Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ifølge vores afstemning serveres Djurslands bedste is hos Vaffelhuset Fjellerup ved Fjellerup Strand. Det næsten nyåbnede ishus fik hver tredje af afstemningens 2.869 stemmer. Tillykke til butikschef Emma Juul. Foto: Asbjørn With

Og is-vinderen er ...

Efter snart det meste af en sommer, hvor vejret har vist sig fra sin klassiske dansk sommervejrs side med byger, der både går og kommer, er det tid til at kåre vinderen af vores konkurrence: Djurslands bedste is.

Først bad vi om nominerede til konkurrencen, og der kom hele 15 bud på, hvor man kan få den bedste is på Djursland.

Min kollega Emma Ahlgreen Haa havde fornøjelsen af at besøge flere af de nominerede og smage på varen, og nu er det så faldet i mit lod :-) at smage på den is, som i vores konkurrence er kåret som Djurslands bedste.

Vinderen af Djurslands bedste is findes i Norddjurs, og butikschefens egen favoritis har tre kugler i den hjemmebagte vaffel.

Nederst en blodappelsin, som en frisk afslutning på isoplevelsen. I midten "cookie" og øverst en kugle af den virkelig populære variant af "rustne søm", pyntet med softice, flydende, mørk chokolade og nøddeknas.

Velbekomme og tillykke med titlen til det næsten nyåbnede Vaffelhuset Fjellerup og butikschef Emma Juul, som fik flere end 30 procent af alle de 2.869 stemmer, der er afgivet i afstemningen.

- Det er da helt fantastisk. Wow, lød det fra Emma Juul, da hun fik overbragt nyheden.

Egentlig ville Emma Juul gerne have haft sommerferie og fri i weekenderne, men som nysgerrig barnefødt i Fjellerup var hun for nysgerrig til at blive væk, da hun så, at de søgte folk til det nye ishus.

Den historie får du i dagens nyhedsbrev.

Tak, fordi du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
  • Ifølge vores afstemning serveres Djurslands bedste is hos Vaffelhuset Fjellerup ved Fjellerup Strand. Det næsten nyåbnede ishus fik hver tredje af afstemningens 2.869 stemmer. Tillykke til butikschef Emma Juul. Foto: Asbjørn With
Emma Juul er i gang med at komponere sin egen favoritis med tre kugler, softice, flydende chokolade og nøddeknas. Foto: Asbjørn With

Indfødt Fjellerupbarn kunne ikke holde sig væk fra det nye ishus: - Jeg skulle have haft sommerferie og weekender, men sådan blev det ikke

23-årige Emma Juul blev nysgerrig, da et nyt Ishus i fødebyen Fjellerup søgte personale.

Efter en samtale med ejeren midt blev sagde Emma Juul ja tak til jobbet som butikschef.

Få måneder senere er Vaffelhuset Fjellerup blevet så populært, at Emma Juul nu også er førstekvinde i det ishus, vores afstemning har kåret til stedet med Djurslands bedste is.

Hun har gået på handelsskolen, været i flyvevåbnet, er uddannet brandmand og nu er 25-årige Emma Juul butikschef i det næsten nyåbnede ishus Vaffelhuset Fjellerup i ferieparadiset Fjellerup Strand på Djurslands nordlige guldkyst, hvor hun er barnefødt og opvokset.

Det var egentlig meningen, at Emma Juul skulle prøve at have sommerferie og fri i weekenderne denne sommer.

- Jeg har arbejdet som salgsleder i den lokale brugs her i Fjellerup, og var egentlig flyttet til Grenaa for en tre-fire måneder siden, fortæller Emma Juul.

Djurslands bedste is

I samarbejde med SyddjursLIV har vi på NorddjursLIV afholdt en konkurrence for at finde frem til Djurslands bedste is.

På Facebook har det været muligt at indstille kandidater og det blev til i alt 15 ishuse på hele Djursland, der kunne stemmes på.

Hele 2.839 stemmer er der kommet. Med flere end 30 procent af alle de afgivne stemme, kan vi kåre Vaffelhuset Fjellerup til stedet med Djurslands bedste is foran Havnegrillen i Bønnerup på andenpladsen og Fjellerup Vaffelbageri på tredjepladsen.

Den bedste is i Syddjurs får du ifølge vores afstemning hos det nyåbnede Helgenæs Ishus i Kongsgårde. Helgenæs Ishus må dog nøjes med en femteplads i den samlede afstemning om Djurslands bedste is.

NorddjursLIV & SyddjursLIV

Hun er ved at stille skiltene ud foran Vaffelhuset Fjellerup, og den store parasol skal også lige slås op, inden klokken bliver 10, og dørene åbnes.

De første kunder står allerede og tripper, mens Emma Juul fortæller, at hun er født og opvokset i Fjellerup.

Emma Juul er født og opvokset i Fjellerup. I de seneste måneder har hun været butikschef i Vaffelhuset Fjellerup, som vores læsere har kåret til det sted, hvor man kan få Djurslands bedste is. Foto: Asbjørn With

- Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter, hvad der skulle ske her i den gamle fiskeforretning, og da jeg så opslaget om, at de søgte medarbejdere, var jeg for nysgerrig til at blive væk, fortæller Emma Juul.

Derfor mødtes hun med den nye ejer Rudolph von Platen-Hallermund midt i byggerodet.

- Det kriblede simpelthen i fingrene for at få lov til at være med. Jeg elsker at skabe nye ting, og jeg kan godt lide at lede unge mennesker, fortæller Emma Juul.

Sammen med sin kone ejer Rudolph von Platen-Hallermund blandt andet Visborggård Slot ved Hadsund, Feriecenter Øster Hurup samt Vaffelhuset Øster Hurup, hvor isen til det nye skud på stammen i Fjellerup laves fra bunden.

Mange har en holdning til, hvordan isen bygges op og i hvilken rækkefølge, kuglerne lægges i vaflen på. Personligt foretrækker Emma Juul at slutte af med en frisk smag - gerne blodappelsin - i bunden af isen. Foto: Asbjørn With

Efter samtalen midt imellem træ, skruer og byggerod var Emma Juul ny butikschef med udsigten til en sommer, hvor al hendes tid skulle gå med at stable byens nye issted på benene.

- Vi åbnede med bulder og brag i april, hvor solen bare skinnede, og hvor stranden var helt sort af mennesker. Det var en vild oplevelse. Senere er vejret blevet lidt mindre godt, og det betyder, at der ikke er så mange endags-badegæster eller kunder, der er på tur efter en is, fortæller Emma Juul.

Vaffelhuset Fjellerup ligger kun få meter fra en af Fjellerups helt store institutioner Fjellerup Vaffelbageri, der også sælger is. Men der har ikke været nogen problemer overhovedet, og Emma Juul er da også sikker på, at der er nok issultne til alle.

- Folk har været helt vildt søde. De roser os meget for vores is og for vores sted og for de ting, vi er i gang med, siger Emma Juul og peger ud ad vinduet mod havet, hvor den udendørs terrasse endnu ikke er helt færdig.

Emma Juul elsker selv is, og hvis hun skal lave en is til sig selv, bliver det med tre kugler i den hjemmebagte vaffel.

Flydende chokolade er en efterspurgt topping blandt kunderne i Vaffelhuset Fjellerup. Foto: Asbjørn With

- Der skal blodappelsin i bunden. Den smager helt vildt godt, og så kan jeg godt lide, at isen slutter med noget friskt. Så skal der cookie i midten og vores meget populære rustne søm øverst. Den er helt vild god. Softice ovenpå, lidt flydende chokolade og så skal der nøddeknas på, fortæller Emma Juul, mens hun med sikker hånd bygger isen op til et nærmest skulpturelt mesterværk.

Ischefens egen favorit. Blodappelsin, cookie, rustne søm, softice, flydende chokolade og nøddeknas. Pris: 78 kroner. Foto: Asbjørn With

Det er ikke kun Emma Juul, der elsker is. Det gør Rudolph von Platen-Hallermund og hans hustru også.

De står selv for at fremstille næsten al den is, der kan vælges imellem i Vaffelhusene i både Øster Hurup og nu i Fjellerup.

Isen fremstilles på mælk eller vand. Mælken leveres af Kisbæk Gårdmælk, mens resten af råvarerne hentes hjem fra Italien.

Isen er hjemmelavet i Øster Hurup. Foto: Asbjørn With

Parret laver frisk is hver morgen og producerer over 100 forskellige smage - også sukkerfri varianter.

- I Fjellerup er der lige nu 56 forskellige slags is. De fleste er hjemmelavede og så har vi nogle varianter fra Frisko, fortæller Emma Juul.

Emma Juul fortryder ikke et sekund, at hun har vinket farvel til sommerferie og friweekender, for det er i virkeligheden det her, hun helst vil og bedst kan lide.

- Jeg elsker at være med til at skabe noget. Det får jeg virkelig lov til at gøre her, hvor jeg er med til at bygge forretningen op.

- Og så elsker jeg at lede unge mennesker, og følge den udvikling, de går igennem og se, hvor hurtigt de vokser. For mange er det her deres første job, og det er fantastisk at se, hvad de kan på kort tid, og hvor meget de vokser med opgaven, siger Emma Juul.

Indtil videre holdere Vaffelhuset Fjellerup åbent til og med uge 42. Hvad der så skal ske, afhænger af efterspørgsel, vejr og vind.

Men det bliver ikke den sidste sommer, Emma Juul kommer til at tilbringe i vaffelhuset.

- Jeg glæder mig til at blive ved med at udvikle og bygge på. Jeg er perfektionistisk og kan godt lide, at alting er i orden og ser godt ud.

- Og så er jeg jo Fjellerupbarn, og det er mit ansigt, der sidder på butikken. Det ved alle i byen, og så skal det være i orden, siger Emma Juul.

Udsigten fejler heller ikke noget fra Vaffelhuset Fjellerup, som ligger smukt lige ned til stranden og havet. Foto: Asbjørn With
  • Emma Juul er i gang med at komponere sin egen favoritis med tre kugler, softice, flydende chokolade og nøddeknas. Foto: Asbjørn With
  • Emma Juul er født og opvokset i Fjellerup. I de seneste måneder har hun været butikschef i Vaffelhuset Fjellerup, som vores læsere har kåret til det sted, hvor man kan få Djurslands bedste is. Foto: Asbjørn With
  • Mange har en holdning til, hvordan isen bygges op og i hvilken rækkefølge, kuglerne lægges i vaflen på. Personligt foretrækker Emma Juul at slutte af med en frisk smag - gerne blodappelsin - i bunden af isen. Foto: Asbjørn With
  • Flydende chokolade er en efterspurgt topping blandt kunderne i Vaffelhuset Fjellerup. Foto: Asbjørn With
  • Ischefens egen favorit. Blodappelsin, cookie, rustne søm, softice, flydende chokolade og nøddeknas. Pris: 78 kroner. Foto: Asbjørn With
  • Isen er hjemmelavet i Øster Hurup. Foto: Asbjørn With
  • Udsigten fejler heller ikke noget fra Vaffelhuset Fjellerup, som ligger smukt lige ned til stranden og havet. Foto: Asbjørn With
Siden den lavfrekvente støj begyndte at genere Birgit Petersen for godt fem år siden, har hun haft radioen, fjernsynet og sin blæser kørende for at "overdøve" den konstante brummen. Foto: Asbjørn With

Birgit Petersen lider under lavfrekvent støj: - Det er som om, at der holder en lastbil i tomgang ved siden af mit hoved hele tiden

Langt de fleste af os kan ikke høre lyde med en frekvens på under 200 Hz. Men Birgit Petersen i Grenaa er en af den, der kan.

For fem år siden dukkede en lavt frekvent brummen op i hendes eller stille og rolige hus i Grenaa, og siden har Birgit Petersen levet med det, hun selv beskriver som en lastbil, der konstant holder i tomgang ved siden af hendes hoved.

Kommunen har lavet målinger, der viser, at der er lavfrekvent støj i området, men det kan ikke fastlægges, hvor den kommer fra. Og selv om man kunne, kan der ikke gøres noget, fordi støjen ifølge kommunen er under grænseværdien.

I de seneste godt fem år har Birgit Petersen levet med generne fra lavfrekvent støj. Kommunen anerkender, at der er lavfrekvent støj i området, men kan ikke afgøre, hvor det kommer fra. Og selv hvis man kunne, ligger støjen under grænseværdien, og derfor kan der ikke gøres mere.

Birgit Petersen har boet i sit hus i et ellers roligt område i Grenaa siden 2002.

- Der var så stille, så stille. Både om natten og om dagen, fortæller hun.

Men for nogle år siden, kort efter Birgit Petersens 70 års fødselsdag, ændrede alting sig, og fra den ene dag til den anden blev den stille og rolige idyl til et regulært mareridt.

- Pludselig begyndte det at brumme, og det blev ved og ved og ved. Det var som om, der holdt en lastbil i tomgang ved siden af mit hoved.

- Jeg måtte simpelthen flytte min seng ind i et andet værelse, for det var umuligt at sove. Men det hjælp ikke. Lyden fulgte med, uanset hvor jeg var.

Heller ikke fjernsynet kunne overdøve lyden. Birgit Petersen blev mere og mere stresset af lyden, og i de første mange uger efter at den brummende lyd begyndte, sov hun næsten ikke.

- Jeg gik ture i området for at finde ud af, hvor lyden kommer fra, men lyden er over det hele. Det er nærmest tortur, konstaterer Birgit Petersen.

Langt de fleste kan ikke høre det

Det Birgit Petersen oplever er lavfrekvent støj. Det er lyd, hvis frekvens er under 200 Hz, og som derfor ikke kan høres af langt de fleste. Men for dem, der kan høre de lavfrekvente lyde, som Birgit Petersen, er det ulideligt.

Mistanken har været rettet mod den nærliggende omformerstation ved letbaneskinnerne, men den primære mistanke retter Birgit Petersen selv mod den nye del af Grenaa Varmeværk.

- Det passede ret præcist med, at den brummende lyd begyndte, da værket blev taget i brug, siger Birgit Petersen.

Birgit Petersen har den lille blæser med overalt, fordi den kan afhjælpe nogle af generne fra den lavfrekvente støj. Foto: Asbjørn With

Hver eneste aften, når hun går i seng, tænder Birgit Petersen en lille blæser, som hun stiller ved siden af hovedpuden. Lyden fra den kan tage en lille smule fokus fra den dybe brummen, og gør det muligt for Birgit Petersen at få sovet.

- Hver morgen er det første jeg gør at tænde radioen og skrue højt op. Det mindsker generne fra den lavfrekvente støj, men det er stressende hele tiden at skulle dæmpe generne fra støj med andre lyde, konstaterer Birgit Petersen.

Kommunen erkender lavfrekvent støj

Norddjurs Kommune har flere gange målt støjniveauet i området omkring Birgit Petersens hus, og der er målt lavfrekvent støj.

Det har dog ikke været muligt at bevise, hvor støjen kommer fra, og da kommunens målinger har vist, at den støj, der måles, ligger under grænseværdien for, hvornår der skal træffes foranstaltninger, er der ikke meget at gøre.

- Så selv om det kom fra varmeværket, kan der ikke gøres noget, fordi det er under grænseværdien, konstaterer Birgit Petersen.

Hos Grenaa Varmeværk er direktør Søren Gerdsen ked af at høre om Birgit Petersens gener i forbindelse med lavfrekvent støj.

- Lavfrekvent støj er utrolig svært og utrolig kompliceret område. Det kan være så utrolig svært at lokalisere, hvor det kommer fra, og hvad det består af, siger Søren Gerdsen.

Han forklarer, at der i forbindelse med alle anlæg og installationer på varmeværket gælder en række krav og regulativer. Også i forbindelse med lavfrekvent støj, hvilket betyder, at Grenaa Varmeværk er blevet gennemtestet med hensyn til eventuelle problemer med lavfrekvent støj.

- Alligevel er det muligt, at vi på en eller anden måde bidrager til det, der generer Birgit Petersen. Lavfrekvent støj kan være en kombination af forskellige støjkilder, som interagere med hinanden. Derfor tager jeg det meget alvorligt, når Birgit Petersen siger, at hun bliver generet, siger Grenaa Varmeværks direktør Søren Gerdsen.

Han har personligt haft mulighed for at tale med Birgit Petersen om problematikken, men kan ikke umiddelbart gøre meget for at hjælpe.

Birgit Petersen må lever med, at hun hele tiden skal have høje lyde omkring sig for at dæmpe generne fra den lavfrekvente støj, eller også må hun flytte.

- Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skulle flytte hen. Der er ingen garanti for, at der ikke også er lavfrekvent støj det næste sted. Og det er ikke særlig smart for en enlig og ældre kvinde som mig at flytte ud i skoven for at komme væk fra den lavfrekvente støj, siger Birgit Petersen.

  • Siden den lavfrekvente støj begyndte at genere Birgit Petersen for godt fem år siden, har hun haft radioen, fjernsynet og sin blæser kørende for at "overdøve" den konstante brummen. Foto: Asbjørn With
  • Birgit Petersen har den lille blæser med overalt, fordi den kan afhjælpe nogle af generne fra den lavfrekvente støj. Foto: Asbjørn With
Foto: Silas Bang

Usædvanligt storke-skilt og Aarhus Universitet ved Gl. Estrup

Her er et par andre nyheder fra Norddjurs

Pas på lavtflyvende storke ved Ramten

Den her slags skilte ser man ikke hver dag. Pressefoto

Nu skal bilister omkring Ramten ikke længere kun holde øje med vejen og de øvrige trafikanter. Også muligheden for lavflyvende storke skal nu tages i betragtning. 

Skiltet er sat op i nærheden af en beboet storkerede tæt på vejen, hvilket ifølge Jess Frederiksen kan give problemer.

- Der er er fire storkeunger i reden, og om blot et par uger vil de flyve fra reden. Når storkene flyver til og fra reden vil ofte flyve lavt ind over vejen. Det kan også hænde, at de kan finde på at søge føde langs vejkanten eller i grøften, og dermed komme i karambolage med trafikanterne. Derfor er der nu opstillet skilte ved Huldremosevej omkring storkereden, der gør opmærksom på storkeparret og deres unger, siger Jess Frederiksen i en pressemeddelelse.

Det er Norddjurs Kommune, som for flere år siden opstillede en række storkereder i kommunen, der har fået produceret de sjældne vejskilte efter en henvendelse fra Storkene.dk.

- De unge storke skal bruge de næste fem-seks uger på at træne vingerne og lære at finde mad i naturen. Derfor vil de kunne opleves i både luften og på marker og enge indtil slutningen af august eller starten af september, hvor de vil flyve mod syd. Ofte vil storkene følge efter mejetærskerne, når der i den kommende tid skal høstes korn. Når det sker, vil det vrimle med mus og mosegrise på de blotlagte kornmarker, fortsætter Jess Frederiksen

I alt huser Danmark i år 10 par storke og 16 storkeunger – seks unger befinder sig i Norddjurs Kommune. Det er forventningen, at Djursland også næste år vil blive besøgt af ynglende storke.

Auning bliver centrum for forskning i frugt og grønt

De fleste kende Gammel Estrup for de smukke bygninger, museer, de gode historie og markeder. Foto: Jens Thaysen

Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet åbner i august sin nye forskningsstation ved Gammel Estrup.

Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har tidligere haft til huse i Aarslev på Fyn, men flytter nu sin forskning til Auning. For et års tid siden startede opførelsen af en ny forskningsstation på et stort areal ved Gammel Estrup.

På den nye forskningsstation er der fuldt fokus på forskning i fremtidens frugt og grønt til gavn for erhverv, samfund og forbrugere. Forskningsstationen er en vigtig del af universitetets satsning, der understøtter den danske og europæiske strategi for bæredygtig fødevareproduktion.

  • Foto: Silas Bang
  • Den her slags skilte ser man ikke hver dag. Pressefoto
  • De fleste kende Gammel Estrup for de smukke bygninger, museer, de gode historie og markeder. Foto: Jens Thaysen