Det er efterhånden mange år siden, at man i Grenaa blev en del af samarbejdet om de F-35-kampfly, der i Danmark snart skal erstatte de gamle F-16-fly i Forsvaret. Allerede i 1999 begyndte de indledende samtaler om Termas mulige involvering i projektet. Gennem årene er der produceret rigtig mange dele til de nye fly, og sideløbende er mængden af medarbejdere vokset gevaldigt.

I dag arbejder der flere end 550 personer hos Terma i Grenaa. Langt de fleste af dem - faktisk helt op mod 80 procent - er bosat på Djursland. Størstedelen af de resterende kører hertil fra Aarhus og Randers.

Det gør Terma til en meget væsentlig spiller i Norddjurs og på Djursland i det hele taget.

- Vi ville nok kunne mærke, hvis ikke de var her. Én ting er den skat, de ansatte i virksomheden betaler til kommunen, de bor i. Noget andet er, at de og deres familier også er med i sportsforeninger i de områder, de bor i og på andre måder er en aktiv del af samfundet her på Djursland, siger Kasper Bjerregaard (V), borgmester i Norddjurs Kommune.

- Men det er heller ikke hvilken som helst virksomhed, der ligger lige her. Det er Danmarks største forsvarsvirksomhed. De sikrer et behov for fortsat at tiltrække arbejdskraft hertil, og det er vi rigtig glade for.

Mange af de virksomheder, der ellers ligger i kommunen, er fødevareproducenter og håndværkervirksomheder.

- Terma er i en kasse for sig. Og fordi virksomheden har så mange ansatte, kender alle her i omegnen en, der arbejder der eller har arbejdet der tidligere, siger borgmesteren.

- På den måde er virksomheden en del af vores DNA her i Norddjurs.

Her i landet bliver de nye fly præsenteret ved Flyvestation Skrydstrup 1. oktober, hvor flyene officielt overdrages til Danmark. Hvert eneste af F-35-flyene indeholder 84 dele, som kommer fra Terma, og de første 1000 ud af indtil videre 3300 bestilte fly er nu færdige.

I Grenaa bliver der blandt andet produceret dele til de såkaldte gun pods, der sidder på flyet, og som indeholder en maskinkanon - selve våbnet har Terma dog ikke noget med at gøre.

Delene til kampflyene skal bygges med en enorm præcision, og her arbejdes med en tolerance på en tusindedel af en tomme. Afviger et komponent til flyet mere end det fra målene, kan komponentet ikke bruges.

For at udføre det meget præcisionskrævende arbejde, er der brug for mange forskellige hoveder og hænder. I nogle funktioner kræves det, at man er faglært håndværker, men flertallet af de ansatte på fabrikken i Grenaa er faktisk ufaglærte.

Her står Terma selv for at oplære nyansatte i arbejdet gennem et forløb på tre-fire måneder. Herefter er de klar til at lave komponenter til F-35-kampflyene.

Hvor længe de ansatte efterfølgende bliver på arbejdspladsen, er noget, man går meget op i, fortæller fabrikschef Jørgen O. M. Laursen.

- Vi vil helst ikke, at vi bliver en togstation, hvor folk hurtigt er videre herfra. Vores medarbejdere skal gerne blive her i en årrække, siger han.

Umiddelbart tyder det dog på, at det er en mission, der lykkes for virksomheden langt hen ad vejen.

- I gennemsnit har medarbejderne her i Grenaa været hos os i 10 år. Dertil skal det medregnes, at i 2014 var vi 250 her på fabrikken - i dag er vi 550. Vi har desuden en håndfuld, som har været hos os i over 50 år, siger Jørgen O. M. Laursen.

Ligesom rigtig mange andre arbejdspladser rundt om i landet kan man også hos Terma mærke, at det er blevet sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft gennem de senere år.

- Vi er ikke i en situation, hvor vi ikke kan tiltrække dem, vi har brug for. Men det er blevet sværere, end det var tidligere. Industriteknikere er dem, det er allersværest for os at få, siger fabrikschefen.

Derfor er Norddjurs Kommune også gået ind i kampen om arbejdskraften.

- Vi er blandt andet indgået i et partnerskab med Aarhus Universitet, hvor de har kørt kandidater herud for at vise, hvilke jobmuligheder vi i Norddjurs kan tilbyde dem, siger borgmester Kasper Bjerregaard.

Kommunen arbejder også med andre former for partnerskaber på uddannelsesområdet, fortæller han.

- En anden måde vi i kommunen forsøger at bidrage til, at den nødvendige arbejdskraft er tilgængelig, er ved at sikre, at de rette uddannelser er placeret i nærheden, siger Kasper Bjerregaard.

I Grenaa tilbyder man således både den fulde industrioperatør-uddannelse samt første del af industritekniker-uddannelsen.

For tiden er rekrutteringsudfordringen dog overskygget af glæden og stoltheden over de fly, der snart kan tages i brug af det danske forsvar - fly, som indeholder dele, der er produceret lige her i Grenaa.

Midt i det trafikerede knudepunkt mellem Grenåvej, Randersvej og Ryomvej udenfor Rønde ligger en gammel gård. Et smørhul, du måske knap har bemærket, selvom du er kørt forbi tusind gange, men som snart får et nyt liv som Danmarks største gårdbutik.

- Jeg har haft et øje på denne her gård i årevis. Der kører tusindvis af biler forbi på vejene her hver eneste dag, og derfor er placeringen så perfekt for os, siger Mattias la Cour Jonasson, den ene halvdel af parret bag Gartnergaarden, der står bag den kommende gårdbutik.

Med trafikken vil mange naturligt lægge deres vej forbi, enten til og fra arbejde eller på vej i sommerhus på Djursland. Og når denne nye butik om få måneder åbner de første luger, bliver det som en drive-in, hvor man kan købe kaffe og brød om morgenen og pizza senere på dagen.

- Vi satser stort på vores drive-in. For det vi sælger allermest af, er det, vi selv producerer. Så der kommer til at være fire luger, man kan køre hen til.

Gartnergaarden i Aarhus har haft stor succes som en alternativ gårdbutik, hvor oplevelsen med at "besøge den gamle gård", spise hjemmebag og klappe husdyr har været i centrum. Og efter 2,5 års arbejde på den nye gård i Rønde, flytter Gartnergaarden nu hele produktionen ud til den nye Djursland-afdeling, hvor der bliver et endnu større udvalg, endnu flere klappedyr, ture i gamle kreaturvogne og mange tønder jord, hvor konceptet skal udvikle sig endnu mere.

- Det, vi kan lave herude, er det, jeg altid har drømt om, siger Mattias la Cour Jonasson.

Historien om Gartnergaarden begynder imidlertid på en anden lille gård ikke langt herfra.

- Da vi begyndte på Gartnergaarden havde vi en meget romantisk forestilling om, at det vi kunne dyrke i vores køkkenhave og sælge i butikken, kunne holde os kørende, fortæller Pil La Cour Jonasson, den anden halvdel af parret bag Gartnergården.

Året var 2016 da parret slog dørene op på det, der begyndte som et lille gartneri med butik i en enkelt længe af gården. Der var intet stort branding-setup, fortæller hun.

Kun hende selv, der gik rundt med sin nyfødte i barnevognen og delte flyers ud til naboerne.

- Det var meget mund til mund, og vi arbejdede benhårdt. Folk grinte af os i starten og sommetider havde vi jo også lyst til at kaste håndklædet i ringen. De første 3-4 år fik vi hverken løn eller holdt ferie. Det ville have været nemmere bare at få to normale jobs. Men vi blev ved med at tro på det, siger Pil La Cour Jonasson.

Og pludselig tog det fart.

I dag er der knap 70 medarbejdere på lønningslisten, heraf 25 fuldtidsansatte, i den nu firelængede gårdbutik der sælger alt fra friskpresset juice, hjemmelavet bagværk, tøj, brugskunst samt har en velbesøgt café og et stort område med kælegrise, geder, kaniner og fritgående høns.

Men særligt handler det for parret om at skabe en oplevelse.

- Når man kommer ud til os, skal man have følelsen af at komme på besøg på den gamle gård. Det er nærmest en slags scene, vi har lavet her, hvor vi kan give en ægte og autentisk oplevelse, fortæller Pil La Cour Jonasson.

Hun er til dagligt er i butikken i Aarhus, hvor hun ikke er for fin til - i samarbejde med hendes mor, som også arbejder på Gartnergaarden - at begynde morgenen med to timers støvsugning af butikken, for "så kan man jo lige komme ind i alle krogene," som hun siger.

Snart skal hele gårdspladsen pyntes op til Halloween, så de er klar til efterårsferien. Og efter det kommer julen.

- Jeg tænker altid over, hvor vi kan udvikle os. Skal vi have en ny efterårsdrik? Eller en ny kage? Det er klart, at vi skal blive ved at forny os, hvis kunderne skal komme igen, siger Pil La Cour Jonasson.

13 kilometer nordpå er arbejdet i fuld gang. I gårdspladsen kan man ane en snert af den Morten Korch-stil, de forsøger at skabe, som snart forstærkes af en gammel hestevogn, en brønd, man kan pumpe vand op fra og hvide caféborde.

- Vores drøm er, at cafeen bliver mere integreret i butikken i det nye. Så den ikke bliver adskilt, men hvor man kan sidde rundt omkring, siger Pil La Cour Jonasson, der kommer til at stå for driften i den nye butik, når den åbner.

Selve gårdbutikken bliver stor. Sandsynligvis Danmarks største gårdbutik, mener parret, i den gamle grisestald med flere etager og store vinduer med fantastisk udsigt mod markerne.

I en anden længe er de i gang med at bygge det nye bageri, hvor der skal være fire fuldtidsansatte bagere, og hvor de i øjeblikket venter på en særlig italiensk ovn, som eftersigende skulle være verdens bedste af sin slags, og som bestemmer datoen for, hvornår den nye drive-in kan åbnes. Bageriet er bygget i gamle køkkencontainere fra boreplatforme, der vejer 25 tons.

- Det var dyrere at få containeren fragtet hertil end at købe den, smiler Mattias La Cour Jonasson.

- Men til gengæld er det genbrug, og så kan den holde til de 20 tons jord, vi putter ovenpå, hvor der skal sås blomster og grønt, som man kan se fra vejen når man kommer kørende langt væk fra.

Derudover vil han lave en plantetunnel, som bilerne kører ind igennem, når de skal betjenes gennem en af de fire nye drive-in-luger.

- Vi ligger jo ud til nogle trafikerede veje. Så vi skal selv sørge for at skabe landidyllen. Og det gør vi gennem en masse plantevækst og et stort drivhus, der lukker lidt af. Men der skal heller ikke lukkes for meget af, for folk skulle gerne kunne se os fra vejen.

Landidyllen fortsætter udenfor gården.

- Her har vi mere end 1.500 frugttræer. Primært æbler og pærer. Vi plantede dem sidste år, så vi regner med, at de er klar til at blive høstet næste år, siger Mattias La Cour Jonasson og peger ud over de 14 hektar land, som hører til det nye Gartnergaarden, hvor de allerede dyrker tusindvis af bærbuske, et mix af forskellige typer af nødder, over 40.000 græskar og alle tænkelige slags grøntsager.

Selvom den nye afdeling af Gartnergaarden kommer til at sælge mange af de samme produkter, som den gamle, bliver det også noget andet. Og noget større.

- Det har været min drøm at dyrke meget mere selv, forklarer Mattias La Cour Jonasson, som selv er opvokset på et nedlagt landbrug ved Bønnerup i Norddjurs, hvor han som ung hjalp til på flere af de omkringliggende landbrug.

Han drømmer dog om, at Gartnergaarden skal gøre det på en anden måde, end man gør i det konventionelle landbrug.

- Det er helt klart et ideologisk projekt for os. For vi vil gerne lave et bæredygtigt landbrug, hvor alt vokser naturligt og uden gift, og hvor dyrene har det godt.

Derfor har Gartnergaarden lavet et samarbejde med Aarhus Universitet, som forsker i at bruge skovmyrer til at holde sygdomme væk fra frugttræerne for at undgå sprøjtegift.

- Og det er den fortælling, vi gerne vil give videre til dem, der kommer og besøger os. De skal forstå, hvor produkterne kommer fra.

På den nye gård vil de derfor lave rundture med en gammel kreaturvogn, hvor man kan blive klogere på produktionen af frugttræer, grøntsagsdyrkning og de skotske højlandskvæg.

- Jeg vil ikke lægge mig ud med det konventionelle landbrug, men jeg vil gerne udfordre den måde vi tænker natur og landbrug på. Og jeg håber, at vi vil begynde at udvikle vores fødevareproduktion i den her retning. For i dag kommer alting fra storproduktioner og fabrikker, men det har også en omkostning, for det er vores natur, dyr og klima, det handler om, siger Mattias La Cour Jonasson.

For enden af marken går 600 høns rundt i en stor indhegning.

- Der er ikke mange høns, der har det lige så godt som disse. De har et stort areal og så rykker vi deres hegn rundt, så de hele tiden kan spise frisk græs. Det betyder også, at æggene er propfyldt med vitaminer, forklarer Mattias La Cour Jonasson.

Æggene bruges både i Gartnergaardens bageri, café og sælges som løssalg. Men æg, der er propfyldte med vitaminer, har også en pris. Man må nemlig punge 38 kroner for 10 æg.

- Vi kan ikke konkurrere med supermarkederne, og det skal vi heller ikke. For det koster mere at producere ting på en bæredygtig måde. Men så får man også det bedste af det bedste.

Foruden høns har den nye Gartnergaard 15 skotske højlandskvæg, som går og græsser og som de slagter 4-5 af om året. Derudover kommer de også til at have kælegrise, som der også slagtes af, og heste, æsler, får, kalkuner og kaniner, som man kan klappe og kæle med.

- Vi producerer ting efter sæson, for vi vil virkelig gerne bruge vores egne råvarer. Så det betyder også, at når vi slagter en gris så bruger vi det hele, både i vores café og på vores pizzaer. Og når vi har en stor høst af squash, så bliver der lavet både squash-pizza, squashtærte, squashkage og alt hvad vi kan finde på med squash, smiler han.

Telefonen i Mattias La Cour Jonassens lomme ringer ofte, når der lige skal holdes styr på nogle griseunger eller ællinger, eller der skal træffes beslutning om en udgravning. Mattias La Cour Jonasson har en finger med i spillet i alle dele af den nye Gartnergaarden. Samtidig er han hver morgen inde på gården i Aarhus, hvor han stadig passer alle dyrene.

- Det er svært at afgive ansvaret. Men i dag har vi heldigvis fået ansat en masse dygtige ledere i de forskellige afdelinger, som tænker ligesom os. Så nu er jeg sjældent en del af det daglige salg længere. Lige udover når der skal brændes mandler til jul, for det er jeg altså den bedste til, griner Mattias La Cour Jonasson.

Der er ingen tvivl om, at La Cour Jonasson er et driftigt par: Sideløbende med erhvervseventyret har de fået to børn og istandsat - og solgt - to huse. I dag bor familien med børnene på 8 og 11 ved Kongsgårde på Helgenæs. Så hvad bliver det næste store projekt for dem?

- Vi skal ikke åbne Gartnergaarden flere steder, slår begge parter fast.

- Men vi kommer til at nytænke, om vi kan lave endnu flere events. Måske skal vi lave noget yoga over i laden eller have selskaber inde i hovedhuset, siger Pil La Cour Jonasson.

- Nu skal vi først og fremmest have åbnet hele den nye Djurslandsafdeling, hvor vi begynder med drive-in'en. Og så håber vi på at kunne åbne gårdbutikken måske næste sommer, og derefter vil der komme klappedyr, rundture og alt det andet. Men jeg drømmer da om, at vi kan få endnu mere jord, så vi kan dyrke endnu mere frugt og grønt på bæredygtig vis, siger Mattias La Cour Jonasson.

I dagens nyhedsoverblik kommer vi både omkring Norddjurs Kommune, der nu har ansat en ny kommunaldirektør, efter at den seneste på posten blev fyret i april, vi runder tre succesfulde Grenaa-virksomheder, og så runder vi af med et biogasanlæg, der nu er et skridt nærmere realisering.