360.000 kroner kunne spares, hvis man lukkede Hedebocentret i Grenaa, og det valgte kommunalbestyrelsen at gøre i oktober sidste år.

Bag beslutningen lå blandt andet, at Hedebocentrets faciliter var nedslidte, og at det krævede mange penge hvert år at vedligeholde stedet.

Det betød, at FOF Djursland, Gigtforeningen, LOF og GIF-gymnastik, som er de fire foreninger, der tilbyder træning i det varme vand akkompagneret af en træner, skulle have deres brugere over i Grenaa Idrætscenter i stedet. Her ville kommunen købe adgang, så foreningerne kunne bruge faciliteterne, og det blev der afsat 360.000 kroner til.

- Vi har hele tiden vidst, at vi skulle ud af Hedebocentret på et tidspunkt, for faciliteterne var nedslidte og det var meget dyrt at gå og reparere på hele tiden, siger Lene Fribo, leder af FOF Djursland.

Foreningerne havde dog håbet, at de havde haft længere tid end tre måneder, så de i alt 450 brugere af Hedebocentret ville opleve overgangen så ordenligt som muligt. Sådan blev det ikke, og siden 1. januar i år har varmtvandstræningen skullet foregå i Grenaa Idrætscenter i stedet for.

- Det fungerer overordnet set rigtig, rigtig godt. Det er nogle helt andre faciliteter, end vi er vant til. Bare det, at der er rent. Fordi Hedebocentret var så gammelt, var det umuligt at holde rent, siger Lene Fribo.

Hun anslår, at cirka 350 af de tidligere brugere af Hedebocentret er flyttet med over til træningen i Grenaa Idrætscenter.

- Vi er kun blevet mødt af venlighed, og vi oplever også, at de i idrætscentret er villige til at ændre på nogle af forholdene i bassinet, hvis vi har brug for det, sige Lene Fribo.

Generelt er der stor tilfredshed med rammerne, som på stort set alle områder er bedre end dem, brugerne kender fra Hedebocentret.

Der er bare et problem: De penge, kommunen har sat af, rækker slet ikke til den mængde af træning, brugerne har behov for.

De 360.000 kroner dækker som betaling for 33 ugers træning. Dermed er der 19 uger om året, hvor brugerne ikke kan få adgang til træning gennem FOF Djursland, Gigtforeningen, LOF og GIF-gymnastik.

- Pengene rækker simpelthen til meget færre timer og meget færre hold, siger Lene Fribo.

I juni, juli og august kan brugerne eksempelvis overhovedet ikke komme i vandet - med mindre de selv betaler den fulde pris for træningen, og det har brugerne slet ikke midler til, forklarer Lene Fribo.

- De betaler selvfølgelig en pris for træningen gennem os, men den er markant lavere, fordi vi får noget af prisen dækket af kommunen. Ellers ville brugerne skulle betale over 700 kroner per gang, og det er det de færreste, der har råd til, siger hun.

Spørger man Lene Fribo er det "hul i hovedet", at brugerne må undvære så meget træning om året, som de gør i øjeblikket.

- Vi taler om gigtpatienter og andre med skavanker, der har enormt meget gavn af varmtvandstræningen. Bare få uger kan sætte dem langt tilbage, og derfor er træningen i min optik også forebyggende. Det gør simpelthen, at kommunen kan spare penge på den lange bane, fordi folk holder sig i gang gennem os, siger hun.

Hun har forståelse for, at man ikke nødvendigvis kan få 52 ugers træning om året. På Hedebocentret, der var billigere at drive, var der råd til 45 ugers træning om året.

- Og 33 ugers træning i det varme vand kontra 45 gør altså bare en stor forskel for vores borgere, siger Lene Fribo.

Det er kultur- og fritidsudvalget, som varmtvandstræningen hører under. Det har det gjort siden sidste år. Indtil da var det voksen- og plejeudvalget, der havde ansvaret for området som udvalg.

Beslutningen om at flytte varmtvandstræningen til et andet udvalg kom nærmest midt i budgetforhandlingerne sidste år, og derfor blev det ikke nødvendigvis den proces, udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S) havde drømt om.

- Det kom ind fra højre midt i forhandlingerne, og det gjorde i min optik, at der ikke kom den borgerinddragelse og involvering, som gjorde, at vi fik alle fakta på bordet, som jeg godt kunne have tænkt mig, siger han.

Allan Gjersbøl Jørgensen kan godt forstå, at brugerne synes det er frustrerende, at de må undvære flere ugers træning om året.

- Jeg forsøgte at illustrere på pædagogisk vis allerede dengang, at vi fik mindre træning for de samme penge, så der ville være tale om et ringere tilbud. Derfor er jeg desværre ikke overrasket over, at det nu er det, der er sket, siger han og fortsætter:

- Der var uenighed blandt partierne om, hvorvidt vi skulle lukke centret eller ej, og som en del af en budgetforhandling må man af og til indgå nogle kompromisser. Det er dybest set et spørgsmål om, hvor meget man går op i, hvorvidt det har en præventiv virkning for folks sundhed, at de selv holder sig i gang med træning.

Snart går budgetforhandlingerne i gang igen, og med i næste års budget er fortsat 360.000 kroner til at købe adgang til varmtvandstræning i Grenaa Idrætscenter. Det vil altså sige, at brugerne næste år også kan se frem til cirka 33 ugers varmtvandstræning.

- Vi kommer til at drøfte, om der skal sættes flere penge af, så der kan købes mere træning, men jeg er i udgangspunktet skeptisk for, om det vinder gehør i prioriteringen af alt muligt andet i prioriteringen af de penge, vi har - i hvert fald hvad der angår 2024, siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Lene Fogh har gigt, og det giver hende smerter i hele kroppen. Men når hun lader sig nedsænke i det varme vand i et varmtvandsbassin, oplever hun, hvordan led og muskler bliver bløde og nemmere at bevæge, spændingerne i hendes krop aftager og smerterne forsvinder.

- Den ugentlige træning gør, at jeg kan holde mig selv og min krop i gang, og det betyder simpelthen enormt meget for mit velbefindende, fortæller hun.

Hun er netop i gang med sin fjerde sæson med varmtvandstræning, og derfor startede hun også med at træne i Hedebocentret.

I januar besluttede kommunalbestyrelsen at lukke Hedebocentret, blandt andet fordi faciliteterne var nedslidte og dyre at holde kørende. I stedet ville man afsætte et beløb til at købe adgang til Grenaa Idrætscenters varmtvandsbassin.

Som vi har fortalt på NorddjursLIV, er flere af brugerne langt hen ad vejen tilfredse med flytningen. Der er bare et problem: Pengene rækker ikke til lige så mange ugers træning, som brugerne er vant til.

De 360.000 kroner, som kommunen har sat af, dækker som betaling for 33 ugers træning. Til sammenligning var der 45 uger med varmtvandstræning om året i Hedebocentret.

Det har stor betydning for brugere som Lene Fogh.

- Når man har holdt pause, er det som at starte forfra. De første gange er så hårde, at det er helt vanvittigt. Når der er så mange ugers pause om året, er det mange gange, vi starter fra nul, siger hun.

Henover sommeren var der ikke mulighed for varmtvandstræning i stort set hele juni, juli og august. Her oplevede Lene Fogh, hvordan hendes krop blev dårligere og smerterne værre.

- Blot en uges manglende træning betyder meget for min krop. Når det så pludselig er mange, mange uger, så bliver min krop sat meget langt tilbage, siger hun og fortsætter:

- For de fleste af os, der bruger varmtvandstræningen, tager det meget længere tid at opbygge muskelmasse, end det gør for almindelige mennesker.

Det var ikke kun fysisk, at Lene Fogh kunne mærke, at kroppen blev dårligere af den manglende træning. Også psykisk kunne hun mærke, at den manglende træning havde en negativ effekt.

- Det påvirker mig selvfølgelig psykisk, når jeg har ondt. Det får indvirkning på min hverdag og mit velbefindende, siger hun.

Hvor andre - raske - mennesker kan løbe en tur for at holde sig i gang, er træningen i det varme vand eneste mulighed for Lene Fogh.

- Jeg kan ikke bare hoppe på en motionscykel eller gå i et almindeligt motionscenter. Jeg går ved en fysioterapeut, som hjælper mig med en række øvelser, men derudover kan jeg kun træne i det varme vand. Og træningen er med til at gøre, at min krop har det godt. Derfor er jeg simpelthen så afhængig af, at det er en mulighed, siger Lene Fogh.

Varmtvandstræningen hører under kultur- og fritidsudvalget, og her fortæller udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S), at man for næste års budget selvfølgelig vil drøfte, om der skal sættes flere penge af til mere træning.

Han kan dog ikke love noget.

- Der er mange ting, vi gerne vil bruge penge på, og vi har begrænsede midler til rådighed. Derfor er det - som alt andet - et spørgsmål om prioritering. Men vi må se, om der måske kan findes et lille beløb, så vi måske kan imødekomme behovet, siger han.

De første nye butikker i Hesselvang er allerede åbnet - herunder Harald Nyborg, Thansen, Maxizoo, Skousen, Sport 24 Outlet og HTH - og til november åbner Elgiganten. Men Grenaas nye erhvervsområde byder stadig på masser af ledige lokaler til nye butikker, så hvad bliver det næste mon?

Hos NorddjursLIV har vi modtaget en henvendelse fra en læser, der gerne vil blive klogere på, hvad der må og hvad der ikke må bygges i Hesselvang ved Grenaa. Kan man eksempelvis forvente, at der vil åbne en dagligvarebutik i området?

Vi har spurgt Ulrik Christensen, der er byg- og miljøchef i Norddjurs Kommune.

- Der gælder en lokalplan for området, som beskriver godt, hvad man må i området. Eksempelvis må man godt lave en dagligvarebutik - men vi kan ikke sige, om det kommer. Vi har i kommunen bare skabt mulighed for, at der kan etablere sig en dagligvarebutik derude, siger han.

Ifølge kommuneplanen må der i Hesselvang være en dagligvarebutik med et areal på op til 1200 kvadratmeter. Skal det ske, skal der dog udarbejdes en ny lokalplan.

Ulrik Christensen fortæller, at den tidligere lokalplan for området dikterede, at der kun måtte etableres særligt pladskrævende butikker i området. Denne lokalplan blev dog ændret i oktober 2021 - en måned før det seneste kommunalvalg - og med den nye plan er der også kommet mulighed for, at såkaldte udvalgsvarebutikker ned til 500 kvadratmeter kan etablere sig i Hesselvang.

En udvalgsvarebutik defineres som en butik, der sælger varer, som har længere levetid end dagligvarer - det være sig eksempelvis boligartikler, tøj, kosmetik, bøger, cykler eller hvidevarer.

I lokalplanen står der følgende om, hvad området må bruges til:

"Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til vidensvirksomheder, lettere industri, håndværk, udvalgsvarebutikker med særligt pladskrævende varegrupper og udvalgsvarebutikker på min. 500 m2 bruttoetageareal, ubemandet tank og vaskehal samt indendørs sports- og idrætsanlæg."

Dermed er der nu mulighed for, at mange forskellige typer butikker kan etablere sig i området - blandt andet er det også muligt for et plantecenter på op til 8500 kvadratmeter at etablere sig, ligesom restauranter på mere end 250 kvadratmeter må slå sig ned i Hesselvang. En bager eller en slagterforretning skal man dog nok ikke gøre sig forhåbninger om.

- Baggrunden for, at man nu også kan bruge området til andre typer butikker, er, at man i kommuneplanen har valgt at udlægge området til det, der hedder et aflastningsområde - fordi det skal aflaste bymidten, siger Ulrik Christensen.

Et aflastningsområde er noget, en kommunalbestyrelse kan beslutte sig for at etablere et stykke væk fra en bymidte for at skabe plads til butikker, der typisk er for store til at placere sig i netop en bymidte.

Desuden kan man læse i lokalplanen, at der i Grenaa er efterspørgsel på placeringer til store udvalgsvarebutikker, "da der efterhånden ikke er flere placeringsmuligheder til dette i den eksisterende bymidte." Derfor er det tanken med Hesselvang, at her kan ligge butikker af en type og karakter, som ikke umiddelbart kan placeres i bymidten.

Ifølge lokalplanen vil etableringen af Hesselvang som aflastningsområde "styrke detailhandelsudbuddet i Grenaa og forbedre indkøbsforholdene for brugerne i oplandet," ligesom det vurderes i en redegørelse, at "Grenaa vil få en øget omsætning svarende til en stigning på 321 procent i forhold til de nuværende forhold" - som altså var i 2021.

Denne stigning i omsætningen i byen lader dog til alene at ville gavne butikkerne, der placerer sig i netop Hesselvang - i hvert fald hvis man skal tro en af landets førende detailhandelseksperter Bruno Christensen.

Tilbage i december talte Amtsavisen med ham om, hvilken betydning erhvervsområdet ville få for bymidten. Dengang var eksperten dog ikke det mindste i tvivl om konsekvenserne:

- Gågaderne får ikke fornøjelse af butikkerne ude på Hesselvang. Folk vil køre til Hesselvang efter noget ganske bestemt i Elgiganten eller Harald Nyborg, og det er ikke sådan, at de så også vil tage ind i gågaderne for at shoppe. Så jeg kan ikke se, at det nye områder kommer til at give ekstra omsætning til butikkerne i midtbyen, sagde Bruno Christensen dengang til Amtsavisen.

Letbanen er ofte forsinket på strækningen mellem Grenaa og Aarhus H, men det er der nu et bud på en løsning på. Til gengæld går det forrygende for en gammel, familieejet forretning i Grenaa, der nu for tredje år i træk har præsteret et stort overskud.

Samtidig fortsætter Rema 1000 planerne om at bygge ny butik ved Mcdonald's på Århusvej, og for Enhedslistens medlem af Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune Ulf Harbo ser det ud til, at en udelukkelse fra partiet er under opsejling.

Læs mere om den seneste uges nyheder fra Norddjurs lige her.