Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Jørgen Heinemeier, fredningsmedarbejder hos DN (øverst tv.), Peter Hvid, nabo til Hevring Hede (øverst th.) og Henrik Rudfeld, formand for Vivild Jagt forening (nederst). Foto: Maria Neergaard Lorensten

Skal vi frede Norddjurs' svar på Mols Bjerge?

Hevring Hede er Norddjurs' svar på Mols Bjerge.

Sådan lød det (lidt forsimplet) fra den kommunalt ansatte biolog Malene Krogh Sell, da jeg spurgte hende, hvilken betydning Hevring Hede egentlig har naturmæssigt og lokalt for kommunen.

Hevring Hede er det størst sammenhængende naturområde i Norddjurs med en helt ubeskrivelig artsrigdom og et ualmindelig diverst planteliv. For med den næringsfattige jord gror der helt særlige og sjældne planter, mens man langs kysten kan se næsten alle Danmarks fugle i løbet af et år.

Og det skyldes blandt andet, at Forsvaret i dag passer godt på området, som jo ret og vel er deres skydeterræn. Noget af det bliver passet og plejet, mens der andre steder skabes uro, når der engang i mellem rammer en håndgranat. En helt fantastisk blanding af naturpleje!

Men hvad sker der, hvis Forsvaret en dag skulle trække sig ud af området?

Danmarks Naturfredningsforening vil gerne lave en "sovende fredning" af Hevring Hede, som ikke har nogen betydning nu og her, men vil træde i kraft, hvis Forsvaret en dag ikke skal bruge det mere. For med en fredning kan man i princippet sikre områdets særegne natur i al evighed.

Men forslaget møder modstand flere steder på sin vej: Dels fra lokale, der frygter for, hvad en fredning i praksis vil betyde for byudviklingen af Hevring, og dels af jægerforbund, der er uenige i, at et forbud mod jagt skal være en del af fredningen.

Bliv klogere på hele sagen i nyhedsbrevet her.

Derudover får du som altid en opdatering på, hvad der eller er sket i dit lokalområde - og så vil vi minde dig om, at du skal stemme på, hvor på Djursland, man får den bedste is.

God læselyst.

Billede af Maria Neergaard Lorentsen
Billede af skribentens underskrift Maria Neergaard Lorentsen Journalist
  • Jørgen Heinemeier, fredningsmedarbejder hos DN (øverst tv.), Peter Hvid, nabo til Hevring Hede (øverst th.) og Henrik Rudfeld, formand for Vivild Jagt forening (nederst). Foto: Maria Neergaard Lorensten
3. juli var der offentligt møde om forslaget om en sovende fredning af Hevring Hede. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Hevring Hedes særlige natur skal beskyttes. Men vil en fredning hæmme eller gavne lokalområdet?

Hevring Hede er et meget unikt stykke dansk natur, som i dag er ejet af Forsvaret, som bruger det 200 dage om året. Men hvad sker der, hvis Forsvaret en dag rykker ud? Hvem skal så passe og pleje området? Og kunne man mon finde på at sælge området til en privat investor, der lukker det ned for offentligheden eller sætter vindmøller op?

Det ville være en katastrofe, mener Danmarks Naturfredningsforening, som gerne vil lave en "sovende" fredning af området. Og det er lettere at gennemføre en fredning af et naturområde, før økonomiske interesser bliver involveret i det.

Men naboer til området ikke enige i, at en fredning er en god idé, fordi det i forvejen er urimelig bøvlet at være nabo til et naturområde, når man vil forny sin bolig eller udvikle byen.

Hevring Hede er med sin særlige natur Norddjurs' svar på Mols Bjerge. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening lave en sovende fredning af området som træder i kraft, hvis Forsvaret en dag trækker sig ud. Men flere lokale er imod forslaget, blandt andet fordi de frygter, at en fredning kan sætte udviklingen af Hevring i stå. Er en fredning rettidig omhu eller en hindring for fremtiden?

Kun fuglenes kvidren trænger gennem muren af stilhed på Hevring Hede de dage, hvor Forsvaret ikke kaster med håndgranater og skyder med maskinpistoler.

Der bliver gjort flere end 3.000 fugleobservationer på Hevring Hede om året, hvilket er tolv gange flere end i naboområdet Hevring Holm. For Hevring Hede er med sin næringsfattige sandbund et naturmæssigt unikum for plante- og dyrearter, mener både ornitologer, biologer, botanikere og andre naturentusiaster. Og det vil Danmarks Naturfredningsforening (DN) gerne bevare.

- Hevring har et stykke natur af enormt høj kvalitet, og derfor skal vi sikre os, at der stadig bliver passet på naturen i området, hvis Forsvaret en dag skulle trække sig ud, siger Jørgen Heinemeier, der er Fredningsmedarbejder i DN.

Derfor har organisationen rejst en sag om at lave en såkaldt "sovende fredning" af området.

I dag er området ejet af Forsvaret. Soldater fra hele landet kommer her for at øve deres militære færdigheder. Men skulle det ske, at Forsvaret en dag vil frasælge sig området - som det næsten skete ved Forsvarsforliget i 2009 - vil Naturfredningsforeningen sikre, at områdets natur forbliver intakt og ikke misligholdes eller sælges til eksempelvis vindmølleproducenter.

Men ikke alle er enige i sagen. For flere lokale borgere fra den lille by Hevring, der grænser op til hedearealet, er bekymret over, hvilken betydning en fredning vil have i praksis.

- Jeg frygter, hvilken betydning en fredning kan have for byens udvikling. At det vil blive endnu sværere at bygge og udvide sit hus, end det allerede i dag og dermed gøre det mindre attraktivt at flytte til, siger Peter Hvid, der er nabo til området.

Fredningen vil først træde i kraft, hvis Forsvaret trækker sig ud. Og med den ændrede udenrigspolitiske situation og oprustning af forsvaret, ser det ikke ud til at blive aktuelt lige foreløbigt. Så er det - som DN mener - rettidig omhu, at lave fredningen nu? Eller skal man hellere vente og træffe beslutningen for området, når tiden kommer?

En sjælden naturperle

- Hevring Hede er et meget særligt naturområde, ikke bare for Norddjurs, men for hele Østjylland. Man kan godt sige, at Hevring Hede naturmæssigt er Norddjurs' lidt mindre svar på Mols Bjerge, forklarer Malene Krogh Sell, der er biolog hos Norddjurs Kommune.

Hevring Hede er nemlig levested for en lang række særlige arter. Fugle, oddere, markfirben, vandsalamanderen og rigtig mange sommerfugle - for ikke at tale om de utallige plantearter, der gror i det særligt lysåbne areal.

På en såkaldt bioscore indeholder Hevring Hede områder med værdier helt op til 18 ud af 20, mens det på High Nature Value scorer 12 ud af 13, hvilket begge er sjældent, især i et østjysk landskab.

Det er lettere at gennemføre en fredning, før der er økonomiske interesser i området, forklarer Jørgen Heinemeier, fredningsmedarbejder for Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Men alt det kan være over styr, hvis Forsvaret en dag trækker sig ud, og andre interesser rykker ind. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening rejst et forslag om at lave passiv fredning af området, der træder i kraft, hvis Forsvaret trækker sig ud.

- Vi mener, man bør frede området, så det vedbliver at være et stort sammenhængende naturområde, som vi passer på, siger fredningsmedarbejder Jørgen Heinemeier til det offentlige møde omkring fredningsforslaget, hvor knap 50 mennesker fra organisationer, kommunen, Miljøstyrelsen og naboer mødte op.

Hvad indebærer en fredning?

Med en fredning kan man sikre præcist, hvad et område må og ikke må anvendes til.

Fredningen giver kommunen det juridiske grundlag for at lave en plejeplan for området, som vil gælde, hvis området bliver solgt til private investorer. Hvis området forbliver statsligt ejet, er det Miljøstyrelsen, der skal lave plejeplanen.

I forbindelse med en ny fredning, bliver der udbetalt erstatning, hvis området er privatejet. I Hevring er det Forsvaret - og dermed staten - der ejer området, og der vil derfor ikke skulle betales erstatning ved en fredning.

En fredning af et område varer i princippet til evig tid.

Sovende fredning

En såkaldt "passiv" fredning bruges kun i forbindelse med Forsvarets arealer og træder kun i kraft, hvis Forsvaret trækker sig ud af et område. Den første sovende fredning blev lavet i øvelsesterrænet ved Høvelte, Sjælsmark og Sandholm. Siden har man lavet en sovende fredning af øvelsesterrænet ved Jægerspris og Hyby Fælled ved Fredericia.

Lige nu er Fredningsnævnet i proces omkring en potentiel sovende fredning af et øvelsesterræn ved Næstved.

I dag er den lysåbne natur i området beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, mens andet er beskyttet under Natura 2000. Men med en fredning af hele området, vil man kunne sikre at hele området plejes korrekt samt at det vedbliver med at være åbent for offentligheden, uafhængigt hvem de nye ejere skulle blive.

- En af de største trusler mod området er, at det ikke plejes korrekt. Så vil det gro til og væsentlige arter vil gå tabt, siger Jørgen Heinemeier.

- Derudover er der jo den risiko, at man kunne finde på at stille vindmøller eller andre tekniske anlæg op.

§3-beskyttelse og Natura 2000

Store dele af Hevring Hede er allerede beskyttet natur.

176 hektar er udpeget som et Natura 2000-område, som er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Der er 250 Natura 2000-områder i Danmark. De udgør tilsammen 9 procent af landarealet.

280 hektar i Hevring Hede er §3-beskyttet natur. Det er naturtyper som moser, enge, overdrev og strandenge der automatisk beskyttes via naturbeskyttelseslovens paragraf 3. En del af §3 områderne er samtidig Natura 2000-natur. Et §3-område kan dog gro til i et sådant omfang, at det ”vokser sig ud af beskyttelsen” . Cirka 10 procent af Danmarks areal er §3-beskyttet.

Der er således cirka 130 hektar tilbage af fredningsområdet ved Hevring Hede, som ikke er §3-beskyttet – det gælder bl.a. revlen lidt udenfor kysten, og det lavvandede areal mellem kysten og revlen.

Der er forskel på et fredet og et beskyttet område, for mens et beskyttet område kan forandre sig over tid - og dermed forandre retningslinjerne for området - kan en fredning være en begrænsning af anvendelsesmulighederne til evig tid.

- Det rettidig omhu at reagere og lægge en fredning over området nu, hvor det ikke er i spil. For så snart det bliver aktuelt, ændrer situationen sig.

Lokale frygter konsekvenser af fredning

Det er dog ikke alle, der mener, at en sovende fredning er en god idé.

Oprindeligt var Norddjurs Kommunalbestyrelse med til at stille fredningsforslaget sammen med DN. Men senere trak kommunen sig dog som medrejser af fredningsforslaget. DN fortsatte som eneste fredningsrejser.

De borgerlige partier mente ikke, at kommunen skulle bruge ressourcer på fredningsforslaget. Blandt andet fordi man ikke ville træffe en beslutning for sine efterkommere langt ud i fremtiden, og fordi man frygtede for, hvilke begrænsninger en fredning kunne give i lokalmiljøet, udtalte flere borgerlige politikere til Lokalavisen.

De samme argumenter kommer frem fra flere lokale borgere i Hevring by, der grænser op til naturområdet.

- Der er i forvejen mange benspænd, når man bor op til et naturområde. Eksempelvis når man vil bygge. Det oplevede jeg selv for et par år siden, da jeg fik afslag på at udbygge mit hus, som jeg ville, fortæller Peter Hvid, nabo til området.

Blandt andet blev han i forbindelse med renoveringen pålagt at tinglyse en beplantningsplan for sin have, fortæller han.

Selvfølgelig skal et dejligt naturområde beskyttes, men det skal ikke stå i vejen for byens udvikling, mener Peter Hvid, der er nabo til Hevring Hede.  Foto: Maria Neergaard Lorentsen

- Vi er en lille by, der ligger langt ude på landet, hvor det ikke altid er nemt at drive en udvikling. Det må ikke blive endnu sværere.

Ifølge biolog ved Norddjurs Kommune Malene Krogh Sell, er der dog ikke grund til bekymring:

- Der er stor forskel på om et område er beskyttet, sådan som Hevring Hede er i dag, eller om det er fredet. For med Natura 2000-beskyttelsen kan det, der sker udenfor området, påvirke ind i området, og der kan man som borger opleve, at der kommer en lang række interesser og høringer, siger hun.

- Ved en fredning tager man omvendt kun stilling til, hvad der er inden for det fredede område. Så i princippet bør det være nemmere at få en byggetilladelse som nabo til et fredet område i forhold til et beskyttet område.

Alligevel forstår Malene Krogh Sell godt lokalbefolkningens bekymring:

- Det er vigtigt at tage naboernes bekymringer alvorligt. For hvis det en dag skulle sælges, kan forholdene selvfølgelig ændre sig, hvis ejerskabet ændrer sig. Og det kan jo have påvirkning på både den offentlige adgang til arealer og måske også huspriserne i området.

Et vigtigt areal for specialstyrker

Sidste uge blev der indgået et nyt forsvarsforlig, og beskeden var tydelig: Med den forandrede udenrigspolitiske situation og krig i Europa, vil man opruste forsvaret for hele 143 milliarder kroner. Med andre ord var der ikke nogen tegn på, at Forsvaret vil frasælge sig arealet i Hevring lige foreløbig.

- Hevring Skydeterræn betyder en hel del for forsvaret, og jeg tror kun, at det kommer til at betyde endnu mere, siger Jesper Vistisen, der er chef for Skydesikkerhed i Hevring Skydeterræn.

Selvom Hevring Hede ikke er et særlig stort område, er det vigtigt. Det kan nemlig bruges til øvelser for enkeltmand op til en hel delingsenhed, som er en hærenhed på 36 mand.

- Hevring bliver brugt af enheder fra hele landet, både af værnepligtige, men især af specialstyrker såsom Jægerkorpset og frømænd. I Hevring kan de nemlig booke hele området for sig selv til at lave deres klassificerede øvelser, uden at skulle dele det med andre.

I alt ejer Forsvaret omkring 33.000 hektar, svarende til 1 procent af det danske landareal. Men kun en del af det kan bruges som skydeterræn, forklarer han.

Forsvaret i Hevring Hede

Hevring Hede har en næsten 100 år gammel historie, siden militæret i slutningen af 1930'erne begyndte at bruge området til uddannelse.

I 1942 overtog den tyske besættelsesmagt området og efterfølgende fungerede Hevringlejren indtil 1946 som flygtningelejr for tyske familier. I 1947 blev den nedlagt, og man byggede en ny lejr, som stadig står i dag.

I dag er skydeterrænet 438 hektar, og bruges især til indledende skydeøvelser med lette og tunge våben, samt sprængningsøvelser og håndgranatkast.

Forsvarsforlig

I seneste Forsvarsforlig i 2009 var det planen, at Forsvaret skulle trække sig ud af arealet ved Hevring Hede i forbindelse med en nedrustning. Det blev dog trukket tilbage i sidste øjeblik.

28. juni blev et nyt Forsvarsforlig for 2024-2033 forhandlet på plads mellem alle partier på Christiansborg på nær Enhedslisten og Alternativet. Her afsatte man 143 milliarder kroner de næste ti år til at styrke forsvaret. Der er således ingen planer om at trække Forsvaret ud af Hevring Hede i øjeblikket.

- Vi har jo ikke særlig mange skydeterræner. Vi har Hevring, Tranum, Borris, Oksbøl, Jægerspris, og Rakammer på Bornholm, siger Jesper Vistisen og fortsætter:

- I Hevring har vi 200 skydedage om året. Men der er helt booket op, så selvom det er i den høje ende, tænker jeg, at det skal udvides. Jeg tror ikke umiddelbart, at Forsvaret kommer til at trække sig fra området lige foreløbigt, hvis nogensinde, siger Jesper Vistisen, chef for Skydesikkerhed.

Rettidig omhu eller unødvendighed?

- Fredningen er en enormt hypotetisk situation. Jeg forestiller mig ikke at det er om fem år eller tyve år. Jeg tror ikke, at nogen af os kommer til at opleve, at Forsvaret sælger arealet fra. Men jeg forstår også godt, at Danmarks Naturfredningsforening løfter sagen, fordi det er et spørgsmål om fremtidssikring, siger biolog Malene Krogh Sell.

Malene Krogh Sell (tv.) og Anette Limborg Madsen (th.) er biologer i Norddjurs Kommune. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Og det er netop derfor, Danmarks Naturfredningsforening rejser sagen nu, mens det ikke er aktuelt at Forsvaret forlader området, forklarer fredningsmedarbejder Jørgen Heinemeier.

- Vores erfaring er, at processen bliver vanskeligere, hvis man venter. Hvis der skulle komme et nyt forsvarsforlig, som medfører at Forsvaret forlader Hevring, så kommer der salgsbestræbelser, og sådan en fredning går jo ikke hurtigt. Det kan tage flere år. Så skal man holde kredsen af mulige købere på pinebænken.

Fredning af Hevring Hede

Et udpluk af fredningsforslaget:

§ 1 Fredningens formål er at bevare og forbedre områdets naturværdier, med særligt fokus på bevarelse af levesteder for sårbare og truede arter, samt områdets variationen af forskellige naturtyper, når Forsvarsministeriets brug af arealet ophører.

§ 4 I det fredede område må der ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg. Der må ikke opstilles kiosker, skure, master, boder, udsigtsplatforme eller overhovedet anbringes andre faste indretninger. Der må ikke anlægges nye veje i området, og ændringer i terrænet eller terrænformerne er ikke tilladt.

§ 7 Jagt er ikke tilladt på arealet. Dog kan der foretages bestandregulering, såfremt der bliver behov for det.

§ 8 Offentlighedens adgang: Uanset fremtidigt ejerforhold er der fri fladefærdsel overalt til fods. Dette gælder også hegnede arealer. Cykling er tilladt på veje og stier. Teltslagning og bål er ikke tilladt.

Læs hele fredningsforslaget her.

Så snart der er penge involveret, er det sværere at prioritere naturen?

- Ja. Det har vi set flere eksempler på rundt i landet. Eksempelvis ved Auderød Lejren, som var et øvelsesområde, som Søværnet rykkede ud af og som derefter blev opkøbt af nogle investorer, der havde planer med bygningsmassen. Men det lå i et vigtigt naturområde, og pludseligt var det svært at gennemføre en fredning efterfølgende, siger Jørgen Heinemeier.

- Hvis først jorden bliver opkøbt, så ændrer det også situationen i forhold til, om der skal betales erstatning. I dag er Hevring Hede ejet af staten, så en fredning udløser ingen erstatningskrav.

Der er lige lavet et nyt forsvarsforlig, hvor Hevring Hede ikke var nævnt, og nu oprustes der i Forsvaret - også i Hevring. Der er ikke udsigt til et frasalg. Så hvorfor er det så vigtigt?

- Det her er med det lange lys på. Det man har lært af fortiden er, at der er en mulighed for, at Forsvaret på et tidspunkt trækker sig ud, sådan som de overvejede i 2009. Selvom man lige nu opruster, så kan situationen jo ændre sig, og måske kan muligheden dukke op igen. Derfor har vi god tid til at tale om tingene lige nu og få gjort det på en ordentlig måde, hvis vi gør det nu, siger Jørgen Heinemeier.

Har du kommentarer til sagen kan du er der mulighed for at give en skriftlig indsigelse til Fredningsnævnet før 31 august. Efterfølgende kommer der endnu en høringsperiode med de eventuelle ændringer, før Fredningsnævnet træffer en beslutning.

  • 3. juli var der offentligt møde om forslaget om en sovende fredning af Hevring Hede. Foto: Maria Neergaard Lorentsen
  • Det er lettere at gennemføre en fredning, før der er økonomiske interesser i området, forklarer Jørgen Heinemeier, fredningsmedarbejder for Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Maria Neergaard Lorentsen
  • Selvfølgelig skal et dejligt naturområde beskyttes, men det skal ikke stå i vejen for byens udvikling, mener Peter Hvid, der er nabo til Hevring Hede.  Foto: Maria Neergaard Lorentsen
  • Malene Krogh Sell (tv.) og Anette Limborg Madsen (th.) er biologer i Norddjurs Kommune. Foto: Maria Neergaard Lorentsen
Henrik Rudfeld bor i Vivild, er jæger og er kommet på Hevring Hede i mere end 30 år. Foto Maria Neergaard Lorentsen

Naturfredningsforening vil forbyde jagt på Hevring Hede - jægerforbund er uenige: - Jagt udgør ikke trussel mod terræn eller vildtbestand

Både land- og pramjagt skal forbydes på Hevring Hede, hvis en fredning en dag træder i kraft. Det mener både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, der vil beskytte naturen og sætte dyrene først.

Men hos flere jægerforeninger er de uenige, fordi der i området foregår de helt særlige nyjægerjagter, som har et uddannelsesmæssigt formål og ikke foregår ret mange steder i landet. Derudover kan man i dag lave pramjagt, men det er så særlig en jagt-gren, at det ikke giver mening at nedlægge den, når den giver så stort værdi til de få, mener lokal pramjæger.

Skal man kunne gå på jagt i Hevring Hede i fremtiden? Det mener Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk forening ikke, for området skal passe på både naturen og dyrene. Men flere jagtforbund er uenige, fordi området bliver brugt til de sjældne "nyjægerjagter" som ikke foregår mange steder i landet.

I fremtiden skal det være forbudt at gå på jagt på Hevring Hede.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), der vil lave en sovende fredning af Hevring Hede, som skal træde i kraft, hvis Forsvaret en dag trækker sig ud af området.

En del af fredningsforslaget består i et forbud mod jagt i området.

- Vores oplæg er, at man skal forbyde jagt i området, for vi skal passe på naturen og dyrene er også en del af naturen, siger Jørgen Heinemeier, fredningsmedarbejder hos DN.

Men flere jagtforeninger er imod den paragraf i fredningsforslaget.

- At forbyde jagt i området gennem et fredningsforslag er at snige jagtbegrænsninger ind ad bagvejen. For jagten udgør ikke nogen trussel mod hverken terrænet eller vildtbestanden i området, siger Henrik Rudfeld, der er formand for Vivild Jagtforening og ellers støtter op om fredningsforslaget.

- Hvis man vil have lokalt støtte til et projekt, er det dumt at lægge sig ud med stærke lokale organisationer.

Jagt på Hevring

Henrik Rudfeld er kommet i og omkring Hevring Hede i mere end tre årtier.

- Det er nogle helt særlige naturoplevelser, der er i området, og som nyjægere bliver inviteret til. Derfor ville det være et kæmpe tab, hvis man forbyder jagt i området, forklarer han.

De eneste jagter, der bliver planlagt i området, er såkaldte nyjægerjagter. De planlægges af Forsvaret og giver nye jægere mulighed for at komme gratis med.

- Det er enormt givende for de unge mennesker, der er nyuddannede jægere, og som aldrig før har set kronvildt på helt tæt hold - selvom de selvfølgelig ikke må skyde dem, forklarer Henrik Rudfeld.

Jagt på Hevring Hede

I 2022 gennemførtes 2 nyjægerjagter på området i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Der blev skudt 7 rådyr og en sneppe.

I 2021 gennemførtes 1 nyjægerjagt. Der blev skudt 1 rådyr, 1 hare, 1 sneppe.

2020: Ingen jagter

2019: 1 nyjægerjagt uden udbytte

Typisk er nyjægeren tilkoblet en mentor, der kan fortælle om sikkerhed, regler og hvordan man bedst kommer på skudhold eller genkender en skovsneppe.

- Der er ikke ret mange steder det foregår, så det ville være et kæmpe tab at miste den pædagogiske indføring. Og hvis man skriver det med ind i fredningsparagraffen, vil man aldrig igen - når fredningen træder i kraft - kunne jage i området, siger Henrik Rudfeld.

Også Miljøstyrelsen, der var mødt op til det offentlige møde omkring fredningsforslaget, var imod at forbyde jagt i området.

DOF vil forbyde pramjagt

Der foregår dog også en anden slags jagt i Hevring Skydeterræn, nemlig pramjagt. Her skydes fugle fra en pram i vandet.

Og det er ikke kun Dansk Naturfredningsforening, der vil forbyde pramjagt, men også Dansk Ornitologisk forening (DOF):

-  Jeg mener, jagtforbuddet skal gælde fuglene. Fordi det er så godt restområde for fugle, og hvis der er jagt dernede, så vil det forstyrre.

Men ifølge Henrik Rudfeld giver det argument ikke mening, fordi der i dag er så stor en fugleaktivitet i området.

- Det giver ikke mening at sige, at skydning i sig selv er en faktor, der holder fuglene væk. For så ville vi ikke se så utroligt mange fugle derude i dag, hvor der skydes med meget tung ammunition, håndgranter og maskingeværer af Forsvaret, som jægere jo aldrig ville bruge.

- Pramjagt er en meget begrænset særinteresse, hvor er i forvejen er mange restiriktioner. Det er ærgerligt at fjerne noget, der har så stor betydning for de få, der gør det og som ikke generer ret mange.

Det skal handle om naturen

- Hevring Hede er et stort og sammenhængende naturområde, hvor naturen har plads og høj prioritet. Derfor mener vi, at man skal sikre dyr og planters levesteder i området, siger Jørgen Heinemeier, fredningsmedarbejder hos DN.

- Alle er jo enige om, at der i dag ikke meget jagt i området, så derfor mener vi ikke det er et problem at indføre paragraffen.

Men hvis der alligevel ikke er meget jagt, er det så ikke underordnet at forbyde det?

- Nej, for det er vigtigt at det ikke udvikler sig i en retning, hvor der bliver rigtig meget jagt i området. Fordi det som sagt er dyrene og naturen, det skal handle om her.

Fredning af Hevring Hede

Et udpluk af fredningsforslaget:

§ 1 Fredningens formål er at bevare og forbedre områdets naturværdier, med særligt fokus på bevarelse af levesteder for sårbare og truede arter, samt områdets variationen af forskellige naturtyper, når Forsvarsministeriets brug af arealet ophører.

§ 4 I det fredede område må der ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg. Der må ikke opstilles kiosker, skure, master, boder, udsigtsplatforme eller overhovedet anbringes andre faste indretninger. Der må ikke anlægges nye veje i området, og ændringer i terrænet eller terrænformerne er ikke tilladt.

§ 7 Jagt er ikke tilladt på arealet. Dog kan der foretages bestandsregulering, såfremt der bliver behov for det

§ 8 Offentlighedens adgang: Uanset fremtidigt ejerforhold er der fri fladefærdsel overalt til fods. Dette gælder også hegnede arealer. Cykling er tilladt på veje og stier. Teltslagning og bål er ikke tilladt.

Læs hele fredningsforslaget her.

Fredningsnævnet skal vurdere, om området skal have en sovende fredning og de kan ligeledes bestemme, hvilke paragraffer fredningen skal indeholde. Eksempelvis om jagt skal forbydes.

Har du kommentarer til sagen kan du er der mulighed for at give en skriftlig indsigelse til Fredningsnævnet før den 31 august. Efterfølgende kommer der endnu en høringsperiode med de eventuelle ændringer, før Fredningsnævnet træffer en beslutning.

  • Henrik Rudfeld bor i Vivild, er jæger og er kommet på Hevring Hede i mere end 30 år. Foto Maria Neergaard Lorentsen
Produktionen af Ebeltoft Gårdbryggeris øl og sodavand fortsætter ved Hyllested Skovgårde, men snart kan folk i Grenaa købe produkterne direkte ved kajkanten. Mere om det længere nede. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Strandbar er åbnet i Grenaa. Pingvinunge er kommet godt til verden i Kattegatcentret. Bageri i Fjellerup er stadig til salg

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Norddjurs.

Ugens nyhedsoverblik tager os rundt i kommunen. Vi skal blandt andet til Grenaa, hvor Ebeltoft Gårdbryggeri har købt en bygning på havnen, hvor der efter sommeren skal være lager og lagerudsalg.

I Grenaa er der også gode nyheder, for i denne uge kom en pingvinunge for første gang til verden i Kattegatcentret.

Og så skal vi til Auning, hvor fire medarbejdere fået Kongelige Belønningsmedaljer. Desuden er der endelig et kombineret toilet-, madpakke og opholdshus på vej ved den gamle Enslevgård.

Lad os dykke ned i det.

Isvogn og strandbar er åbnet ved Grenaa Strand

Arne Tyssøy har sammen med sin hustru Mariendal Mosteri. Nu har de åbnet en strandbar tæt ved Polderrev i Grenaa. Foto: Anders Tilsted

I weekenden fik badegæsterne ved Grenaa Strand mulighed for at købe kolde forfriskninger, mens de badede i bølgen blå.

Som NorddjursLIV fortalte for nogle uger siden, har Okkels Is fået lov at stille en isvogn op, og også en strandbar har fundet vej til klitterne.

Det skriver Randers Amtsavis. 

Det er Mariendal Mosteri, der har åbnet en strandbar på den tidligere helikopterplads få meter fra stranden ved Polderrev.

Ifølge avisen har ejerne Arne og Anette Tyssøy længe drømt om en strandbar ved stranden i Grenaa. Det har bare været svært at få tilladelse til det - men nu er tilladelsen på plads, og Arne Tyssøy drømmer om at sælge snacks, drinks og sandwich på pladsen "for evigt".

- Vi har planer om at beholde pladsen forever. Som det er nu, må vi kun stå her i seks uger om sommeren, men vi går efter at søge tilladelser, så vi til næste år kan være her i alle tre sommermåneder, siger Arne Tyssøy til Randers Amtsavis.

Mariendal Mosteris strandbar vil være ved Grenaa Strand frem til og med 13. august. Den har åbent hver dag fra klokken 13-20, også selvom det regner eller er dårligt vejr. 

Istrucken fra Okkels Is kommer til at være ved stranden til og med 28. juli, hvor den skal videre til Smukfest. Åbningstiden er fra klokken 11-20 alle dage, men hvis det er silende regn, så åbner istrucken ikke.

Ebeltoft Gårdbryggeri rykker ind på havnen i Grenaa

Helle Høgh og Peder Zacho Hansen, ejere af Ebeltoft Gårdbryggeri, glæder sig til samarbejdet med Sydhavnen A/S, der her ses repræsenteret til venstre i billedet af Jan Petersen, bestyrelsesformand i Sydhavnen A/S og Kirsten Hvid Schmidt, CEO i Sydhavnen A/S. Foto: Foto: Sydhavnen A/S, Claus Sjödin Kristensen

Ebeltoft Grådbryggeri har per 30. juni udvidet deres forretning og investeret i en bygning på Grenaa Havn.

Lagrene og bygningerne skal nytilpasses, så man snarest kan købe både øl og sodavand fra stedet.

Det skriver Ebeltoft Gårdbryggeri i en pressemeddelelse.

I forvejen har Ebeltoft Gårdbryggeri produktion og salg fra Hyllested Skovgårde, men nu udvides salget altså.

- Vi starter med at bruge det som lager, og så ser vi, hvad der kommer ud af det, men vi vil rigtig gerne have gang i noget udeservering, og der skal der jo nogle tilladelser til. Man ved jo ikke, om der kommer til at ske det ene eller det andet eller tredje, i forhold til, om vi udvider yderligere, siger ejer af Ebeltoft Gårdbryggeri, Peder Zacho Hansen, til Randers Amtsavis.

Her understreger Peder Zacho Hansen også, at man beholder produktion og salg fra det populære spot tæt på Ebeltoft.

- Placeringen i Grenaa bliver et supplement til vores sted i Hyllested, men det bliver fedt på sin helt egen måde. I Grenaa får vi muligheden for at indgå i de fællesskaber og aktiviteter, der allerede er på Sydhavnen, siger han til Randers Amtsavis.

I forvejen har Ebeltoft Gårdbryggeri lagerudsalg i Trustrup, hvilket de har gode erfaringer med. Derfor udvider de nu, så folk i og omkring Grenaa også kan købe læskende øl og sodavand fra gårdbryggeriet i fremtiden.

Bageri i Fjellerup er stadig til salg - men den ene ejer slår fast, at det er hendes sidste sæson

Pia Birch Rasmussen stopper som bager i Fjellerup Bageri til efteråret. Mogens Ellesøe Hansen vil også gerne sælge bageriet, men fortsætter hvis ikke en køber dukker op. Foto: Anders Tilsted

Det er snart et år siden, at Mogens Ellesøe Hansen og Pia Birch Rasmussen satte Fjellerup Bageri til salg, men indtil videre er bageriet stadig ikke solgt.

Det skriver Randers Amtsavis.

Højsæsonen er i fuld gang, og makkerparret står stadig bag disken og langer brød over den, ligesom de hver morgen sørger for friskbagt brød til kunderne.

Men det her er sidste sæson - i hvert fald for Pia Birch Rasmussen.

- Jeg vil gerne have mere tid med børn og børnebørn og tage på sommerferie med dem. Det er umuligt, når man har et bageri i en by som Fjellerup. Så vi har sat efterårsferien som skillelinje, og der stopper jeg, siger 63-årige Pia Birch Rasmussen til Randers Amtsavis.

Mogens Ellesøe Hansen, der er 10 år yngre, er dog nået frem til, at han fortsætter med driften, hvis ikke et salg går igennem inden efterårsferien. 

- Vi vil helst sælge, for det er naturligt, at vi slutter sammen, når vi har haft det i så mange år. Men jeg synes jo også, det er synd, hvis der ikke er en bager i byen. Så jeg er nået dertil, at jeg fortsætter bageriet, hvis ikke vi kan finde en køber, siger han til Randers Amtsavis.

Mogens Ellesøe Hansen og Pia Birch Rasmussen har haft bageriet i 21 år, men de har arbejdet der i mange flere år. Før købet, stod de begge i lære i bageriet, og arbejdede siden som bagersvende.

Hele ejendommen med bageriet er på 495 kvadratmeter, og prisen er 2.195.000 kroner. Alt inventar som ovne, røremaskiner samt glasmontre i selve butikslokalet følger med i prisen. 

Der er også to lejligheder på førstesalen, så nye ejere kan bo ovenpå bageriet. Bygningen er til salg hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.

Nyt kombineret toilet-, madpakke og opholdshus på vej ved den gamle Enslevgård

Sådan kommer opholdsrummet i det nye hus til at se ud. Visualisering: Arkikon

Lystfiskere, sheltersovere, skoleklasser og alle andre på udflugt ved Enslevgården kan godt begynde at glæde sig. Kommunalbestyrelsen vedtog på sidste møde at gå med den fulde løsning for Enslevgårdområdet, så det nye toilet-madpakke-opholdshus kan rumme flest muligt mennesker i de bedste opholds-omgivelser.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

I det nye hus kan man komme i udeskole, golfspillere kan tage et hvil og lystfiskere kan kokkerere fangsten i udekøkkenet.

Pengene til stedet blev fundet i 2023-budgettet, og aftalen med entreprenøren er netop underskrevet, så huset står færdigt inden årets udgang.

- Huset er blevet vendt og drejet efter gode dialogmøder mellem borgere, forvaltning, arkitekter og politikere, så vi har skabt et stærkt kompromis ud fra alles ønsker. Blodbøgen bliver bevaret, mursten genbrugt og ikke ét træ fældet. Det er bare skønt og viser hvor gode vi er, når vi arbejder sammen, siger Allan Gjersbøl Jørgensen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget, i pressemeddelelsen.

Enslevgård området har i mange år været et yndet besøgsmål for fritidslivet, turister, foreninger og forskellige kommunale tilbud som sundhedshuset og skole-dagtilbud. De tidligere gårdbygninger var dog meget nedslidte, nogle steder næsten farlige. Ved nedrivningen af den gamle og nedslidte Enslevgård blev der reddet 26 kvadratmeter teglsten fra facaderne.

De oprensede mursten er gjort klar til genanvendelse, og de kommer til at indgå som en synlig del af den nye bygnings fire bærende hjørnesøjler.

Andre detaljer på bygningen har en mere praktisk karakter, eksempelvis er der fra starten tænkt udekøkken og depotrum, som brugerne har efterspurgt, ind i processen.

Det lokale arkitektfirma Arkikon har tegnet bygningen.

Nedrivning af de gamle bygninger kostede lige over en million kroner, og med en pris på omtrent 1,8 millioner kroner for opførelsen af det nye madpakke-opholds-toilethus bliver den samlede udgift lige under 3 millioner kroner.

Fire maskinførere fra VAM i Auning får Kongelige Belønningsmedaljer

De fire maskinførere, der har fået Kongelige Belønningsmedaljer, i midten flankeret af virksomhedens ejere Thomas Mogensen (t.v.) og Søren Rasmussen (t.h.). Foto: VAM A/S

Fire maskinførere ansat hos VAM i Auning har netop modtaget Kongelige Belønningsmedaljer for mere end henholdsvis 50 års- og 40 års ansættelse i entreprenørvirksomheden.

Det skriver VAM i en pressemeddelelse.

- Det er en helt særlig festdag, og jeg synes, at det er fantastisk, at virksomheden og de fire medarbejdere har kunnet følges ad i så mange år og udvikle sig sammen. Det er jeg ret stolt over, siger Allan Hougaard, administrerende direktør i VAM A/S, i pressemeddelelsen.

Den Kongelige Belønningsmedalje uddeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse.

Carsten Hedegaard har været ansat i VAM i 45 år, og har nu valgt at gå på pension. Også Lars Amorsen og Henning Kristensen har valgt at gå på pension, mens Peter Andersen, der har 51 års ansættelse i bagagen, bliver ved som maskinfører.

Første pingvinunge i Kattegatcentrets historie er kommet til verden

Sådan så det ud, da ægget begyndte at klække og den lille fod tittede frem. Foto: Kattegatcentret

Pingvinparret Hans og Marie har den seneste måned på skift ruget på et befrugtet æg i Kattegatcentrets pingvinanlæg, og de seneste dage har dyrepasserne spændt holdt øje med reden, for efter planen kunne ægget klække når som helst.

Det skete så endelig onsdag i denne uge, hvor ægget begyndte at klække, og en lille pingvinfod tittede frem.

- Jeg er simpelthen så glad, for selvom jeg for en måned siden gennemlyste ægget og kunne se, at ægget var befrugtet, er intet jo garanteret. Så at ægget nu rent faktisk er begyndt at klække, og at man tydeligt kan høre en lille pingvinunge pippe, er simpelthen så glædeligt, fortæller Thomas Mathias Spiele, der er dyrepasser for pingvinerne i Kattegatcentret, i en pressemeddelelse. 

Da pingvinungen efter et par timer var helt fri fra ægget, blev den tilset og vejet af dyrepasserne. Herefter går der en måneds tid, før ungen er stor nok til at forlade reden.

I mellemtiden vil pingvinparret skiftes til at fodre ungen i reden ved at gylpe føde ned i munden på den. Den dundækkede unge kan ikke svømme, men efter 80-100 dage er ungens fjerdragt klar til sin første svømmetur.

Pingvinparret Clarice og Ramsey ruger i øvrigt også på et befrugtet æg, som endnu ikke er udklækket, så der er forhåbentlig endnu en familieforøgelse på vej inden længe.

På Kattegatcentret facebookside kan du i øvrigt se flere videoer af den søde pingvinunge.

  • Produktionen af Ebeltoft Gårdbryggeris øl og sodavand fortsætter ved Hyllested Skovgårde, men snart kan folk i Grenaa købe produkterne direkte ved kajkanten. Mere om det længere nede. Foto: Emma Ahlgreen Haa
  • Arne Tyssøy har sammen med sin hustru Mariendal Mosteri. Nu har de åbnet en strandbar tæt ved Polderrev i Grenaa. Foto: Anders Tilsted
  • Helle Høgh og Peder Zacho Hansen, ejere af Ebeltoft Gårdbryggeri, glæder sig til samarbejdet med Sydhavnen A/S, der her ses repræsenteret til venstre i billedet af Jan Petersen, bestyrelsesformand i Sydhavnen A/S og Kirsten Hvid Schmidt, CEO i Sydhavnen A/S. Foto: Foto: Sydhavnen A/S, Claus Sjödin Kristensen
  • Pia Birch Rasmussen stopper som bager i Fjellerup Bageri til efteråret. Mogens Ellesøe Hansen vil også gerne sælge bageriet, men fortsætter hvis ikke en køber dukker op. Foto: Anders Tilsted
  • Sådan kommer opholdsrummet i det nye hus til at se ud. Visualisering: Arkikon
  • De fire maskinførere, der har fået Kongelige Belønningsmedaljer, i midten flankeret af virksomhedens ejere Thomas Mogensen (t.v.) og Søren Rasmussen (t.h.). Foto: VAM A/S
  • Sådan så det ud, da ægget begyndte at klække og den lille fod tittede frem. Foto: Kattegatcentret