Det var særdeles godt for sommerhusmarkedet i Danmark, da covid-19 rullede ind over os i starten af 2020. Med restriktioner og forbud mod at rejse til udlandet, var der flere, der fik øjnene op for, hvor fedt det kan være at holde sommerferie herhjemme i Danmark. Og det betød, at sommerhusene nærmest blev flået ud af hænderne på ejendomsmæglerne.

Da coronavirussen kom til Danmark i marts 2020, kostede et dansk sommerhus i gennemsnit 16.500 kroner per kvadratmeter.

To år senere - i april 2022 - var gennemsnitsprisen 21.800 kroner - altså knap en tredjedel højere. Og priserne er ikke faldet siden.

Det viser tal fra Boligsiden.

Samme tendens viser sig lokalt på Djursland. I 2019 var den gennemsnitlige udbudspris per kvadratmeter 16.843 kroner for et sommerhus på Djursland. I 2023 er gennemsnitsprisen 21.798 kroner.

At priserne på sommerhuse er steget, kan Jacob Stensgaard, der er ejendomsmægler i Nybolig med kontor i både Auning, Fjellerup og Grenaa, nikke genkendende til.

- For fem år siden kunne vi ikke have solgt et sommerhus for over fem millioner kroner. Heller ikke hvis det var belagt med guld. Nu er det ikke ualmindeligt, at der bliver solgt sommerhuse for fem, seks eller sågar syv millioner kroner, siger han.

Han peger dog også på, at markedet for sommerhuse er ved at ligne sig selv igen efter flere år med efterdønninger fra covid-19.

- Coronaårene var sindssyge. Folk rev sommerhusene af hylderne. Nu er markedet ved at stabilisere sig selv igen, siger han.

Den samme udvikling har man set i Syddjurs, fortæller Rasmus Bech Petersen, der er indehaver af EDC AROS i Ebeltoft, som især sælger mange sommerhuse omkring Ebeltoft og på Mols.

- I foråret 2020 blev der "makset" helt ud, hvor vi solgte hele 238 sommerhuse i området. Det højeste antal nogensinde. I samme kvartal året efter solgte vi 88, siger han.

Selvom hele boligmarkedet tog et nøk opad under corona, var det helt særligt for sommerhusene. I Ebeltoft var der dog også en slags prisefterslæb, som fik priserne til at stige ekstra hurtigt, fortæller han:

- Ebeltoft var virkelig hårdt ramt under finanskrisen, så priserne havde lurepasset i mange år og der var mange huse, som havde ligget længe. Da folk så ville købe under corona, satte det pludselig også gang i salget af boliger med lang liggetid.

I dag er Ebeltoft dog en meget populær sommerhusdestination, fordi man både får bylivet og naturen. Derudover er Knebel meget populær:

- Det er jo særligt, at man ligger midt i Nationalpark Mols Bjerge og grænser op til Helgenæs. Her er virkelig nogle unikke lokationer med udsigt over havet og midt i naturen.

Under covid-19 så ejendomsmæglerne et fald i antallet af sommerhuse til salg.

- Var man i forvejen ejer af et sommerhus, fik man måske øjnene op for, hvor dejligt det var at have sådan et. Samtidig oplevede vi især mange ældre med et sommerhus, der pludselig så, hvordan den yngre del af familien ville låne det. Derfor blev der ikke sat mange sommerhuse til salg, siger Jacob Stensgaard fra Nybolig i Grenaa.

Nu er antallet af sommerhuse til salg igen ved at stige. Ikke nødvendigvis til det niveau, vi så før covid-19, men som med andre områder er markedet også her ved at stabilisere sig igen.

- Når der er åbnet for, at vi må rejse ud af Danmark og holde vores sommerferie andre steder, så er der flere, der sætter sommerhuset til salg, fordi de ikke bruger det, siger Jacob Stensgaard fra Nybolig i Grenaa.

Ifølge Rasmus Bech Petersen fra EDC i Ebeltoft er der i kølvandet på covid-19 sket et skifte i, hvordan folk benytter deres sommerhuse, som også har indflydelse på salget:

- Folk søger et fristed med godt internet, hvor de kan tage ud og arbejde. Og så skal det gerne være i kørselsafstand til arbejdspladsen, så man kan tage på arbejde fra sommerhuset. Derfor sælger vi til rigtig mange fra Midt- og Østjylland, siger han og tilføjer:

- Vi kan se, at folk generelt bruger deres fritidshus hele året, hvor det tidligere var mest i sommerhalvåret. Nu er det et fristed, der også skal kunne inkluderes i hverdagen og ikke bare et sted, man tager til for at holde ferie.

Efter covid-19 har Jacob Stensgaard fra Nybolig i Grenaa oplevet, at det er blevet nemmere at sælge sommerhuse i den dyrere prisklasse - også i Norddjurs.

- Særligt sommerhuse i første række helt nede ved vandet har vi nemt ved at sælge - også til mange penge. Men der er heller ikke mange af dem til salg, siger han.

Under covid-19 oplevede han - som så mange andre ejendomsmæglere - at det var nemt at komme af med et sommerhus næsten uanset prisen.

- Folk var måske ikke desperate, men i hvert fald villige til at betale mange penge for et sommerhus. Der ser vi nu, at priserne er for nedadgående - især for almindelige sommerhuse. Men de nærmer sig stadig ikke det niveau, vi så før covid-19, siger han.

Også i Syddjurs er de dyreste sommerhuse blevet endnu dyrere.

- I dag sælger vi sommerhuse helt op til syv-otte millioner kroner, der for få år siden var røget til måske tre millioner mindre, fortæller Rasmus Bech Petersen.

Et af de områder, der procentuelt har fået et voldsomt løft af priserne, er i omkring Fuglslev, fortæller han:

- Vi har solgt sommerhuse op til tre millioner kroner i området. Det havde aldrig været muligt for fem år siden. Generelt kan vi se, at flere af de steder, hvor man tidligere kunne få et billigere sommerhus - måske helt ned til 7-800.000 kroner - der koster de i dag et par millioner.

Den første lørdag i september kunne de morgenfriske stå op til strømafbrydelse over det meste af Djursland. Strømafbrydelsen ramte borgere i både Knebel, Mørke, Ebeltoft, Rønde, Balle, Ryomgård, Auning, Kolind, Nimtofte, Trustrup, Grenaa, Glesborg og Ørum.

Faktisk er det noget ganske simpelt og ikke mindst almindeligt, der har udløst fejlen i første omgang.

- Det, der nok får udløst fejlen, er, at der sidder fugle og decideret skider ned ad vores isolatorer. Det ser vi af og til. Det kan være en fugl, det kan være et træ, det kan være mange ting. Det er en ganske normal situation, at så sker der en udkobling, siger Bent Myllerup, der er senior director i Energinets kontrolcenter.

- Men det er nogle relativt avancerede systemer, der sidder og passer på vores højspændingsledninger, og det er jo sådan, at hvis der for eksempel kører en landbrugsmaskine ind i vores ledninger, så udkobler vi dem relativt hurtigt af sikkerhedsmæssige årsager for, at ingen mennesker kommer til skade. Men i den her situation er der noget af vores sikkerhedsudstyr, der har mistolket det, der er sket på linjen, og derfor er der blevet koblet en linje mere ud - og det gør så, at der bliver mørkt i et stort område, siger han.

Netop som ejeren af elnettet, Energinet, troede, at man havde fået styr på fejlen, gik strømmen på Djursland igen natten til onsdag i den efterfølgende uge. Nu bør fejlen dog være løst - tror man i hvert fald.

- Efter den første store strømafbrydelse, lavede vi en masse tiltag, og vi troede sådan set, at vi havde fundet fejlen, så vi satte det hele i drift igen. Men få dage senere kommer samme fejl igen, så nu har vi siden da brugt kæmpe ressourcer på at finde ud af, hvad der er galt, og vi har fået fikset noget af det udstyr, hvor vi tror, fejlen er sket, siger Bent Myllerup.

Selvom tekniske eksperter har gjort deres arbejde grundigt, er der dog intet, der er fuldstændig sikkert, fortæller han.

- Vi kan ikke andet end at tro, men vi har en indikation af, at vi har fundet fejlen, og vi har fået sat tingene i drift igen. Der er jo altid en risiko for, at tingene kan koble ud, men jeg tror, at vi har løst den her fejl nu, siger han.

Dermed er den midlertidige konklusion, at borgere på Djursland nu ikke er mere udsatte for strømafbrydelser, end man er alle mulige andre steder i Danmark.

Det bliver langt fra nogen helt almindelig søndag, når Emma B. Bakmand og Frederik L. M. Norris 15. oktober skal til fest i København. De er nemlig de to 18-årige fra Norddjurs Kommune, som er blevet udtrukket blandt 35 håbefulde ansøgere, og som derfor skal være med til at fejre prins Christians 18-års fødselsdag netop denne dag.

Det er to spændte, unge mennesker, der nu skal vente en hel måned på at møde de kongelige.

- Der er mange ting, der rumler i hovedet lige nu. Jeg er stadig ret starstruck over, at jeg er blevet valgt og skal med til festen, siger Frederik Norris fra Allingåbro, der til daglig går på EUX.

Selv sendte han sin ansøgning afsted, fordi han tænkte, det ville være en ære, hvis han kunne få mulighed for at repræsentere den kommune, han har boet i hele sit liv.

- Det ville være en storslået mulighed for at møde og fejre prinsen, siger han.

Og nu er det altså ikke kun en mulighed, men en realitet. Akkurat ligesom det er for Emma Bakmand fra Grenaa, der går på HHX.

- Jeg var virkelig overvældet og glad, da jeg fik at vide, at jeg var blevet udtrukket. Jeg havde ikke tænkt, at chancen ville være særlig stor, siger hun og fortsætter:

- Det er virkelig stort at få lov til at komme med til sådan en fest. Det er ikke noget, jeg havde tænkt, at jeg ville få mulighed for - så det er megastort i en alder af 18 år at skulle repræsentere sin kommune til sådan et arrangement.

I løbet af den næste måneds tid er der flere ting, de to 18-årige skal have styr på.

Først og fremmest skal de finde det helt rigtige tøj til begivenheden. Der er nemlig dresscode: De unge mænd skal have jakkesæt eller smoking på, og de unge kvinder skal møde op i lang kjole.

Men de har også en ekstra opgave, som de kan bruge mange timers tankekraft på. De har nemlig fået til opgave at forberede nogle spørgsmål, som de kan stille til de kongelige, hvis de pludselig står over for dem og har mulighed for at tale med dem - udover når de helt i begyndelsen af fejringen hver især skal give hånd til både fødselaren selv, hans forældre og hans farmor.

- Jeg har talt med min familie om, hvad man lige skal spørge dem om, men jeg er ikke nået frem til noget endnu. Jeg har planer om at finde på nogle spørgsmål. For det er da ikke en mulighed, jeg skal smide væk, hvis den kommer, og jeg pludselig står over for prinsen og får mulighed for at tale med ham, siger Emma Bakmand.

Festen finder sted på Christiansborg, og alle landets kommuner har skulle vælge to 18-årige at sende af sted til festen.

Et nyt budget for Region Midtjylland er blevet godkendt, og en af ændringerne i det nye budget er, at Grenaa mister sin akutlægebil. Det vækker ikke ligefrem begejstring lokalt, og tidligere denne uge viste hundredevis deres utilfredshed med beslutningen.

Derudover er der offentliggjort planer for Aldis gamle butikker, og flertallet af politikerne i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune er blevet enige om at boykotte Rockwool. Og så er vartegnet ved Kolindsund pludselig forsvundet.

Dyk ned i ugens nyheder fra Norddjurs lige her i nyhedsoverblikket.