På en grå briks i blodbanken i Grenaa sidder en kvinde, der netop har givet blod, og drikker kakaomælk af en karton med sugerør.

Ved siden af er bioanalytiker Maria Johanson Press ved at klargøre blodet fra tapningen, så det kan sendes til Skejby.

- Hver dag bliver blodet fra vores tapninger sendt til behandling i blodbanken i Skejby, og efterfølgende får vi de mængder tilbage, vi selv bruger på sygehuset her i Grenaa, siger Maria Johanson Press.

Danmark er selvforsynende på blod, og det betyder, at vi - på grund af mængden af bloddonorerne - stort set får det blod, vi har brug for, gennem året.

- Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage. Vi er nødt til stadig at hverve bloddonorer, fordi der hele tiden falder folk fra, og fordi det ikke skader at have for mange, siger Pia Vendelbo Nielsen, der er bioanalytiker og ansat i blodbanken.

I Grenaa drømmer Pia Vendelbo Nielsen og hendes to kollegaer Maria Johanson Press og Camilla von Lillienskjold om i hvert fald 200 nye bloddonorer inden året er omme.

- Det er ambitiøst, men det er det antal, der skal til, for at holde vores blodbank kørende, siger Pia Vendelbo Nielsen.

I dag er der tilknyttet knap 2.000 bloddonorer i blodbanken i Grenaa, der dækker hele Djursland.

- Hos os må man give blod hver tredje måned, og så er der altid nogen, der er på pause eller i karantæne på grund af eksempelvis ferie i udlandet eller fordi de har fået en tatovering. Så der skal også mange bloddonorer til, hvis vi skal dække behovet, siger Maria Johanson Press.

Selvom de i blodbanken er glade og taknemmelige for de donorer, de har, er der altså behov for flere.

- Det kræver ikke noget specielt at blive bloddonor, og de fleste mellem 17 og 65 år kan blive det, fortæller Camilla von Lillienskjold.

Der er visse former for medicin, der gør, at du ikke må give blod, ligesom gravide eller folk, der lige har fået en tatovering heller ikke må.

- Men langt de fleste vil være i stand til at give blod på et tidspunkt i deres liv, siger Camilla von Lillienskjold.

Melder man sig som bloddonor, behøver det heller ikke betyde, at det er noget, man skal være resten af sit liv.

- Hver en tapning tæller, siger Maria Johanson Press.

- Faktisk siger man, at hvis hver eneste dansker gav to portioner blod i sit liv, ville vi aldrig nogensinde mangle blod i Danmark, supplerer Pia Vendelbo Nielsen.

Er du bange for nåle, er det heller ikke en hindring for at give blod.

- Vi har plads til alle - også dem, der er bange for nåle, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Faktisk er det ikke unormalt, at bloddonorerne er bange for nåle eller utilpasse ved tanken om at give blod.

- Det sker tit, at der kommer folk, som synes det er meget ubehageligt at blive stukket. Men så gør vi hvad vi kan for at berolige dem, og vi sidder også gerne ved siden af og snakker i den tid, tapningen varer, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Blodbanken i Grenaa holder åbent fra klokken 14.30 til 20 om mandagen og fra klokken 9 til 14.30 tirsdag, onsdag og torsdag. I åbningstiden er blodbanken bemandet af de tre bioanalytikere, der også agerer som stedets sekretærer på skift.

Når du kommer i blodbanken, skal du udfylde et spørgeskema, der sikrer, at din bloddonation ikke risikerer at skade modtageren af blodet eller dig selv. Har du eksempelvis været på en rejse til udlandet eller er begyndt på en ny form for medicin, er det ikke sikkert, du kan give blod den dag.

Efterfølgende gennemgår en af de tre bioanalytikere svarene med dig, og så går selve tapningen i gang.

- Et menneske har cirka fem liter blod i kroppen, og vi tapper knap en halv liter, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Samtidig med tapningen tages der en blodprøve, der blandt andet bruges til at undersøge for hiv og hepatitis. Desuden måles din blodprocent.

- Vi tager kun overskuddet, og derfor skal vi sikre os, at der rent faktisk er overskud. Er din blodprocent for lav, så duer det ikke, at vi tapper knap en halv liter, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Selve tapningen tager maksimalt ti minutter, og bagefter er der mulighed for at få et stykke chokolade eller frugt og noget at drikke.

- Når folk går herfra, er det altid med et smil på læben. Selvom tanken om at få tappet blod måske ikke er den rareste, så er vores erfaring, at folk altid synes det er fedt, når det er overstået, for så har de gjort en god gerning, siger Maria Johanson Press.

- Bloddonationen i Danmark er noget af det fineste, vi har. Folk gør det frivilligt, uden der er penge eller andet involveret. Og blodet kan vi bruge til at gøre en forskel for andre mennesker. Den tanke er fantastisk, siger Pia Vendelbo Nielsen.

Det hele skulle være så godt og så grønt.

I 20 år har man hos Ålsrode Smede & Maskinfabrik i Grenaa gået op i at bidrage til den grønne omstilling, og det er et arbejde, der fortsætter, og som formentlig aldrig kommer til at stoppe.

Blandt andet er alt lys i virksomhedens lokaler LED, bygningerne varmes op med fjernvarme, og et anlæg gør det muligt at genanvende varmen.

- Vi er en smedevirksomhed, og det er jo en sort industri, men vi gør, hvad vi kan for at mindske vores CO2-aftryk, siger Brian Basse, der er direktør i virksomheden.

Derfor besluttede man at sætte massevis af solceller op på virksomhedens tage, så man selv kunne producere meget af den strøm, man skulle bruge.

Midt i maj blev der således sat 4.000 kvadratmeter solceller op. Men hvad Brian Basse ikke vidste, da beslutningen blev taget, var, at hans og virksomhedens grønne gerning skulle give anledning til lange ventetider og somme tider ekstraregninger.

Indtil videre er det kun det mindste af de i alt tre solcelleanlæg, der er taget i brug - i alt 1.400 kvadratmeter. De resterende to anlæg mangler stadig de endelige godkendelser, selvom de blev sat op for mere end tre måneder siden.

- Med det første anlæg gik der to-tre uger fra, at det blev sat op, til det var i gang med at producere strøm. Resten har ventet lige siden - der er ikke sket en skid. Og jeg har hørt fra andre, at jeg ikke er den eneste med problemet. Når jeg spørger til en status, får jeg bare at vide, at de arbejder på sagen, siger Brian Basse og fortsætter:

- Der sker så meget med teknologien lige nu, og vi har allerede ventet over tre måneder på at kunne bruge de fleste af vores solceller. Hvis der skal gå tre måneder mere, kan det ende med, at der pludselig kommer nogle bedre og billigere solceller, før jeg kan få sat strøm til dem, vi allerede har på taget. Hvorfor skal bearbejdningstiden på den slags tage så lang tid? Det, synes jeg, politikerne skal se på og få gjort noget ved.

De lange ventetider er dog ikke den eneste frustration, Brian Basse går rundt med på grund af sit enorme solcelleanlæg. Noget andet er, at han flere gange i løbet af de første tre måneder har været ude for, at han har skullet betale penge for at producere strøm på sine solceller.

- Det er heldigvis kun sket et par gange indtil videre, når strømpriserne har været i minus. Men den ene gang regnede vi ud, at det havde kostet os 3.000 kroner at holde solcelleanlægget kørende i løbet af bare en enkelt weekend, siger han.

Og det beløb gælder altså kun for de 1.400 kvadratmeter solceller, der er i gang med at producere strøm. Når de resterende to anlæg og alle 4.000 kvadratmeter solceller er i gang, vil beløbet være langt højere.

- Jeg tænker, at det er tudetosset, at det skal koste penge at producere grøn strøm til samfundet. Politikerne vil gerne have, at vi sætter solceller op og producerer grøn energi, men når man så skal betale for at komme af med den strøm, man ikke selv bruger - for eksempel når vi holder lukket i weekenden - så giver det ikke nogen mening, siger Brian Basse.

- Gik den i nul, så vi ikke fik noget ud af den strøm, vi producerede, så fred være med det. Men jeg synes, det er tosset, at man skal betale for at producere strøm, som andre kan bruge.

På grund af virksomhedens udgifter, når strømpriserne er i minus, har man derfor nu sat elektrikere på arbejde til at finde en løsning, så solcelleanlæggene automatisk slukker, hvis strømpriserne er for lave i weekender og ferier, hvor virksomheden ikke selv bruger strømmen.

Der findes mange spændende butikker rundt omkring. Butikker, der sælger hjemmelavet keramik eller marmelade, udstiller for små og store kunstnere, butikker, der har specialiseret sig indenfor et bestemt område eller omhandler en helt bestemt interesse.

Af og til tager vi rundt og besøger disse butikker, og vi vil i fremtiden gerne sætte endnu mere fokus på de mange små og store erhvervsdrivende, der findes her i kommunen.

Så har du en idé til en butik, vi skal besøge næste gang? Så skriv i boksen herunder. Du må også meget gerne inkludere et par ord om, hvorfor vi skal besøge netop den butik.

Har du brug for lidt inspiration, er her to artikler, vi tidligere har bragt om netop butikslivet i Norddjurs.

Lars Laursen arbejdede i mere end 20 år som folkeskolelærer, hvor han ved siden af mest af alt strikkede i det skjulte. En kombination af corona og en fyring gjorde, at han valgte at springe ud af strikkeskabet og åbne en garnbutik i Grenaa.

I dag driver han forretningen Far_Strikker, der har til huse i Lillegade i Grenaa. Hverdagen er helt anderledes end den, han kender fra folkeskolelivet, men han nyder både omgangen med kunderne og at have tid til sin hobby - at strikke - mens han er på arbejde.

- Det er virkelig en drømmetilværelse, siger han.

Du kan læse artiklen her.

I maj slog Mødrehjælpen dørene op til deres første butik på Djursland. I butikken kan du købe billigt børnetøj og udstyr, og samtidig støtte et godt formål. Pengene fra salget i butikken går til aktiviteter for børn og deres familier på hele Djursland.

Butikken bestyres - som de øvrige 45 Mødrehjælpen-butikker i Danmark - af frivillige, og du kan læse mere om den lige her.

I Allingåbro mistede en 37-årig mand i sidste uge livet. Politiet mener, at han er blevet ramt af en bilist, der efterfølgende har trukket ham ind i vejsiden og er kørt fra stedet uden at tilkalde hjælp.

Grenaa står til at miste akutlægebilen, der ellers træder til i akutte situationer, hvor lægehjælp er nødvendig.

Det er også i Grenaa, at en dyrehandel er gået konkurs og må holde lukket.

Mere om det - og andet - i nyhedsoverblikket.