Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.
De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.
I dette nyhedsbrev dykker vi ned i fortiden.
For alt hvad vi har i dag, står på skuldrene af en mangeårig udvikling, som vi blandt andet kan se i vores byer.
I dagens første artikel besøger vi Grenaa Havn og undersøger, hvordan den har forandret sig i gennem tiden. Traditionen tro kan man stadig købe fisk på havnen - men ikke på auktion, sådan som man kunne tidligere. Til gengæld er der i dag rig mulighed for at nyde fisken på stedet.
Gør artiklen dig nysgerrig, så er det din heldige dag. For vi har nemlig samlet og genudgivet alle de steder i Grenaa, som vi har besøgt på en tidsrejse, og det gælder blandt andet Grenaas badehotel, butiksliv og ferieliv.
Derudover laver vi som altid en overflyvning over de vigtigste området fra dit lokalområde og ikke mindst vil vi anbefale dig at stemme på Djurslands bedste is.
God læselyst!
Kom med en tur tilbage i tiden, når vi ser på gamle billeder fra havnen i Grenaa og mindes en tid, hvor fiskekutterne og fiskeriet fyldte en del i livet på havnen.
Omkring århundredeskiftet var havnen stille og beskeden. I starten af 1900-tallet opdagede en gruppe unge mennesker fra Limfjordsøerne, at der var gode muligheder for fiskeri fra havnen i Grenaa. De drog derfor her til, nogle af dem i både, de havde fået bygget i Esbjerg, Frederikshavn eller lignende store byer. Andre kom uden kuttere, og tog arbejde på en af de eksisterende kuttere.
Fiskeriet var virkelig i opblomstring, for der var masser af fisk i vinterhalvåret, og særligt de store kuttere kunne tage store fangster.
Fiskekutterne fangede fiskene, og lagde herefter til i havnen i Grenaa.
Herefter blev fiskene solgt på auktion direkte fra hyttefadene.
I dag sælges fiskene ikke længere på auktion direkte fra hyttefadene på havnen. Men det betyder ikke, at der ikke er salg af fisk på havnen i Grenaa.
Flere steder på Grenaa Havn er der i dag mulighed for at købe frisk fisk. Fisken kan nydes på stedet eller tages med hjem.
I gamle dage var der også mulighed for at nyde en bid mad eller en kold forfriskning. Det kunne man eksempelvis gøre på Gæstgiver Johansens Restaurant, der lå på hjørnet af Strandgade og Havneplads.
Restauranten var betjent af August J. Johansen, født i 1884. Han havde sejlet som sømand indtil han var i 20'erne, og derefter købte han bygningen på Strandgade 1 og slog sig ned som fiskeeksportør ved Grenaa Havn.
Sammen med sin hustru indrettede han i 1890'erne en restaurant i et par af husets stuer. Restauranten blev hurtigt kendt som en af havnens fineste. Det var desuden også her, man i lang tid fandt havnen eneste telefon.
Den blev for det meste drevet under ledelse af August J. Johansens hustru, mens han selv fortsatte som fiskeeksportør.
Parret fik ingen børn, og efter deres død i henholdsvis 1913 og 1915, blev bygningen solgt til fiskeeksportør A. P. Kirk.
Dengang var det ikke muligt at leve af fiskeri i Grenaa hele året, så flere kilder beretter, hvordan fiskeriet fra påske og til midt oktober foregik fra Esbjerg.
Fiskekutterne sejlede for sejl, men flere af dem havde også en mindre motor, til når det var helt vindstille.
I dag findes der også fiskekuttere i havnen i Grenaa. Har man ikke en fiskekutter, er der fra havnen også gode muligheder for blot at kaste en snøre ud.
Der kan ved havnen fiskes i bassinerne eller fra molen til venstre for Kattegatcentret, der ligger tæt derved. Der kan ved havnen i Grenaa fanges blandt andet fjæsing, ulke, sild, torsk, makrel og fladfisk som isinger og skrubber.
Selvom der stadig hives en del fisk op fra området, er der ikke som i de gamle dages storhedstid fiskeriauktioner og decideres bygninger til dette.
I stedet er havnen hjemsted for flere iværksættere og firmaer, ligesom der - som beskrevet tidligere - er mulighed for både at købe fisk med hjem og nyde mad med udsigt til bådene.
Området er også skønt at gå tur i, og man kan nyde synet af nutidens fiskekuttere, mens man tænker på, hvordan livet på havnen var engang.
I en serie på NorddjursLIV sætter vi fokus på nogle af de steder, der findes i vores skønne kommune, og vi undersøger, hvordan stedet har ændret sig gennem tiden. For Norddjurs er som så mange andre steder en kommune i rivende udvikling, og mange steder ser ikke ud, som de gjorde for 25, 50 eller 100 år siden.
Med hjælp fra Grenaa Egnsarkiv har vi fået adgang til gammelt billedmateriale, der hjælper os med at fortælle historien.
Vi har tidligere fortalt historien om Grenaa Dampvæveri og om Lillegade i Grenaa. Vi har også fundet en række fotografier fra det gamle Grenaa, vi har re-fotograferet her mange år senere.
Vi har fortalt om det gamle badehotel på havnen i Grenaa og om ferieliv og sommerhuse i byen.
Har du en god idé til et sted, vi skal sætte fokus på? Eller ligger du inde med gamle billeder, som vi skal forsøge at genskabe?
Så skriv meget gerne til emahh@jfmedier.dk.
Denne artikel er blevet til med hjælp fra Grenaa Egnsarkiv, Museum Østjylland samt Grenaa og Omegn - før og nu-bøgerne.
Grenaa i dag ser ikke ud, som byen gjorde for 100, 50 eller bare 25 år siden. Verden er i konstant forandring, og særligt i det senere 1900-tal og frem til i dag er der sket meget.
Kom med på en rejse gennem tiden i de artikler, NorddjursLIV har skrevet om livet i Grenaa før og nu.
100 af byens borgere gik for mere end 100 år siden sammen og fik opført et badehotel mellem havnen og stranden i Grenaa. Drømmen var at etablere et sted, celebre personligheder og andre af Danmarks bedste borgere ville valfarte til - som de gjorde det til badehotellerne i Skagen. Senere blev det nemmere for alle at holde ferie, og badehotellet var ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab. Kom med en tur tilbage i tiden når vi ser på, hvordan Hotel Grenaa Strand har forandret sig gennem årene.
For nylig åbnede hotellet igen, efter en større renovering. Læs her om den nyeste forvandling af hotellet.
I Grenaa er der som i resten af landet sket en rivende udvikling med butikslivet siden slutningen af 1800-tallet. De lave bygninger i Lillegade er rykket ned og erstattet med grundmurede huse og større butiksvinduer.
I mange år var Grenaa Dampvæveri byens ubestridte største virksomhed. I sin storhedstid beskæftigede fabrikken 10 procent af byens befolkning, og der er ingen tvivl om, at fabrikken var med til at udvikle Grenaa som by. Men alt godt kommer ofte til en ende - også den storslåede fabrik, der i 2002 måtte dreje nøglen om.
I starten af 1920'erne begyndte de første sommerhuse at dukke op på stranden i Grenaa. Med vedtagelse af ferieloven blev det mere almindeligt for de fleste danskere at holde ferie. Og det blev kun nemmere, da vi fik seks dages-arbejdsuge og en uges ferie om året. I Grenaa er der stadig mange spor efter de første sommerhuse, mens teltlejren, der poppede op i slutningen af 1920'erne, for længst er væk.
I denne artikel zoomer vi længere ud og ser på flere steder i Grenaa.
Vi er gået på jagt i arkiverne med hjælp fra Grenaa Egnsarkiv og har fundet seks fotos fra fire lokationer i Grenaa. Og så har vi taget kameraet med på tur og fotograferet fra stort set de samme steder i 2022.
Hvor får man Djurslands bedste is?
Det spurgte vi jer om, og der er kommet mange gode forslag. Faktisk hele 16 af slagsen!
Derfor er tiden nu kommet til, at vi skal have fundet en vinder.
Så stem på din favorit herunder:
Afstemningen løber frem til 21. juli og du kan stemme én gang per IP-adresse.
Også i ugens nyhedsoverblik skal vi forbi havnen i Grenaa, hvor der i øjeblikket er problemer med et alt for stort antal af parkerede biler.
Vi bliver i Grenaa, hvor der kommer til at være færre pædagogstuderende, men til gengæld kan vi bringe den glædelige nyhed, at badehotellet nu er åbnet efter en langvarig renoveringsproces.
Derudover er der godt nyt om de seks storkeunger på Djursland smt glædelige nyheder til fritidsentusiaster, der vil invitere deres børn på friluftstur.
Lad os dykke ned i det.
49 har i år søgt ind på VIAs pædagoguddannelse i Grenaa, hvilket er et fald på 14 procent sammenlignet med de 57 personer, der søgte ind sidste år.
Til gengæld har i alt 33 søgt pædagoguddannelsen i netop Grenaa som førsteprioritet, og det er en stigning på 22,2 procent i forhold til kun 27 førsteprioritetssøgninger sidste år, skriver VIA i en pressemeddelelse.
- Pædagoger løfter en særdeles vigtig opgave i vores velfærdssamfund, og der er akut behov for at få uddannet endnu flere pædagoger i Danmark. Derfor er det et alvorligt samfundsproblem, at vi formentlig ikke får studiepladserne på pædagoguddannelsen fyldt op – særligt uden for de større byer, siger rektor i VIA, Harald Mikkelsen til Lokalavisen.
Mellem bøgerne på Norddjurs Biblioteker kan man fra midten af juli finde en helt ny taske, der er propfyldt med forskelligt naturgrej og -udstyr, og som man kan låne med hjem – præcis som man kan låne en bog.
Tasken indeholder blandt andet forstørrelsesglas, insektsugere, undersøgelsesbakker, spil og bøger med fokus på dyr og planter. Der er således noget for enhver smag og alle kan være med uanset naturerfaring, skriver Norddjurs Bibliotekerne i en pressemeddelelse.
Det er projektet Naturfamilier under Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den nye taske. Målet er at give børnefamilier lyst og inspiration til at komme mere ud i naturen.
På Norddjurs Biblioteker glæder man sig til at hjælpe lokale børnefamilier ud i naturen.
– I Norddjurs har vi mange dejlige og familievenlige naturområder helt tæt på, og vi håber at mange familier vil opleve, at de ved at låne grejtasken med på deres tur, nemt kan gøre deres natur-tur til en endnu større oplevelse, siger Ane Katrine Eiming, projektleder ved Norddjurs Biblioteker.
Tasken kan reserveres på Bibliotekets hjemmeside.
Det indeholder tasken
2 stk undersøgelsesbakker
1 stk Vild Mad bingoplade (Produceret eksklusivt til tasken)
2 stk dåselup
2 stk forstørrelsesglas
2 stk insektsugere
1 stk bog: Friluftsrollinger – Julie Pio
1 stk bog: De små dyrs verden
1 stk Phauniespil (Et eventyrspilmed udgangspunkt i naturen)
1 stk 2-vejs lup
2 stk planchesæt (Sø og vand + skoven – serie af 3 stk)
1 stk A4 ark med info om Naturfamilier
Efter lang tids spænding, er Grenaas historiske Badehotel den 7. juli åbnet for gæster.
Men allerede den 5. juli fik ejerne en forsmag, da de inviterede den tidligere ejer Roal Klenk Vetter og en endnu tidligere ejer, den i dag 91-årige Elise, samt tidligere medarbejdere og håndværkerne, der har stået for renoveringen, til åbningsfest, skriver Lokalavisen.
Det historiske badehotel åbnede for første gang dørene 5. juli 1914, og derfor havde parret sat årsdagen 5. juli 2023 som en afgørende skæringsdato for den officielle genåbning af hotellet, fortæller den nye ejer til NorddjusLIV i denne artikel.
Siden efteråret, hvor Ebbe Sørensen købte det gamle badehotel i Grenaa, har renoveringen været i gang. Undervejs har det været vigtigt for ham at bringe badehotellet tilbage til det, det var engang - og med respekt for stedets historie.
- Jeg faldt simpelthen pladask for hotellet, da det kom til salg, siger Ebbe Sørensen.
- Vi kom straks til at tale om, hvad vi kunne bruge det til. Der er en helt fantastisk historie på stedet, og det er svært ikke at blive helt verliebt. Bare når man træder ind, kan man fornemme historien og det levede liv, der har været her, siger Diana Møller Kjeldsen, der er daglig leder på hotellet, og har været med til at overvære renoveringen.
De sidste mange år har der kun været morgenmadsservering på hotellet, men nu har en ny restaurant - i gamle klæder slået dørene op.
Det var en glædelig nyhed, da der for første gang i mere end et halvt århundrede kom storkeunder på Djursland - endda hele seks styks.
To af ungerne ligger i reden på Kastaniegården hos tv-bonderøven Frank Erichsen i Revn nær Grenaa, og fire unger er på en træstamme lige uden for landsbyen Ramten midt på Djursland.
Og nu er to af dem blevet så store, at de er blevet mærket, så man også kan følge deres færden.
- Det er første gang siden 1965, der kommer til at flyve unger fra reden på Djursland. Det er ret vildt, siger Hans Skov, der er bestyrelsesmedlem i foreningen storkene.dk og selv har været med til at sætte ringe på storkeungerne til TV2 Østjylland.
Storkene har dog dårlige livsbetingelser på Djursland, og den eneste grund til, at de har fået unger netop der, er, at de bliver støttefodret.
- Det er jo lidt snyd, men det har været det, der skulle til, før det kunne lykkes. I sådan en tør forsommer, som vi har haft, ville de ikke kunne finde regnorme nok, hvis de var overladt til sig selv, siger Hans Skov.
Sommerferien er i disse uger på fuld blus for de fleste, og det betyder, at der på turistede destinationer er højsæson.
Det gælder også for havnen i Grenaa, hvorfra mange tager færgen til Anholt eller parkerer, mens de er i kattegatcentret. Det har skabt kaos i området, og mange biler holder parkeret ulovligt.
Derfor har selskabet bag færgen til Anholt opfordret bilister, der har parkeret foran redningsporten ved færgen Stena Nautica til at sende deres nøgler med færgen tilbage til Grenaa, så bilerne kan blive flyttet.
- Kære gæster på Anholt. Nogle har parkeret tæt på redningsporten ved Stena Nautica. Vi har brug for, at bilerne bliver flyttet. Send venligst nøglerne over til kontoret i Grenaa hurtigst muligt, lyder opfordringen på Grenaa-Anholt Færgefarts Facebookside.
Poul Erik Friis er formand på Grenaa Havn for Stena Line. Han fortæller til TV2 Østjylland, at havnen er et stort kaos i disse uger på grund af mangel på parkeringspladser, fordi mange turister efterlader bilen på havnen i Grenaa, når de tager til Anholt.
Han tilføjer i øvrigt, at han i værste fald kan flytte bilerne med en gaffeltruck, hvilket han dog helst vil undgå.
