Kontoret er placeret i et hjørne af stuen under trappen til førstesalen i det lille rækkehus i Grenaa, hvor Anne Timmann bor med sin 12-årige datter. Herfra foregår en del af arbejdsdagen i virksomheden Hjertekarriere, som Anne Timmann stiftede og for alvor gik ind i for halvandets års tid siden.

At have sit hjem som sin arbejdsplads er ikke unormalt, når man alene driver en så ny virksomhed. Men selvom det for mange måske ikke er ideelt at bo og arbejde inden for de samme fire vægge, er det for Anne Timmann uden tvivl det rette job, hun har skabt sig, om end det tog årevis at nå frem til.

- Jeg har nok altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker, siger hun.

Blandt andet derfor er hun uddannet pædagog - men også fordi andre fortalte hende, at det ville være et fag, hun ville passe godt ind i. Arbejdet som pædagog har hun også holdt meget af.

- Men pædagogtilværelsen var bare ikke den samme, da jeg var blevet uddannet, som da jeg var pædagogmedhjælper, inden jeg begyndte på studiet. Der var sket meget på de tre et halvt år, hvor jeg studerede. Ligesom alle andre blev jeg stress-syg af arbejdet.

Samtidig med et stressende arbejdsliv er der over flere år en række livsændrende begivenheder, som også påvirker Anne Timmann. Hun får sin datter, hun bliver skilt, hun skifter arbejde, hun flytter til en ny by, og hendes mormor dør.

- Der er flere ting, der ramler sammen i de år. Og i januar 2015 får jeg så to blodpropper i hjernestammen.

Den første blodprop får hun 1. januar. To dage senere får hun endnu en blodprop, og her ryger hun på hospitalet og derefter til genoptræning på Hammel Neurocenter, hvor hun er indlagt i 10 dage, før hun kan tage hjem til Grenaa.

- Det er faktisk først da jeg kommer på Hammel, at jeg opdager, at jeg er blevet bange. Der ligger man på sin egen lille stue, og der er ikke nødvendigvis nogen, der kigger til én hele tiden. Der blev jeg bange for at være alene, og sådan havde jeg det i en lang periode bagefter.

Efter blodpropperne følger halvandet års sygemelding.

Når hun i dag ser tilbage på tiden op til, at blodpropperne ramte, er hun ikke i tvivl om, at de skyldtes den måde, hun havde indrettet sit liv på. Lægerne er ikke enige og har i stedet forsøgt at finde andre forklaringer. Men for Anne Timmann giver det mening, at årevis med stress i kroppen til sidst resulterede i blodpropper.

Derfor blev hun også opmærksom på, at noget skulle ændres.

Gennem en konkurrence vandt hun en coachuddannelse, som hun tog efter sin sygemelding, og som hun egentlig gerne ville bruge i sit arbejde. Men i lang tid fortsatte hun alligevel med at vende tilbage til det fag, hun kendte, for hun vidste ikke, hvordan hun skulle sælge sig selv som coach og få foden inden for i en for hende helt ny branche.

- Efter mine blodpropper ville jeg rigtig gerne gå en anden vej i mit arbejdsliv, men uanset hvem jeg spurgte, var der ingen, der havde et svar på, hvad jeg kunne, når ikke jeg længere kunne klare et arbejde i eksempelvis en institution. Ingen vidste, hvor de skulle placere mig henne, når jeg nu havde nogle udfordringer og mén som følge af blodpropperne, siger Anne Timmann, som siden blodpropperne har døjet med blandt andet lydfølsomhed og pludseligt opstående træthed.

Derfor brugte hun megen tankekraft på at genopfinde både sig selv med sine nye udfordringer og sit nye arbejdsliv.

- Siden jeg tog min coachuddannelse i 2017, har jeg tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at bruge den til noget og komme ud og hjælpe andre mennesker.

I begyndelsen var idéen at hjælpe unge mennesker og skoler med den viden, hun havde fået fra sin nye uddannelse. Men hun nåede frem til, at det bedste for hende ville være at opbygge sin egen virksomhed.

- I bund og grund, så er det, der især har presset mig gennem årene, været, at der altid var nogle oppefra, der skulle bestemme, hvordan jeg skulle gøre tingene. I mit sidste pædagog-job var jeg hjemmeunderviser for elever, der af den ene eller anden årsag ikke kom fysisk i skole. Og der kunne jeg sidde med et ungt menneske, der havde det svært og tænke på, hvordan jeg kunne hjælpe dem bedst muligt - men samtidig ville der være en ledelse, der måske ville tingene anderledes. Det var frustrerende for mig, siger hun.

- Jeg ville have lov til at gøre tingene på min måde.

Så det gør hun i dag. Og gennem et iværksætterforløb fandt hun frem til, hvem hun skulle hjælpe i sit nye arbejde som coach.

Svaret blev, at hun skulle hjælpe folk, som hun virkelig kunne forstå: Kvinder (primært), som vil noget nyt i deres arbejdsliv, men som ikke ved, hvordan de skal komme derhen eller hvad det nye arbejdsliv skal indebære.

Selv brugte hun syv år af sit liv på at finde ud af, hvordan hun kunne bruge sig selv, når hun ikke længere skulle arbejde som pædagog. Med sin stadig nye coach-virksomhed vil hun derfor hjælpe andre i lignende situationer, så de ikke skal bruge lige så lang tid på at finde frem til et nyt arbejdsliv.

Det kan være folk, der gerne vil prøve sig selv af på helt nye måder, men som ikke ved, hvordan de kan få et job i eksempelvis marketing efter i 15 år at have arbejdet som folkeskolelærer.

Det kan også være folk, der gerne vil blive i deres branche, men på en ny måde - måske de ser sig selv i en lederrolle, men ikke ved, hvordan de skal opnå det uden ledererfaring.

Anne Timmann selv er i dag nået i mål med sin drøm om at hjælpe andre videre i livet. Og så kan hun ovenikøbet gøre det på sine helt egne præmisser.

Men som selvstændig er det nemt at komme til at føle sig presset af, at man skal tjene en vis mængde penge for at kunne holde sig selv og sin virksomhed oven vande. Det er også noget, der til tider kan give Anne Timmann urolig nattesøvn. Alligevel fortsætter hun kampen.

- Med alt det, jeg har været igennem - blandt andet mine blodpropper - så ved jeg i princippet ikke, om jeg er her i morgen. Og så er jeg også nødt til at satse på nogle ting. Jeg har nogle drømme, som jeg har brug for at udleve. Hvis det viser sig, at det ikke kan holde, så ved jeg, at jeg gjorde, hvad jeg kunne. Og så kommer jeg ikke til at sidde som 80-årig og fortryde, at jeg ikke prøvede.

Faktisk er der endnu en helt essentiel grund til, at Anne Timmann endte med at springe ud i livet som selvstændig: Hendes datter.

Både fordi hun som selvstændig kan være mere fleksibel, når hendes datter har brug for sin mor derhjemme, hvis datteren eksempelvis er syg. Men i særdeleshed også for at være et forbillede for datteren.

- Jeg vil rigtig gerne vise hende, at man godt kan gå efter sine drømme - også selvom nogle måske ryster på hovedet og synes, man er naiv. Det er vigtigt at forfølge sine drømme, og det er vigtigt, at min datter ved, at uanset hvad hun drømmer om, så vil hendes far og jeg altid støtte hende i det.

Der er forskel på, hvilket karaktergennemsnit man forventer af en elev, alt efter hvilken socioøkonomisk baggrund eleven kommer fra.

Hvert år bliver danske 9. klasselever eksamineret i blandt andet dansk og matematik, og hvert år sammenligner Børne- og undervisningsministeriet elevernes faktiske karaktergennemsnit i afgangsklasserne med det karaktergennemsnit, man forventer ud fra elevernes baggrund.

Men hvordan klarer folke-, fri- og efterskolerne i Norddjurs sig egentlig, når det kommer til at løfte elevernes faglige niveau?

Tilsyneladende ikke prangende, viser nye tal fra ministeriet.

I de nyeste tal, som er fra det skoleår, der sluttede i juni i år, er den lokale højdespringer Djurslands Efterskole. Både når det kommer til at løfte elevernes faglige niveau og når det kommer til karaktergennemsnittet i det hele taget.

Elevernes forventelige niveau ud fra deres socioøkonomiske reference er et karaktergennemsnit på 7,9, og eleverne nåede i juni et faktisk gennemsnit på 8,0.

Den eneste anden skole i kommunen, som ligger i den gode ende af listen, er Friskolen i Gjerrild, hvor elevernes faktiske karaktergennemsnit i juni nåede 7,0. Også her er tallet 0,1 højere end det forventede.

Men selvom begge skoler ser ud til at løfte eleverne en smule fagligt, betegnes ingen af skolernes forskel mellem forventet og faktisk gennemsnit som "over forventet" af Børne- og undervisningsministeriet. De positive forskelle er nemlig så minimale, at de falder inden for den statistiske usikkerhed, og derfor beskriver ministeriet karaktererne som værende "på niveau" med de forventede.

Dermed er der faktisk ikke en eneste skole i Norddjurs Kommune, som formår at løfte eleverne fagligt til over det forventede niveau.

I bunden af tabellen ligger Norddjurs Friskole og Min Friskole.

På begge skoler er de nyligt afgåede 9. klasseelever endt med karaktergennemsnit på 0,5 under det forventede niveau. Denne forskel noteres af ministeriet dog også som "på niveau" grundet statistisk usikkerhed. På andre skoler i nabokommuner betegnes en mindre forskel som "under forventet" eller "over forventet", men dette skyldes, at der lokalt er færre elever at udregne karaktergennemsnit ud fra, hvilket giver større usikkerhed om resultaterne.

I tabellen kan du få et overblik over, hvor de enkelte skoler i kommunen placerer sig både med faktisk karaktergennemsnit og med forskellen til det forventede.

Det har ikke været muligt at lave retvisende sammenligninger med de foregående år, da der i 2020, 2021 og 2022 var særlige regler for prøveafvikling og karaktergivning på grund af coronapandemien.

I dag skal vi både omkring nogle af de konsekvenser, som de seneste måneders massive vandmængder har resulteret i, ligesom vi skal runde lidt forskellig julebelysning, nyt fra kommunens butiksliv og ikke mindst akutlægebilen, som nu har fået en toppolitiker til at råbe op.