressefoto
  • På forskningsstationens faciliteter forskes der i et hav af forskellige ting. Lige fra hvordan man bedst bruger gødning til grundstammer af æbler og forskning i diverse æblesorter af frugt, bær og grøntsager. Pressefoto
Fra historien om et projekt, der faldt til jorden i sidste øjeblik og et kig bag de tykke mure hos Terma til fredning om Hevring Hede, en selvstændig podcaster og en mand, der har en strikkebutik. Fotos: Asbjørn With, Emma Ahlgreen Haa, Maria Neergaard Lorentsen, Mette Marie Breuning samt privat

En selvstændig podcaster, en mand med en strikkebutik og et fejlslagent kulturprojekt: Her er otte historier, som du kan læse eller genlæse

Vi har samlet otte af de - i vores optik - bedste artikler, som vi siden årsskiftet har skrevet her på Norddjurs.

Som abonnent har du netop mulighed for altid at gå tilbage i arkivet og læse vores artikler - helt tilbage til mediets spæde begyndelse for snart to år siden.

I dag nøjes vi dog med at kigge på nogle af dem, det indtil videre er blevet til her i 2023. Vi skal blandt andet tilbage til historien om et stort kulturprojekt ved Fjellerup, der faldt til jorden i sidste øjeblik. Vi skal høre nærmere om nogle af de iværksættere, der bor og lever i kommunen, og så får du også et kig bag de tykke mure hos Terma.

God læselyst!

Vi har udgivet masser af artikler i første halvdel af 2023. Her har vi udvalgt nogle af de bedste, som du kan læse eller genlæse.

Siden årsskiftet er det blevet til et væld af artikler her på NorddjursLIV. Artikler om blandt andet kultur, iværksætteri, mad og drikke, butiksliv, politik og alt muligt andet, der foregår lige her i vores kommune.

Måske fik du ikke læst artiklerne i første omgang, eller måske var du ikke abonnent på NorddjursLIV, da de første gang blev udgivet. Men som abonnent har du netop mulighed for altid at gå tilbage i arkivet og læse vores artikler - helt tilbage til mediets spæde begyndelse for to år siden.

Vi har her samlet de bedste artikler, vi har udgivet i første halvdel af 2023, og flere af dem er gode, længere fortællinger om interessante mennesker i vores lokalområde. Folk, der lever på en anden måde end de fleste af os gør, eller har opnået noget særligt gennem hårdt arbejde. Der er også historier om Fjellerup Strandliv, kommunaldirektørens afskedigelse og Hevring Hede.

Så grib en kop kaffe og dyk ned i noget af det gode læsestof om dit lokalområde, som vi her har samlet til dig.

Listen starter med den ældste artikel først. God fornøjelse!

Naturfredningsforeningen trak tiden for at undgå Fjellerup Strandpark, lyder påstanden: I tre måneder har der været tavshed i DN Norddjurs

Smilet var stort, da Allan Gjersbøl Jørgensen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget, var med til at præsentere planerne for stranden ved Fjellerup. Knap så stort var smilet, da planerne faldt til jorden. Foto: Asbjørn With

I Fjellerup var der store planer om kultur og udvikling af stranden. Et projekt - drevet frem af flere af byens borgere - ved navn Fjellerup Strandliv skulle skabe liv og trække endnu flere til byen.

Et projekt, vi af flere omgange har skrevet om på NorddjursLIV. Af flere forskellige årsager skulle der speed på processen, hvis ikke den dispensation, som kommunen havde fået til at bygge tæt på kystlinjen, skulle falde bort. 

Derfor skulle første spadestik være taget inden starten af november 2022. Men sådan gik det ikke. 

For det ambitiøse turismeprojekt udåndede, 30 sekunder før det var blevet en realitet.

I nærmest sidste øjeblik sprang Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling ud af busken og råbte bøh i form af en klage i det allersidste sekund af klagefristen.

Det ærgrede udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S). For selvom DN Norddjurs var i deres fulde ret til at klage, så mener han, at naturfredningsforeningen langt tidligere kunne have været en konstruktiv sparringspartner i projektet, sådan som kommunalpolitikerne forsøger at være, når det er DN Norddjurs, der har brug for hjælp.

I artiklen får du historien om, hvordan Allan Gjersbøl Jørgensen har oplevet forløbet, og om hvordan han ser klagen i sidste øjeblik som et bevidst benspænd, der væltede et ambitiøst projekt.

Læs eller genlæs den ved at klikke her.

Formand beklager dårligt ordvalg, og at naturfredningsforeningen ikke sagde fra noget tidligere: - Men at give os skylden er ikke fair

Arne Holm-Hansen er formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Norddjurs. Foto: Asbjørn With

Vi bliver i sporet med Fjellerup Strandliv, for efter flere forsøg på at få DN Norddjurs i tale, indvillige Arne Holm-Hansen, formand for lokalafdelingen i Norddjurs, i et interview.

Her afviste han kategorisk alle beskyldninger om nøl samt at det er naturfredningsforeningen, der har givet Fjellerup Strandliv dødsstødet. 

- Som naturfredningsforening er vi sat i verden for at kæmpe for naturens interesser. Det er det, vi har gjort, siger han.

Du kan læse hele interviewet med Arne Holm-Hansen ved at klikke her.

Kom med indenfor hos Terma, der laver radarer, rumudstyr og dele til F35-fly: Det handler om hårfin præcision og pinlig renlighed

Henriette er en af de medarbejdere, der på Terma i Grenaa med nærmest kirurgisk præcision sætter de fiberarmerede plastplader sammen til det, der på sigt ender med at blive til færdige kompositplader, der bruges som dele til et F35-fly. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Der er nok ikke mange, der er kørt gennem Grenaa på et tidspunkt i deres liv, der ikke har bemærket den store, grå bygning med ordene Terma vende ud mod Århusvej - og tænkt, hvad i alverden der foregår derinde bagved.

Synet, der møder en, er da også store mure, pigtrådshegn og overvågningskameraer. Ikke ligefrem et miljø, der signalerer, at man er velkommen.

Det er man i og for sig heller ikke, for bag murerne gemmer sig et væld af ting, man helst ikke indvier omverdenen i. Elektronik. Software. Komponenter til F35-fly. Oplysninger. Hemmeligheder. Alt sammen noget, der handler om ikke bare vores lands men også andre landes sikkerhed.

Alligevel fik vi - sammen med en kollega på LystrupLIV - lov til at komme på besøg bag de tykke mure. 

Efter besøget blev vi lidt klogere, hvad Terma er for en størrelse. Det kan du også blive hvis du klikker her.

Kulturel og kunstnerisk værdi for alle i Norddjurs Kommune: Stenvad Mosebrugscenter skal fortsat være byens samlingssted

Nicolai Huse Jacobsen, næstformand i bestyrelsen for Stenvad Mosebrugscenter, og Thine Gosvig Haaber, bestyrelsesmedlem, trådte sammen med resten af bestyrelsen for første gang i september. Fokus har været på at komme ud af 2022 med en sund økonomi og på fortsat at skabe gode oplevelser for lokalsamfundet. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Befolkningen i Stenvad var splittede, da der i 2021 blev varslet nye tider for deres samlingssted - mosebrugscentret. En ombygning og en ny bestyrelse var på vej. På den ene side stod dem, der holdt af stedet som det var, og på den anden side dem, der bød forandring velkommen.

Tiden er gået, og i september 2022 trådte en ny bestyrelse til. De har i den grad taget arbejdshandskerne på, og ser sig selv som en arbejdende bestyrelse.

Vi var på besøg på stedet i marts, for at høre hvordan det går med at skabe byens samlingssted. 

Den arbejdende bestyrelse har sammen med lokalbefolkningen prøvet at bevare noget af det, folket holdt så meget af, samtidig med at de trækker stedet ind i en ny æra.

Læs eller genlæs artiklen her.

Fra P1-vært til selvstændig podcaster med base i Gjerrild: - Jeg vil hellere være fri og fattig end leve i hamsterhjulet

Loa Satie Espersen har hevet alt op og er rykket til Norddjurs Kommune. Fra et lille bindingsværkshus i Gjerrild styrer hun i dag sin egen podcastvirksomhed. Privatfoto

Hvordan lyder et arbejdsliv, hvor der altid er tid til en lang travetur i skoven? Hvor du kun laver det, du drømmer om og synes er sjovt? Og hvor du har tid til din familie og det, der betyder noget for dig?

For tre år siden opsagde Loa Satie Espersen sit faste, højtlønnede job som redaktør i mediebranchen og flyttede ud af byen til et lille bindingsværkshus i Gjerrild. Nu lever hun som selvstændig podcaster og spæder til på kistebunden med et par andre jobs, som eksempelvis at være saunagusmester i Lübker Spa.

Med sine billige huspriser, friskole og lokale sammenhold, blev Norddjurs nøglen til det liv, Loa Satie drømte om - og som var den diametrale modsætning til det travle pendlerliv i byen, som hun lagde bag sig.

Læs her om, hvordan Loa Satie er i gang med at bygge sig selv op som selvstændig midt ude i Norddjurs Kommune.

Da corona lukkede landet, sprang Lars ud som butiksejer: - Indtil da havde jeg mest af alt strikket i smug

Da Lars Laursen ikke længere skulle være skolelærer, sprang han ud som butiksejer i Grenaa. I snart tre år har han drevet garnforretningen Far_strikker, og han oplever, at folk stadig godt gider strikke. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Lars Laursen var i mange år det, han selv betegner som skabsstrikker. Efter at have arvet en masse garn fra sin mor, kastede han sig over strikkepindene, men det foregik mest i det skjulte, indtil han en dag besluttede sig for at komme ud af strikkeskabet og stå ved sin hobby.

Ikke fordi han skammer sig over at strikke, men det er - som han selv siger - mest af alt en kvindehobby, og så har han altid haft en følelse af, at skulle han være sådan en der strikker, ja så skulle han også være rigtig god til det.

I dag lever Lars af sin hobby, for i 2020 åbnede han en garnforretning i Grenaa. Her rådgiver han kunderne, sælger garn og har også tid til strikke i pauserne.

- Det er for mig en drømmetilværelse, siger han.

Men hvordan går man fra at være skolelærer og "skabsstrikker" til i dag at drive butik centreret om garn og strikketøj?

Den historie får du, hvis du klikker her.

Sagen om den nu tidligere kommunaldirektør slutter uden påbud: Medarbejdere og ledelse skal finde hinanden igen, inden de skal have ny chef

Den tidligere kommunaldirektør blev afskediget efter afdækningen af en ledelsesstil, der var ualmindelig hård og krænkende overfor medarbejdere i hans eget sekretariat. Foto: Asbjørn With

Det skabte røre i lokalbefolkningen, da NorddjursLIV i februar kunne afsløre, at der var store problemer med arbejdsmiljøet i sekretariat på rådhuset under daværende kommunaldirektør Christian Bertelsens ledelse. 

Gennem en årrække havde den daværende kommunaldirektør praktiseret en ledelsesstil, som en stribe medarbejdere i hans eget sekretariat på rådhuset i Grenaa fandt grænseoverskridende, nedladende, mobbende og krænkende.

Kommunaldirektøren blev sendt hjem, mens et eksternt konsulentfirma foretog en grundig og uafhængig undersøgelse af arbejdsmiljøet i sekretariatet. Og da resultaterne forelå, var der ikke meget tvivl om, at kommunaldirektøren ikke kunne fortsætte som øverste chef for den kommunale forvaltning.

Med en afgørelse fra Arbejdstilsynet blev der i juni sat et foreløbigt punktum for sagen. 

Nu skal der ses fremad, fortalte borgmester Kasper Bjerregaard (V) i forbindelse med afgørelsen. 

- Der kører nu en proces, hvor medarbejdere og ledelse arbejder med at finde hinanden igen i forhold til, hvordan tingene skal gøres. Det er en proces, som jeg følger meget tæt, og som er afgørende for, at vi kan komme godt videre, sagde han blandt andet i artiklen, som du finder her.

Og vil du læse mere om sagen - fra begyndelsen - finder du et overblik over vores dækning ved at klikke her.

Hevring Hedes særlige natur skal beskyttes. Men vil en fredning hæmme eller gavne lokalområdet?

3. juli var der offentligt møde om forslaget om en sovende fredning af Hevring Hede. Naboer og interessenter var splittede i forhold til, om området skal fredes eller ej. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Hevring Hede er et meget unikt stykke dansk natur, som i dag er ejet af Forsvaret, som bruger det 200 dage om året. Men hvad sker der, hvis Forsvaret en dag rykker ud? Hvem skal så passe og pleje området? Og kunne man mon finde på at sælge området til en privat investor, der lukker det ned for offentligheden eller sætter vindmøller op?

Det ville være en katastrofe, mener Danmarks Naturfredningsforening, som gerne vil lave en "sovende" fredning af området. 

Men naboer til området ikke enige i, at en fredning er en god idé, fordi det i forvejen er urimelig bøvlet at være nabo til et naturområde, når man vil forny sin bolig eller udvikle byen.

Vi tog temperaturen på begge sider og undersøgte både for og imod en fredning.

Den artikel kan du læse eller genlæse ved at klikke her.

  • Fra historien om et projekt, der faldt til jorden i sidste øjeblik og et kig bag de tykke mure hos Terma til fredning om Hevring Hede, en selvstændig podcaster og en mand, der har en strikkebutik. Fotos: Asbjørn With, Emma Ahlgreen Haa, Maria Neergaard Lorentsen, Mette Marie Breuning samt privat
  • Smilet var stort, da Allan Gjersbøl Jørgensen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget, var med til at præsentere planerne for stranden ved Fjellerup. Knap så stort var smilet, da planerne faldt til jorden. Foto: Asbjørn With
  • Arne Holm-Hansen er formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Norddjurs. Foto: Asbjørn With
  • Henriette er en af de medarbejdere, der på Terma i Grenaa med nærmest kirurgisk præcision sætter de fiberarmerede plastplader sammen til det, der på sigt ender med at blive til færdige kompositplader, der bruges som dele til et F35-fly. Foto: Mette Marie Birch Breuning
  • Nicolai Huse Jacobsen, næstformand i bestyrelsen for Stenvad Mosebrugscenter, og Thine Gosvig Haaber, bestyrelsesmedlem, trådte sammen med resten af bestyrelsen for første gang i september. Fokus har været på at komme ud af 2022 med en sund økonomi og på fortsat at skabe gode oplevelser for lokalsamfundet. Foto: Emma Ahlgreen Haa
  • Loa Satie Espersen har hevet alt op og er rykket til Norddjurs Kommune. Fra et lille bindingsværkshus i Gjerrild styrer hun i dag sin egen podcastvirksomhed. Privatfoto
  • Da Lars Laursen ikke længere skulle være skolelærer, sprang han ud som butiksejer i Grenaa. I snart tre år har han drevet garnforretningen Far_strikker, og han oplever, at folk stadig godt gider strikke. Foto: Emma Ahlgreen Haa
  • Den tidligere kommunaldirektør blev afskediget efter afdækningen af en ledelsesstil, der var ualmindelig hård og krænkende overfor medarbejdere i hans eget sekretariat. Foto: Asbjørn With
  • 3. juli var der offentligt møde om forslaget om en sovende fredning af Hevring Hede. Naboer og interessenter var splittede i forhold til, om området skal fredes eller ej. Foto: Maria Neergaard Lorentsen
Butikken 30eren i Grenaa er genopstået i disse lokaler i Mogensgade med hjælp fra en lokal vinhandler. Foto: Anders Tilsted

3,5 ton jordbær solgt på en sæson. Lokaler bag Grenaas sidste kiosk er lejet ud. Ikonisk butik genopstår med hjælp fra lokal vinhandler

Her får du tre lokale nyheder fra ugen, der gik.

Vi runder tre nyheder fra Norddjurs i den forgangne uge: Ægtepar har sagt farvel og tak til jordbærsonen for i år med mere end 7.000 solgte bakker jordbær i bagagen. Lokalerne, der husede Grenaas sidste "rigtige" kiosk er lejet ud. Og så er der godt nyt til os, der holdt af butikken 30eren, der blandt andet laver tryk på t-shirts.

Mere om det hele længere nede.

Ægtepar solgte 3,5 ton jordbær på en sæson: - Vi er rigtig tilfredse

Jordbærsæsonen er slut på markerne hos Bodil Richardt og Dennis Weigelt Pedersen. I alt blev der plukket det, der svarer til 7.000 store bakker jordbær. Foto: Emma Ahlgreen Haa

I Fjellerup er jordbærsæsonen nu endegyldigt ovre for de relativt nymodnede jordbæravlere Bodil Richardt og Dennis Weigelt Pedersen.

Regnen har betydet, at marken ikke giver flere bær. Det skriver parret på deres facebookside.

- Nu skal vi prøve det der ferie, skriver parret og takker for den enorme opbakning, de har mødt med deres sprøjtefrie pluk-selv jordbær: 

- Tak for jeres opbakning, og alle de timer I har tilbragt i jordbærrækkerne, i en sludder med os, på den gode gynge og hjemme i køkkenet med de plukkede bær.

Parret har solgt 3,5 ton jordbær gennem sæsonen - det svarer til 7.000 store bakker - og resultatet er ifølge dem selv overvældende. 

- Vi er rigtig tilfredse med resultatet og stolte over det, skriver parret.

Jordbærmarken startede lidt som et forsøg sidste år, men i år blev marken udvidet og parret tog orlov fra deres respektive jobs. 

Sidste år skulle Bodil Richardt og Dennis Weigelt Pedersen have en tænkepause ovenpå sæsonen inden de kunne vurdere, om de ville vende tilbage. Det behøver de ikke i år, for de har allerede gjort det klart, at de næste år vender stærkt tilbage med endnu flere jordbær. 

Lokalerne, der husede Grenaas sidste "rigtige" kiosk er lejet ud - uvist, hvad der skal ske med stedet fremover

Det gamle Grenaa Nærkøb er udlejet, men de nye lejere er endnu ikke klar til at løfte sløret for, hvad der skal være i lokalerne. Foto: Anders Tilsted

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har fået udlejet bygningen, der tidligere har huset Grenaa Nærkøb.

Det skriver Randers Amtsavis.

Lokalerne har ikke været i brug, siden ejeren Bo Møller sidste år gik konkurs med kiosken. Lokalerne er ejet af virksomheden Sigvald A. ejendomme A/S, og det er altså dem, der har bedt ejendomsmæglerfirmaet om at finde en ny lejer.

Det er nu sket, men det er ifølge Randers Amtsavis sparsomt med oplysninger om, hvad der i stedet skal være i lokalerne.

"Ifølge avisens oplysninger skal der dog være et eller andet form for madsted. Her er det mest oplagte bud et pizzeria, men om det bliver et pizzeria, en sandwichbar, en smørrebrødsbutik eller et helt fjerde madsted er altså ikke til at sige endnu," skriver Randers Amtsavis.

I mange år var Grenaa Nærkøb - eller Bavnehøjkiosken, som den blev kaldt i folkemunde - lidt af en institution i byen, hvor bilister holdt bilen ind for at købe morgenbrød, cigaretter eller snolder - og derfor var der flere der begræd lukningen af det, der var Grenaas sidste "rigtige" kiosk. 

Lokalerne dækker over 164 kvadratmeter i stueetagen. Lejerne får et butikslokale samt køkken, lager og toilet, og Randers Amtsavis har tidligere skrevet, at huslejen er på 5.500 kroner om måneden plus forbrug.

Ikonisk butik i Grenaa gik konkurs - men er siden genopstået med hjælp fra lokal vinhandler

Gert Højgaard (på billedet) gik personligt konkurs med sin butik 30eren tidligere på sommeren. Nu har den lokale vinhandler Henrik Lund købt butikken og ansat Gert Højgaard som butikschef, så han igen kan lave blandt andet tryk på t-shirts og trøjer. Foto: Anders Tilsted

Rigtig mange har i årenes løb lagt vejen forbi "30eren" i Grenaa for at få lavet tryk på trøjer, t-shirts og lignende. Men i slutningen af juni var det slut, da Gert Højgaard måtte erklære sig personligt konkurs. 

- Det var den skide corona. Vi havde tre måneder uden omsætning overhovedet, og jeg blev nødt til at tage et coronalån, sagde Gert Højgaard, der har haft butikken i 40 år, dengang til Randers Amtsavis.

Nu er butikken dog reddet.

Det skriver Randers Amtsavis.

Da Gert Højgaard hæftede personligt for gælden, havde han ikke havde mulighed for at købe inventaret ud af konkursboet.

I stedet ringede han efter lokal hjælp - Henrik Lund fra Lund Vine. 

- Jeg ringede og sagde: "Der er problemer. Var det ikke noget for dig at overtage 30eren og ansætte mig som butikschef". Den var han med på. Så nu er jeg helt almindeligt ansat, og jeg er virkelig glad for, at 30eren kan fortsætte. For jeg elsker den, siger Gert Højgaard til Randers Amtsavis.

Lavpraktisk har Henrik Lund købt inventar som varelager og trykmaskiner, og så er der blevet lejet nye lokaler i Mogensgade i Grenaa. Her er Gert Højgaard blevet ansat som butikschef. 

- Jeg har kendt Gert i omkring 40 år, og jeg synes, det var synd både for ham og for byen, hvis 30eren ikke skulle være her mere. Samtidig så er jeg også forretningsmand, og der er potentiale i virksomheden, siger Henrik Lund til Randers Amtsavis.

  • Butikken 30eren i Grenaa er genopstået i disse lokaler i Mogensgade med hjælp fra en lokal vinhandler. Foto: Anders Tilsted
  • Jordbærsæsonen er slut på markerne hos Bodil Richardt og Dennis Weigelt Pedersen. I alt blev der plukket det, der svarer til 7.000 store bakker jordbær. Foto: Emma Ahlgreen Haa
  • Det gamle Grenaa Nærkøb er udlejet, men de nye lejere er endnu ikke klar til at løfte sløret for, hvad der skal være i lokalerne. Foto: Anders Tilsted
  • Gert Højgaard (på billedet) gik personligt konkurs med sin butik 30eren tidligere på sommeren. Nu har den lokale vinhandler Henrik Lund købt butikken og ansat Gert Højgaard som butikschef, så han igen kan lave blandt andet tryk på t-shirts og trøjer. Foto: Anders Tilsted