Hvor får man Djurslands bedste is?

Det spurgte vi jer om, og der er kommet mange gode forslag. Faktisk hele 16 af slagsen!

Derfor er tiden nu kommet til, at vi skal have fundet en vinder.

Så stem på din favorit herunder:

Afstemningen løber frem til 21. juli og du kan stemme én gang per IP-adresse.

Håndværkerne arbejder i underetagen på Badehotellet Grenaa Strand, i folkemunde badehotellet, for at blive klar til åbningen, der er lige rundt om hjørnet.

5. juli er der nemlig åbningsfest på hotellet, og den dato er ikke udvalgt af en tilfældighed.

- I 1914 var det også 5. juli, at hotellet åbnede for første gang, fortæller Ebbe Sørensen.

Dengang skete det med pomp og pragt. Byens fine borgerskab og pressen var inviteret til åbningsfest, og der var dækket op til 110 kuverter i badehotellets stueetage.

Ifølge arkiverne fik de 110 gæster brun suppe, hummer, saltret med gemyse, kylling og is til dessert. Festen tog fire timer og inkluderede 18 taler og seks sange.

- Det bliver en festdag, men nok ikke i helt samme skala som i 1914, griner Ebbe Sørensen.

Ved badehotellets begyndelse var der restaurationslokale, en koncertsal og en stor spisestue, et dameværelse og to lukkede verandaer. Hotellet rummede derudover 17 værelser med i alt 26 senge.

I dag finder man på stueetagen restaurant og køkken, festlokale og en lounge med bar. Der bliver 14 værelser, som gæsterne kan overnatte på.

Ebbe Sørensen købte hotellet i efteråret, efter det havde været ejet af Roal Vetter og hans hustru i mere end 40 år.

- Jeg faldt simpelthen pladask for hotellet, da det kom til salg, siger Ebbe Sørensen.

- Vi kom straks til at tale om, hvad vi kunne bruge det til. Der er en helt fantastisk historie på stedet, og det er svært ikke at blive helt verliebt. Bare når man træder ind, kan man fornemme historien og det levede liv, der har været her, siger Diana Møller Kjeldsen, der er daglig leder på hotellet, og har været med til at overvære renoveringen.

Roal Vetter og hans hustru har de seneste mange år ikke haft restaurant, men morgenmadsservering til hotellets gæster.

- Vi har ønsket at genetablere restauranten, for at kunne have spisende gæster, uden man skal nødvendigvis bo her. På den måde bliver stedet forhåbentligt også en glæde for byens borgere og turister, siger Diana Møller Kjeldsen.

Det har været en omfattende renovering, for udover at der var behov for en istandsættelse flere steder, var det især vigtigt for Ebbe og Diana at få genopfrisket stemningen af badehotel.

- Roal har passet godt på stedet, men der har været steder, hvor det har været nødvendigt med istandsættelse. Og så har det været vigtigt for os at bevare den gamle stil, og få den genopfrisket de steder, hvor historien måske lidt var forsvundet, siger Diana Møller Kjeldsen.

Til renoveringen har Ebbe Sørensen og Diana Møller Kjeldsen fået hjælp af blandt andre Grenaa Egnsarkiv, der har bistået med billeder og rådgivning.

- Vi har forsøgt at ramme de farver og stilen fra dengang. Og det har vi blandt andet gjort ved at kigge på gamle billeder, siger Diana Møller Kjeldsen.

I restauranten er der blandt andet kommet to farver på væggen med en klassisk badehotel-grøn forneden og hvid foroven.

Gamle detaljer, som både døre og dørhåndtag, er bevaret, og man har eksempelvis også valgt at bevare de gamle rørledninger frem for at fræse dem ind i væggen.

- Det er sådan nogle detaljer, der giver stedet liv, siger Diana Møller Kjeldsen.

Det var det såkaldte pæne borgerskab i den nyindustrialiserede Grenaa, der omkring 1910 fik idéen om at lade sig inspirere af de badehoteller og den badehotel-kultur, der havde vundet indpas på vestkysten.

Borgerne var især betaget af det pæne Brøndums Hotel i Skagen, hvor alverdens celebre personer hang ud og holdt ferie.

Den stemning ønskede man også at få til Grenaa, og i løbet af 1913 fik man hyret en arkitekt, der lavede de første, foreløbige skitser til badehotellet.

Herefter gik man i gang med at sikre sig økonomi til byggeriet. Godt 100 af byens borgere købte aktier i hotellet, og et flertal i kommunalbestyrelsen den fornødne alkoholbevilling.

Hotellets vært fik også lov til at leje en del af stranden, så hotellets gæster kunne bade, og dermed var man klar til at bygge hotellet.

Præcis hvor mange kendisser, der i tidens løb har boet på Badehotellet Grenaa Strand, er uklart. Men man ved, at i 1950'erne var der underholdning på stedet fra store danske skuespillere og sangere som Lily Broberg og Holger Alfred "Fællessanger" Hansen.

Susse Wold og Bodil Udsen har også boet på hotellet i forbindelse med en turné.

- Hotellet har en fantastisk historie, og det har været vigtigt at renovere med respekt for den historie, siger Ebbe Sørensen. Han ejer også Grenaa Motorfabrik, og har det forkromede overblik på hotellet, mens Diana Møller Kjeldsen i det daglige står for hotellets drift.

Derudover er der ansat en køkkenchef, der skal styre køkkenet.

- Han er fantastisk dygtig og har masser af erfaring fra tidligere. Blandt andet som selvstændig her i Grenaa, siger Diana Møller Kjeldsen.

Ebbe Sørensen og Diana Møller Kjeldsen håber, at badehotellet, når det åbner, kan være med til at skabe liv i området omkring.

- Der sker virkelig meget hernede omkring havnen for tiden. Flere restauranter åbner, og vi glæder os over at være en del af den udvikling, siger Diana Møller Kjeldsen.

Både Diana og Ebbe har under renoveringen fået gode tilbagemeldinger fra folk, der er kørt forbi, og har set renoveringen være i gang.

- Mange synes det er dejligt, der sker noget. De håber også på, at der måske kan komme lidt mere liv hernede omkring havnen, siger Diana Møller Kjeldsen.

De understreger også, at stedet ikke kun er for turister. Hotellet og restauranten skal være til gavn for alle.

- Vi glæder os til at byde gæsterne velkomne i restauranten, hvor vi serverer god, gedigen mad lavet på gode råvarer. Vi har også en lounge, hvor man kan nyde lidt at drikke, og så bliver der også mulighed for udeservering på de gode, varme dage, siger Diana Møller Kjeldsen.

Hvis du er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan Grenaa i fremtiden skal beskytte sig mod Kattegat, ekstremregn og stigende grundvand, så kan du med fordel møde op ved Havnens Pølsevogn på havnen i Grenaa i morgen fredag klokken 14-17.

Her præsenteres den strategiske udviklingsplan for fremtidssikring af Grenaa, som kommunalbestyrelsen har godkendt for nyligt.

- Det er et utrolig ambitiøst projekt, som nu skal til at tænkes ind i vores budgetter. Ikke at det hele skal løses på en gang, for så taler vi om x-antal 100 millioner kroner. Men vi skal til at forholde os til den økonomiske del, hvis vi mener det her alvorligt, siger formanden for miljø- og teknikudvalget Niels Ole Birk (V).

Han glæder sig over hele processen, hvor det vindende team af arkitekter og rådgivere har været i dialog med byen og havnens forskellige interessenter i arbejdet med udviklingsplanen.

- Det har nok været den "nemme" del, hvor der er kommet gode ideer på bordet. Men det kommer til at koste penge.

- Min drøm er, at vi sammen kan finde ud af, hvor og hvordan vi skal begynde, og så skal vi se hinanden i øjnene i kommunalbestyrelsen og få sat nogle penge af, så vi kan komme videre med det næste skridt. Det mener jeg, at vi har en forpligtigelse til som politikere, siger Niels Ole Birk.

Grenaa er en af Danmarks mest udsatte byer, når det gælder en fremtidig trussel fra havvandsstigninger og ekstrem nedbør.

Som NorddjursLIV tidligere har beskrevet og fortalt, giver Grenaas placering på Jyllands næse lige ud til Kattegat, Grenåens opsamling af vand fra baglandet og det høje grundvandsniveau i byen massive udfordringer med vand.

Med økonomisk støtte fra Realdania udskrev kommunen sidste år en konkurrence, hvor tre hold hver udviklede et bud på, hvordan Grenaa kan sikres i fremtiden - samtidig med, at projektet bliver en gevinst for byen.

Tegnestuen Lytt Architecture vandt med et forslag om at dele havnen op i selvstændige øer.

Idéen er, at øerne både skal fungere som bølgebrydere og skabe mere tydelig identitet til de forskellige områder af havnen.

NorddjursLIV har tidligere beskrevet om de forskellige aspekter af problemerne med vand i Grenaa, som ud over stigende havvand i Kattegat også skyldes selve Grenaa, højt grundvand og udsigten til mere ekstremt vejr.

Vi har samlet det hele til dig her, så du er godt klædt på, uanset om du skal med til præsentationen på havnen eller ej.

Ugens nyhedsoverblik byder blandt andet på en god historie fra Kattegatcentret og en mere trist nyhed fra Grenaa, hvor en - for mange - ikonisk butik er gået konkurs.