- At være synshandikappet og ikke have briller på, det er jo skrækkeligt, siger Heidi Christina Rudolfsen.

Hun taler af erfaring. Selv blev hun laseropereret for nogle år siden, så hun nu ikke behøver at gå med briller til daglig, men førhen kunne hun end ikke rejse sig fra sengen og gå på toilet uden at have sine briller på.

I Guinea-Bissau er det de færreste, der har råd til at gå til optiker og købe et par briller, og derfor gør mange det ikke, selvom de dårligt kan se. Men det vil Heidi Christina Rudolfsen hjælpe nogle af de fattige vestafrikanere med at få lavet om på.

På foranledning af sin datter Kia, der har boet i landet siden februar for at forske, har hun startet en indsamling af netop briller og høretelefoner til helt almindelige mennesker i Guinea-Bissau.

Hun skrev i begyndelsen af oktober et opslag på Facebook, som hun delte i et par lokale grupper, og så kom henvendelserne ellers væltende ind fra folk, der gerne ville donere deres gamle briller.

- Jeg har tæt på tusind par briller herhjemme nu, som skal pakkes i kufferter og tages med til Guinea Bissau om nogle dage, siger Heidi Christina Rudolfsen.

- Det der med, at folk giver mig deres briller, at jeg kommer dem i en kuffert og rejser fysisk til Afrika og sørger for, at de bliver givet til nogen - det giver mening for folk. Det er noget af det, jeg har hørt fra dem, der har doneret - at de kan se en mening med det på en anden måde, end hvis man donerer 300 kroner til for eksempel Røde Kors, hvor man ikke ved, præcis hvad pengene går til.

Alene fra den lokale Louis Nielsen har hun fået to flyttekasser fyldt med briller, og de har ovenikøbet angivet glassenes styrker på en lap papir, der ligger med hvert par briller. Nogle har også sendt briller med posten fra den anden ende af landet.

Men én ting er at skrive et opslag på Facebook. Noget andet er at koordinere indsamlingen og have styr på uddelingen af brillerne, køre Djursland tyndt for at hente briller hos folk og at købe en ny ekstra kuffert for at få plads til alle brillerne.

- Min datter spurgte mig, om jeg ville hjælpe, fordi hun ved, jeg er en proaktiv kvinde, der kan få ting til at ske. Jeg skyndte mig da også at sige, at det var fandeme en god idé, siger hun.

Det er da heller ikke første gang, Heidi Christina Rudolfsen har taget sådan en type opgave på sig.

Tidligere har hun blandt andet samlet tøj og sko ind til fattige mennesker i en del af Rusland, mens hendes bror for mange år siden arbejdede i området. Hun har været med til at etablere Støtteforeningen for Ørum Skole for, at eleverne i de store klasser kunne komme på ture, efter kommunen havde sparet turene væk.

- Jeg har gjort mange forskellige ting i den retning, hvor jeg har tænkt, at man burde kunne gøre noget. Når nogle siger, at der skal spares på noget, og når det så går ud over nogle af de svage, så sker der sgu et eller andet inde i mig, hvor jeg tænker "det kan fandeme ikke passe - man må kunne gøre et eller andet," siger hun.

Og så tager hun teten. Ligesom nu.

- For mig er der jo en kæmpe glæde i at kunne glæde andre - uden at jeg nødvendigvis selv behøver at få noget for det. Det er sådan lidt en grundsten i mig på en eller anden måde.

Måske er den grundsten i hende blevet etableret i løbet af hendes barndom, hvor hun voksede op med en mor, der var forstander på et plejehjem. Både Heidi Christina Rudolfsen og hendes søskende var meget på plejehjemmet som børn, og her lærte hun mange gode ting fra de ældre, der boede på stedet.

Hun nød at tale med de gamle mennesker, som altid delte ud af spændende historier fra et langt liv, og de nød hendes selskab.

- Jeg tror helt klart, jeg har med mig fra min opvækst, at man må gerne glæde andre uden at forvente noget den anden vej, siger hun.

- Jeg synes generelt, at samfundet mangler næstekærlighed, siger hun.

Engang var mange bedre til at hjælpe hinanden uden at forvente noget igen. Men sådan er det ikke helt længere, mener hun.

- Vi har tit nok i os selv. Og jeg synes, samfundet har taget en drejning, når det kommer til, at hvis man selv skal gøre noget, så vil man også have noget tilbage. Men der går ikke noget af nogen ved lige at gøre lidt ekstra.

På den måde håber Heidi Christina Rudolfsen at kunne inspirere flere til at tage et samfundsansvar på sig ved at vise engagement og ved at gå op i at hjælpe, hvor man kan. Som eksempelvis ved at starte en brilleindsamling, når man alligevel skal til Guinea-Bissau, hvor man kan have brillerne med i kufferter.

Hun vil gerne sende en stor tak til alle dem, der har doneret til hendes indsamling - for det er også en måde at bidrage og tage ansvar.

I løbet af de syv år, der er gået, siden Moment i 2016 slog dørene op, har restauranten modtaget utrolige mængder af hæder for deres nytænkende tilgang til bæredygtighed inden for gastronomi.

I 2019 blev den af Michelin udnævnt som en Bib Gourmand, og siden har den vundet prisen som Årets bæredygtige restaurant i White Guide i 2020, mens den i 2021 fik tildelt den grønne Michelin-kløver og i 2022 vandt den belgiske pris ’Discovery of the year’, for bare at nævne få af de efterhånden mange priser.

Også journalister og madanmeldere har flittigt lagt vejen forbi, og Politiken har givet maden fem hjerter, mens madanmelderen ville "anbefale Moment til alle. Ikke som i hvis ’du lige kommer forbi’, for det gør du ikke, men som et besøg, der er hele (om)vejen værd," og Euroman har beskrevet det som en oplevelse af "at spise fremtiden" på en restaurant der var "momentvis genial". Så sent som i sommer var The Guardian på besøg, der beskrev "hver ret som ligeså utrolig delikat og smuk som den næste".

Den næsten selvforsynende restaurant, der ligger ved Friland i Feldballe, har været på noget af en rejse, siden den startede, fortæller ejerne.

- Det er en helt anden verden i dag, end da vi åbnede restauranten. Dengang var der ikke ret meget fokus på bæredygtighed, og det var også svært for os at navigere rundt i. Vi vidste nærmest ikke, hvad vi skulle gøre udover at købe økologisk i supermarkedet, fortæller Morten Storm Overgaard, den ene del af ejerparret, der i dag dyrker alle grøntsager til restauranten på deres eget landbrug ved Horsens.

- Da vi åbnede, var det chokerende for folk, at maden var vegetarisk. Folk blev overraskede over, at de kunne blive mætte, og det var mest kvinder, der kom, for de var helt sikre på, at deres mænd ikke ville overleve en aften uden kød, fortæller den anden halvdel af parret, Rikke Storm Overgaard.

- Vi oplevede sommetider, at gæsterne blev så overraskede over, hvordan grøntsager egentlig kan smage, at de sad og græd ved bordet. Det var helt vildt.

Moment blev ikke det lokale samlingspunkt, som parret troede det ville blive. I stedet blev de bæredygtigheds-frontløbere på den gastronomiske scene og skrev sig selv ind i fine dining-historien. Ikke kun i Danmark, men i hele verden.

- At vi blev så store - og så kendte - det kom lidt bag på os, siger Rikke Storm Overgaard.

- I starten var det jo mig og Morten, der var på gulvet og serverede. Men da vi kom i Michelin-guiden i 2019, begyndte det at tage fart. Og nu får vi jobansøgninger, både til gulvet og køkkenet, flere gange om ugen. Og det er jobansøgninger fra hele verden.

De fleste fra Djursland ved sikkert, hvor restaurant Moment ligger. Men kommer man langvejs fra - som mange af gæsterne gør - så vil man nemt kunne overse den og undre sig over, om der virkelig kan ligge så fin en restaurant midt ude i ingenting. Midt på Syddjurs.

- Det var godt, vi ikke vidste, hvad vi lavede og ikke vidste ret meget om området, for så havde vi nok tænkt, at det var super urealistisk at åbne en fine dining-restaurant, der var vegetarisk. Havde vi læst statistikker og fulgt folks råd, havde vi nok aldrig turdet. Men vi troede fuldt og fast på ideen, siger Morten Storm Overgaard.

Selv flyttede Rikke og Morten Storm Overgaard fra Vesterbro til Djursland i 2003, hvor de lejede sig ind i halvdelen af et gammelt hovedhus i Tøstrup.

- Vi har begge to altid har haft en drøm om en dag at flytte på landet og leve mere i naturen. Men vi var virkelig to københavnere i Jylland, griner Rikke Storm Overgaard.

- Vi havde masser af praktiske udfordringer. Hvordan får vi handlet ind? Vi havde ingen bil i starten. Jeg kan huske vores første storm, hvor et træ væltede, så strømmen gik og vi kunne ikke komme ud. Det var noget helt andet, end vi var vant til fra København.

Alligevel forelskede de sig fra begyndelsen. I de enorme mennesketomme strande, der strakte sig så langt, øjet rakte. I naturen og bakkerne. I vildskaben.

- Jeg er opvokset på Amager med en enlig mor i en boligblok med tætklippede græsplæner i mellem. Hun lavede meget traditionel mad. Det var kød, kartofler og margarinesovs. For dengang spiste man man ikke smør, fortæller Rikke Storm Overgaard.

- Men til gengæld besøgte jeg tit min onkel, der boede i forskellige kollektiver, hvor de havde dyr, dyrkede deres egne grøntsager og gjorde tingene på en helt anden måde. Det var jeg enormt fascineret af, for vi fik ikke ret mange grøntsager derhjemme.

Også i Morten Storm Overgaards barndomshjem, en toværelses lejlighed i Rødovre, blev der primært spist traditionel mad. Men han var ikke et af de børn, der elskede pølser og pasta med kødsovs.

- Jeg syntes, at kød smagte forfærdeligt. Og tanken om at spise dyr var mig imod, fra jeg var to-tre år gammel, fortæller han.

- Så jeg foreslog mine forældre at lave mere mad med grøntsager i stedet for kød, og det var de egentlig klar på. Og de blev så glade for det, at de selv blevet vegetarer siden.

Lommepengene donerede Morten Storm Overgaard til truede dyrearter, mens han skældte sine forældre ud, hvis de glemte at slukke lyset efter sig i lejligheden. Med den grad af tænksomhed virkede det helt naturligt at uddanne sig indenfor neuroscience, hvor han blandt andet forsker i menneskets bevidsthed og i dag er professor på Aarhus Universitet.

Det var også i Københavns universitetsverden i år 2000, han mødte Rikke, som dengang læste en kandidat i geologi.

- Mine venner og jeg tog rundt til alle mulige foredrag på andre fakulteter, smiler Rikke Storm Overgaard og ser på sin mand.

En af foredragsholderne var Morten.

- Det var meget naturligt. Det slog vel nærmest klik, siger Rikke Storm Overgaard.

- Vi har jo begge to altid været nysgerrige. Vi har stillet mange spørgsmål og forfulgt svarene, tilføjer Morten Storm Overgaard.

Netop nysgerrigheden fik dem til at flytte til Friland i 2011, og i 2016 åbnede de Moment, som dengang var en helt anden restaurant end den, vi læser om i alverdens medier i dag.

- I begyndelsen ville vi gerne favne alt. Vi havde en menu med 17 retter for 500 kroner, men man kunne også bestille a la carte med retter helt ned til 55 kroner. Og så havde vi sådan lidt en caféfunktion, hvor man kunne komme og få en kop kaffe og kage, forklarer Rikke Storm Overgaard.

- Da vi startede, havde vi en forkert idé om, at strategien skulle være, at vi først skulle appellere til lokalmiljøet og så langsomt vokse. Jeg havde faktisk forventet, at vi ville få mange stamgæster fra Friland. Men sådan blev det slet ikke. Det var faktisk få, der dukkede op, siger Morten Storm Overgaard.

Hvordan tog lokalmiljøet imod jer?

- Jeg tror mange gange, jeg har følt, at lokalsamfundet ikke har taget imod os. De har heller ikke taget afstand. Men bare ignoreret det lidt, siger han.

De stødte også på en anden udfordring. En udfordring med at nå ud til folk, som ikke allerede gik meget op i bæredygtighed.

- Vi blev hurtigt opmærksomme på, at mange, der kom på Friland, var den samme gruppe mennesker, som kunne bekræfte hinanden i, at det her var den rigtige måde at gøre tingene på. Men vi ville jo faktisk gerne have fat i nogle andre mennesker, som tænkte lidt anderledes, og som vi havde mulighed for at rykke på, siger Morten Storm Overgaard.

- Generelt fungerede det bare ikke. For så sad der nogle forretningsfolk og spiste en frokost, mens der var andre, der kom med deres børn, som legede på gulvet. Vi konstaterede, at man ikke kunne begge dele samtidig. Så vi var nødt at vælge side, siger Rikke Storm Overgaard.

- Så vi valgte det med størst succes. Og det, folk efterspurgte, var 'fine dining'. Folk efterspurgte større og større oplevelser.

Ved at træde ind på fine dining-scenen rakte de også ud til et andet segment. De gastronomisk interesserede.

- Folk, der går op i fine dining, er sjældent de samme, som går op i bæredygtighed, siger Morten Storm Overgaard.

- I sidste ende kan man sige, at det, vi ønskede, var at gøre en forskel inden for bæredygtighedsområdet. Og jeg tror faktisk, vi har større impact i dag, hvor restauranten får opmærksomhed fra hele verden. Vi har statueret et eksempel. Ikke kun for de gæster, der besøger os, men ligeså meget for dem, der følger os rundt i resten af verden, siger han og fortsætter.

- Der er grænser for, hvad du kan som en hyggelig café. Du får nok ikke så meget omtale. Så ville det bare være en lille plet på kortet.

Uden for restaurant Moment findes deres sprudlende køkkenhave, hvor der engang lå en p-plads. Der vokser japansk kvæde, italienske jordbær, spiselige kastanjer, vinbær og frugter, som de færreste af os nogensinde har hørt om. Der vokser endda verdens dyreste krydderi, pollen fra bronzefennikel, og hver dag går kokke og tjenere ud i haven og friskplukker det, de skal bruge til aftenens serveringer. Men de plukker aldrig mere, end at der altid er nok til, at bier, insekter og sommerfugle kan leve godt i haven.

- Da vi startede, skulle vi finde ud af, hvad bæredygtig gastronomi er, og det var virkelig svært. Men der var én ting, man ikke kunne skyde igennem, og det var, at vi var nødt til at spise mere grøntsagsbaseret, hvis vi skulle tænke bæredygtigt, siger Morten Storm Overgaard.

Det skabte også helt nye krav til de kokke, der blev ansat på Moment:

- En kok bliver uddannet til at tænke en ret i sit hoved, og så vender han sig mod virkeligheden, og så finder han det, han skal bruge. Det kan være, man bestiller 20 forskellige slags rabarbersorter hjem for at finde den helt rigtige. Det er ikke en særlig bæredygtig måde at gøre tingene på, siger Morten Storm Overgaard.

- På Moment gør vi det omvendt. Vi ser på, hvad vi rent faktisk har, og så går vi ind i køkkenet og eksperimenterer, siger Rikke Storm Overgaard, der selv er hovedkokken bag restaurantens juice- og saftmenuer.

- Moment laver ikke mad efter sæsonen, men efter råvarerne. Det er to forskellige ting, siger Morten Storm Overgaard, der dog ikke selv laver meget mad - slet ikke noget, han ville servere for andre, som han siger.

- Når man gør, som vi gør, kommer man helt tæt på råvarerne. Og så bliver man opmærksom på, hvordan små ting påvirker resultatet. I år smager vores frugter og bær for eksempel helt anderledes, end de gjorde sidste år, fordi vi har haft meget færre solskinsstimer i juli, siger Rikke Storm Overgaard.

Hvad har I lært om bæredygtighed siden i begyndte?

- Vi har jo undervejs fundet ud af, at det ikke nødvendigvis redder verden, at alle bliver vegetarer og veganere. Det er ikke bæredygtigt at være vegetarer, hvis du efterspørger noget forkert, som hvis man kun spiser avokado, mandler, kokosnødder og mango. Men i sidste ende handler det ikke engang om produktet. Det er jo spørgsmålet om, hvordan det er blevet til. For der findes helt sikkert måder at producere mango og avokado bæredygtigt, siger Morten Storm Overgaard og forsætter.

- Jeg tror ikke på en verden, hvor alle kun spiser grøntsager hele tiden. Men jeg tror på en fremtid, hvor kød er nødt til at være et sjældent luksusprodukt.

Og netop derfor flyttede Rikke og Morten Storm Overgaard sidste år på en landejendom ved Horsens, som de opkøbte i 2020 med henblik på at blive selvforsyndende på restauranten.

- Det handler også om, at luksusråvarer kan defineres på en anden måde. Eksempelvis har vi helt særlige bær, som skal spises samme dag eller friskhøstet pollen fra vores egne bier. Smagsuniverset inden for grøntsager er jo meget, meget mere diverst end inden for kød, siger Rikke Storm Overgaard.

I har flere gange nævnt, at I går efter en michelinstjerne, men aldrig fået en. Er det sværere at få en michelinstjerne, når man vil være bæredygtig?

- Stjernen er selvfølgelig ikke et mål i sig selv, men et middel til målet. Men det er helt sikkert sværere, for den verden er så langt bagud på det område og tænker helt anderledes. Der er enormt meget fokus på den smag og konsistens, som man laver med kød, og man tænker i råvarer på en helt anden måde. Og så tror jeg simpelthen også, at vi er for billige, siger Rikke Storm Overgaard.

Bliver I aldrig frustrerede over, hvor langsomt det går med bæredygtighedsdagsordenen og klimaet, der hele tiden bliver værre?

- Man kan da godt blive lidt opgivende, når man ser, at vi ikke spiser mindre kød, end vi gjorde for fem år siden, siger Rikke Storm Overgaard og slår ud med armene.

- I starten var havde jeg nok en frustration over ikke selv at vide, hvad jeg kunne gøre. Men jeg tror nærmere, at frustration kan få en til at blive lidt træt. Så jeg forsøger ikke at få den frustration, men hele tiden fokusere på det positive, siger Morten Storm Overgaard.

- Vi har jo fra starten taget en beslutning om, at alternativet skal præsenteres attraktivt. At vi ikke ville pege fingre ad dem, der gerne vil spise kød, men i stedet vise dem, at grøntsager og bæredygtig mad også kan være enormt lækkert. For ellers vil det bare skubbe folk væk. Hvis de ikke er parate til at tage skridtet i forvejen, så vil de jo sikkert synes, at man bare irriterende høre på, hvis man er belærende, siger Rikke Storm Overgaard.

- Det interessante er jo det skisma, at de fleste tænker, at klimaforandringerne er forfærdeligt, men så fortsætter de med at gøre, hvad de plejer, siger Morten Storm Overgaard og fortsætter.

- Hvis det virkede at pege fingre, så ville jeg meget gerne pege fingre. Jeg har ingen problemer med at pege fingre ad folk, som jeg ikke synes lever bæredygtigt nok. Men det virker bare ikke, og så bliver man jo nødt til at gøre noget andet.

I dag skal vi både omkring en gammel politistation, der nu har fået et nyt formål, en snarlig åbning af et enormt varehus, en kirke i krise og et vældig vådt vejr.