Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Tre skraldespande fylder nu godt i de flestes indkørsler. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Ved du, hvor dit skrald ender henne?

Al begyndelse er som bekendt svær.

Derfor tror jeg også der er mange, der har sukket lidt ekstra, når de er gået ud til deres skraldespande for nylig. For hvor skal kaffeposen hen? Hvad med juicekartonen? Og plastikken fra agurken?

Siden maj har vi fået nyt affaldssorteringssystem, og vores affald skal nu sorteres i ti forskellige bunker - eller fraktioner, som det retteligt hedder.

Flere frygter, at sorteringen er forgæves, for havner skraldet ikke bare det samme sted?

Det spørgsmål har vi fået flere gange, og derfor gik vi på jagt efter svaret.

I dagens nyhedsbrev kan du derfor blive klogere på, både hvor dit skrald ender henne, men også hvad der ellers bliver af det.

Hvad har jeg ellers med til dig i dag?

🏡 Vi har taget endnu et kig på boligmarkedet i kommunen, og denne gang har vi set på de seks dyreste huse, der i øjeblikket er til salg. Er du ikke klar til at hive den store tegnebog op ad lommen, er der mulighed for at drømme lidt.

🐟 Vi hopper også en tur over kommunegrænsen, for det er nok de færreste på Djursland, der ikke kender Mols Røgeri, hvor Thomas Bork i 20 år har budt kunderne velkommen. Udover at være en fængende historie om bogstavelig talt at være opvokset i et fiskermiljø, handler Thomas Borks historie også om at kæmpe, når der er noget, man rigtig gerne vil - og om at sige stop, når legen ikke længere er god.

Har du endnu ikke besøgt Mols Røgeri, er hermed også en varm anbefaling om at gøre det.

📰 Du får også ugens nyhedsoverblik, hvor vi zoomer ind på fem nyheder fra den forgangne uge.

God læselyst!

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
  • Tre skraldespande fylder nu godt i de flestes indkørsler. Foto: Emma Ahlgreen Haa
Skraldespandene fylder mere på villavejene, eftersom vi nu skal sortere skraldet i ti såkaldte fraktioner. Til det har husejerne fået tre affaldsspande. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Her ender dit skrald: Følg affaldets vej fra din skraldespand til slutdestinationen

Din brugte juicekarton skal i en bunke, pappet fra din pakke i en anden og tekstilaffald i en tredje.

Siden maj har vi fået ny affaldssortering, og det betyder, at vi nu skal sortere vores affald i ti forskellige bunker - kaldet fraktioner.

Når skraldemændene kommer og henter dit skrald, bliver det derefter fragtet rundt til forskellige dele af Danmark, for der er ikke meget af håndteringen, der foregår her i Norddjurs.

Men ved du egentligt, hvor dit skrald ender henne? Pap og papir køres eksempelvis til Tilst, mens plast havner i Vojens.

Læs med her og bliv klogere på, hvor i Danmark dit skrald ender henne - og hvad der egentligt bliver af det, når det har forladt din skraldespand.

I maj startede udrulningen af den nye affaldssortering, hvor vi nu skal sortere vores affald i ti forskellige bunker. Kartonen fra din juice skal ny i en bunke, mens pappet, du modtager din pakke i, skal i en anden bunke. Når skraldemændene kommer og henter dit skrald, bliver det derefter fragtet rundt til forskellige dele af Danmark, for der er ikke meget af håndteringen, der foregår her i Norddjurs. Plast køres eksempelvis til Vojens, mens pap og papir ender i Tilst. Læs med her og bliv klogere på, hvor dit skrald ender henne - og hvad der bliver af det.

En lille og tre større affaldsspande med plads til at sortere affaldet i ti forskellige fraktioner.

Det er virkeligheden for en del borgere i Norddjurs, der med indførslen af et nyt affaldsssystem skal sikre, at mere affald genanvendes og at der sker mindre forbrænding af affald.

Men det nye system har i flere medier fået kritik for at være forvirrende og svært at finde ud af.

På redaktionen har vi også fået flere henvendelser fra læsere, der undrer sig over, hvad der sker med affaldet når det er afhentet hos forbrugeren.

- Samles affaldet ikke bare i én bunke og brændes af sammen? Er der eksempelvis en læser, der spørger.

Det er nu ikke tilfældet, garanterer Mette Norengaard, der er seniorprojektleder ved Reno Djurs.

- De nye skraldebiler er designet til spande, der har to rum, og derfor har skraldebilerne også to rum, der sikrer, at affaldet holdes adskilt, siger hun.

Reno Djurs er et fælleskommunalt affaldssystem, der blandt andet varetager indsamling af affald fra private husstande. Reno Djurs foretager ikke affaldssortering, men har udliciteret denne opgave til private virksomheder, da det er et lovgivningsmæssigt krav, at affaldssortering foretages af private virksomheder.

Men hvor ender dit affald mere konkret henne? Vi gik på jagt efter svaret.

Hvor ender mit mad- og restaffald?

Affaldssorteringen skal som skrevet ske i ti forskellige fraktioner. Til det har du fået tre almindelige størrelse affaldsspande og en lille.

Den første skraldespand er todelt, og her skal du komme henholdsvis madaffald og restaffald i.

Denne beholder tømmes hver 14. dag i énfamilieboliger og fællesbebyggelser.

Restaffald skal i en bunke, pap og papir i en anden. Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal lære at sortere sit skrald på en ny måde, men heldigvis er der forklarende symboler på alle skraldespandene. Foto: Jens Thaysen

Beholderen tømmes og køres til HCS Transport & Speditions forbehandlingsanlæg i Jylland. Her bliver det kørt fra en omlastehal til en modtagebås. Her sørger et skrabesystem for, at madaffaldet bliver samlet.

Herefter skal det igennem flere processer, der blandt andet banker og hamrer væsken ud af madaffaldet og poserne.

Madaffaldet bearbejdes også, så plastik og andet, der ikke kan blive til pulp, frasorteres.

Når pulpen, som det hedder, er klar, bliver den kørt til et biogasanlæg, hvor den bliver lavet til biogas, der anvendes som erstatning for fossil naturgas i blandt andet transportsektoren. Biogas kan lagres og derved anvendes efter behov.

Den nye affaldsordning

I 2023 har borgerne i Norddjurs fået nye skraldespande og nye måder at sortere deres skrald på. Hver husstand har nu tre affaldsspande i normal størrelse samt en lille skraldespand. Skraldet skal sorteres i ti fraktioner: restaffald, madaffald, plast, mad- og drikkekartoner, glas, metal, papir, pap og tekstil samt farligt affald. 

På Reno Djurs' hjemmeside kan du blive endnu klogere på den nye affaldssortering og de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse.

Her kan du også blive endnu klogere på, hvad der sker med skraldet, og du kan se videoer af affaldssorteringen af de forskellige fraktioner.

Lastbilen, der tømmer beholderen, har et indbygget skillerum, der sikrer, at madaffaldet ikke blandes sammen med restaffaldet.

Restaffald er affald, der ikke kan genanvendes. Når madaffaldet er læsset af, bliver restaffaldet kørt til forskellige affaldsenergianlæg i Danmark, hvor det bliver brændt. Energien bliver omsat til fjernvarme og i visse tilfælde også strøm.

Hvor ender plast, mad- og drikkekartoner, glas og metal?

Den anden store skraldespand har to rum. De er til henholdsvis plast, mad- og drikkekartoner samt glas og metal. Denne beholder tømmes hver tredje uge i énfamilieboliger og fællesbebyggelser.

Her sikrer et skillerum i lastbilen også, at plast og mad- og drikkekartoner ikke blandes sammen med glas og metal.

Lastbilen med mad- og drikkekartoner samt plast kører til sorteringsanlægget Damifo i Vojens, hvor affaldet læsses af i et modtagerområde. Herefter bringes affaldet ind til sortering.

Blød plast sorteres fra med håndkraft. Så er der hård plast og drikkekartoner tilbage. Disse sorteres af en maskine, der efterfølgende sorterer i følgende rene plastfraktioner: PP, PET, PE samt mad-og drikkekartoner.

Affaldsspandene har flere rum til de forskellige fraktioner, affaldet skal sorteres i. Skraldebilerne er desuden indrettet sådan, at affaldet ikke blandes når det smides heri. På den måde sikrer man sig også, at borgernes nøje sortering ikke er spildt. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Mad- og drikkekartoner sendes videre til anden behandling, hvor papdelen blandt andet bliver skilt fra. Pappet bliver brugt til at lave kartonruller, der kan anvendes i produktionen af nye emballager. Plast- og aluminium bliver skåret i små stykker og presset sammen i baller. Senere bliver disse solgt som råstoffer.

Resten af plasten sorteres i tre typer. Hver plasttype balles hver for sig og sendes til viderebehandling. Undervejs bliver de blandt andet renset for etiketter og så bliver de skåret til såkaldte små "flakes", altså bittesmå stykker. Her renses de, så de er helt lugtfri.

Til sidst bliver de lavet til små plastperler, der er basismateriale i produktionen af plastik.

Sådan ser en "balle" ud. Affaldet er presset sammen i en firkant, der er nemmere at håndtere. Her er det metalaffald fra blandt andet dåser. Arkivfoto: Annelene Petersen

Dit glas- og metalaffald køres også til Damifo i Vojens. Her knuses glas og adskilles ved hjælp af en maskine fra metallet.

Glas bliver brugt som råvare til fremstillingen af nyt glas, og fint glassand kan anvendes som asfalt i stedet for sand.

Metal sorteres blandt andet jern og aluminium. Hver metaltype smeltes og
laves til basismaterialer, som kan bruges til at fremstille eksempelvis bildele og byggematerialer.

Hvor ender pap og papir samt tekstilaffald?

Den sidste af de store skraldespande har tre rum. Det ene er til papir, det andet til pap og det tredje til tekstilaffald. Denne beholder tømmes hver fjerde uge ved énfamilieboliger og fællesbebyggelser.

Det er vigtigt, at dit tekstilaffald er i poser. Disse indsamles sammen med pap og papir. Lastbilen kører det hele til Stena Recycling i Tilst, hvor tekstil manuelt sorteres fra pap- og papiraffaldet.

Skraldemændene tømmer affaldsspandene i skraldebilerne, og herefter fragtes dit affald rundt til forskellige steder i Danmark, hvor det håndteres. Arkivfoto: Lone Weinreich

Tekstilaffaldet bringes herefter til et andet sorteringsanlæg, hvor det sorteres efter stoftype. Herefter bliver det revet til fibre, som kan bruges til at lave nyt tøj, tæpper, lydisolering og fyld til hynder.

Pap og papir bliver også sorteret, så det kan genanvendes hver for sig. Hvidt papir kan blive til nyt hvidt papir. Pap og blandet papir/pap kan blive til papkasser og emballage.

Hvad sker der med det farlige affald?

Slutteligt har du fået en lille rød skraldespand, der er til såkaldt farligt affald.

Her er der tale om affald, der kan skade enten miljøet eller os selv, hvis det ikke sendes til særlig behandling.

Farligt affald kan eksempelvis være spraydåser og malingrester, batterier, gift til skadedyr, neglelak eller en tom emballage med et faremærke.

Kassen med dit farlige affald stiller du ovenpå en af dine andre affaldsbeholdere. Så tager skraldespanden den med og stiller en ny. Foto: Reno Djurs

Den røde skraldespand bliver afhentet og kørt til et sorteringsanlæg i Herning. Her åbner en medarbejder manuelt en kasse ad gangen på et bord, der er udstyret med kraftig udsugning. De forskellige typer affald sorteres.

Herefter ryger affaldet videre til forskellige behandlingsanlæg, hvor miljøskadelige indholdsstoffer i størst muligt omfang bliver fjernet, og genanvendelige råstoffer udvindes, så de kan bruges i nye produkter.

De farlige stoffer afsættes til forskellige aftagere afhængigt af farlighed og destruktionsbehov.

De røde kasser vaskes herefter i en maskine, så de igen er klar til brug.

Hvor rene skal tingene være?

Flere frygter, at der med den frekvens, skraldespandene bliver tømt med, kan danne sig maddiker eller andre ulækre ting i skraldespandene mellem tømningerne.

- Når jeg smider bananskræller og andet madaffald i beholderen, så kan der ret hurtigt blive ulækkert nede i spanden, er der eksempelvis en læser, der har skrevet til os.

Men meningen er ikke, at madaffald eksempelvis skal ligge frit i affaldsbeholderen siger Mette Norengaard.

- Som forbruger får du udleveret poser til madaffald og tekstilaffald. Derfor er det også vigtigt, at man binder knude på posen, så madsaft og andet snask ikke kan løbe ud i affaldsbeholderen, siger hun.

Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med den nye affaldssortering

Her er et udpluk af spørgsmål, Reno Djurs ofte får i forbindelse med den nye affaldssortering. 

Må jeg dele beholder med min nabo?

Nej, der skal som udgangspunkt være opstillet beholdere til alle affaldstyperne på hver enkelt ejendom.
Kun ved særlige forhold, hvor det er fysisk umuligt at opstille eller afhente de tre beholdere, kan dette fraviges. Hvis du mener, at dette er tilfældet på din ejendom, bedes du kontakte Reno Djurs og fortælle hvorfor. De kommer derefter på besøg på din ejendom. 

Hvad gør jeg, hvis jeg mangler plads i beholderne?

Giv dit affald et klem. Du må også gerne stable plasticbøtter, så de fylder mindre. Blød plast har en tendens til at udvide sig, så det fylder meget og kan gøre tømning vanskelig. Derfor er det en god idé at trykke blød plast sammen i en pose. Der er også mulighed for at tilkøbe en større beholder.

Du kan også vælge at tilkøbe en ekstra tømning af dit restaffald. Affaldsbeholderen bliver i så fald tømt en gang om ugen. Det koster det dobbelte af 14-dages tømning.

Det samme gør sig gældende for beholderen til plast-, mad- og drikkekartonaffald. 

Hvor meget ekstra koster den nye ordning mig?

Prisen stiger, fordi Reno Djurs skal købe nye beholdere, og fordi det er dyrt at tømme de mange beholdere. Affaldet skal også sorteres, før det kan genanvendes. Hvad det præcis koster dig som forbruger, afhænger både af, hvilken ordning du har i dag, og hvilken ordning du konkret får fremover. 

Må jeg flytte skillerummene i beholderne?

Skillerummene i affaldsbeholderen er tilpasset lastbilerne, der afhenter skraldet, så skraldet i de forskellige fraktioner ikke blandes sammen. Derfor må du ikke flytte på skillerummene. 

Kilde: Reno Djurs

I den forbindelse er det også vigtigt at man ikke overfylder skraldespanden, så den ikke kan lukkes.

- Hvis låget står åbent, kan der komme fluer ned i spanden. Derfor skal man være omhyggelig med at lukke låget ordentligt, siger Mette Norengaard.

Slutteligt et spørgsmål, der ofte går igen. For som forbruger bliver du bedt om at rengøre emballage fra eksempelvis mad, drikkekartoner og dåser, inden du smider dem i skraldespanden.

- Tanken er ikke, at man skal bruge store mængder vand på at skylle og vaske dåser, flasker og kartoner. Men emballagen skal være tom og skrabet fri for indhold, siger Mette Norengaard.

  • Skraldespandene fylder mere på villavejene, eftersom vi nu skal sortere skraldet i ti såkaldte fraktioner. Til det har husejerne fået tre affaldsspande. Foto: Emma Ahlgreen Haa
  • Skraldespande 3a3
    Restaffald skal i en bunke, pap og papir i en anden. Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal lære at sortere sit skrald på en ny måde, men heldigvis er der forklarende symboler på alle skraldespandene. Foto: Jens Thaysen
  • Affaldsspandene har flere rum til de forskellige fraktioner, affaldet skal sorteres i. Skraldebilerne er desuden indrettet sådan, at affaldet ikke blandes når det smides heri. På den måde sikrer man sig også, at borgernes nøje sortering ikke er spildt. Foto: Emma Ahlgreen Haa
  • Randers Kommune, affaldssortering, affald, affaldsterminalen, skrald, genbrugsstation, genbrug, skrammel, Jørgen Niemann, Niels Tougaard
    Sådan ser en "balle" ud. Affaldet er presset sammen i en firkant, der er nemmere at håndtere. Her er det metalaffald fra blandt andet dåser. Arkivfoto: Annelene Petersen
  • Skraldemændene tømmer affaldsspandene i skraldebilerne, og herefter fragtes dit affald rundt til forskellige steder i Danmark, hvor det håndteres. Arkivfoto: Lone Weinreich
  • Kassen med dit farlige affald stiller du ovenpå en af dine andre affaldsbeholdere. Så tager skraldespanden den med og stiller en ny. Foto: Reno Djurs
Et ganske særligt sommerhus er lige nu til salg i Norddjurs. Huset koster knap syv millioner kroner, og er den tredjedyreste ejendom til salg i kommunen netop nu. Foto: Nybolig Grenaa

Se listen: Her er de seks dyreste ejendomme til salg i Norddjurs netop nu

I øjeblikket er der mange boliger til salg i vores kommune, og langt de fleste er til at komme til for almindelige menneskepenge. Men der er også ejendomme, der sprænger skalaen og kræver et lidt større greb i lommen. Til gengæld får du også smukke udsigt, masser af plads og unik arkitektur med i prisen.

NorddjursLIV har samlet de seks dyreste ejendomme til salg i kommunen lige nu.

Drømmer du om arkitektur i særklasse? En gammel skole, du kan indrette til lige det, du har brug for? Et særligt sommerhus med udsigt til Kattegat? Eller måske din egen landejendom tæt på skoven? Så læs med her og se de seks dyreste ejendomme, der lige nu er til salg i Norddjurs Kommune.

507 huse, villaer og sommerhuse er i skrivende stund til salg i Norddjurs Kommune. Langt de fleste af dem til en pris, der er til at betale. Men der er også boliger, der kræver, at du hiver den store tegnebog frem.

Den dyreste bolig lige nu koster 11 millioner kroner. Der får du til gengæld masser af land, udsigt til skov og mulighed for erhverv med i købet.

Drømmer du om et sommerhus i særklasse, er der også en mulighed. Ved Grenaa er nemlig et sommerhus til salg med udsigt til Kattegat og klitterne. Det koster knap 7 millioner kroner, men ligger til gengæld naturskønt og nærmest ugeneret.

Kig med herunder og lad dig måske inspirere - om ikke andet kan man jo altid drømme lidt.

Listen går fra den billigste til den dyreste ejendom, og du kan klikke på de enkelte billeder for at se flere billeder hos den respektive ejendomsmægler.

6. Unik liebhaverejendom i idylliske omgivelser: 297 kvadratmeter for 6.298.000 kroner

På Vester Hesseldal tæt på Grenaa får du her en bolig, der ifølge ejendomsmægleren sjældent er udbudt til salg.

Huset er bygget i 2006 og ligger på en stor grund, hvor der blandt andet er en lille skov og marker.

Nedenunder finder du blandt andet en stue med højt til loftet og et stort køkken. Her finder du også et værelse og et badeværelse.

Ovenpå finder du fire værelser og to badeværelser.

Du får også to lader, hvoraf den ene indeholder en gildesal med køkken og et bad. Der er desuden to hestebokse, så ejendommen er ideel til hestehold.

5. Landejendom, der tidligere har vundet kommunens pris for bedst restaurerede ejendom, er nu til salg for 6.495.000 kroner

På Emmelevvej ved Grenaa er en unik landejendom på 184 kvadratmeter til salg for godt 6,5 millioner kroner.

Gården har ifølge ejendomsmægleren været i samme families eje i 157 år, og i 2001 fik ejendommens kommunens pris for bedst restaurerede ejendom.

Du får ni værelser, flere stuer og adskillige badeværelser. På førstesal finder du en separat lejlighed, der har stue, bad og to værelser, og grunden rummer også de gamle driftsbygninger, der i dag bliver brugt til bed & breakfast, konferencer og som kursuscenter.

For pengene får du desuden 28 hektar jord med i købet.

4. Feriebolig, bed and breakfast eller noget helt tredje? Gammel landsbyskole til salg for 6.495.000 kroner

Drømmer du om en gammel landsbyskole med det, ejendomsmægleren beskriver som uanede muligheder? Så har du nu chancen. Den gamle landsbyskole, der blev bygget i 1909, kan nemlig blive din for 7,5 millioner kroner.

Ejendommen er på 1287 kvadratmeter og rummer ifølge ejendomsmægleren "uanede muligheder". Du skal nok have fat i en del tilladelser, hvis du gerne vil indrette zoologisk have i den gamle skole, men ellers skulle der være rig mulighed for at udnytte boligen til lige det, du drømmer om.

Ejendomsmægleren foreslår eksempelvis, at du kan etablere bed & breakfast eller konferencecenter. Har du brug for meget plads, kan du også selv slå dig ned i boligen, der er forsynet med 13 soveværelser, ni badeværelser og flere køkkener.

Du får også en stor pool med spa og sauna, en biograf og en sportssal.

Boligtypen er et fritidshus, så du kan også bruge stedet som sommerhus og eventuelt udleje det.

3. Et helt særligt sommerhus med udsigt til Kattegat: 91 kvadratmeter for 6.900.000 kroner

Sommerhuset her byder på udsigt over havet og direkte adgang til stranden. Til gengæld skal du også have næsten syv millioner kroner op af lommen, hvis det skal blive dit.

Huset er bygget i 1930'erne, men det fremstår i dag renoveret og i meget velholdt stand.

Sommerhuset er i to plan. Øverst er der mulighed for at lever det daglige liv  med en stor stue, et køkken og en mindre stue. Her er desuden et lille WC og et lille værelse.

Nedenunder finder du et større badeværelse fra 2009, to gode rum og et bryggers samt plads til opbevaring.

Der er veletablerede terrasser på tre sider af sommerhuset, så du kan nyde udsigten fra flere sider.

2. Landejendom midt på Djursland med mulighed for erhverv til 7.595.000 kroner

Ved Albøge midt på Djursland finder du Søbygård, et landsted med et boligareal på 380 kvadratmeter, som nu kan blive dit for knap 7,6 millioner kroner.

Hovedbygningen på knap 400 kvadratmeter er nok der, hvor du slår dig ned med familien. Her finder du blandt andet et stort landkøkken, en anrettergang og et åbent grovkøkken. Du finder desuden flere værelser, et stort soveværelse samt badeværelse og gæstetoilet.

I den ene længe er en lejlighed på cirka 90k kvadratmeter, som kan udlejes som erhverv. Her er desuden også et stort værksted og en garage.

Huset rummer yderligere længer, som du kan udnytte til eksempelvis værksteder, butik eller udlejning.

Overalt på grunden finder du en smuk udsigt over både park og natur. Der er cirka 15 kilometer til Grenaa Havn og cirka 10 kilometer til lufthavnen i Tirstrup.

1. Tæt på skov og natur: 300 kvadratmeter for 11.000.000 kroner

300 kvadratmeter og 13,5 hektar jord kan du i Nimtofte få for 11 millioner kroner. Fra flere steder i huset er der udsigt til skov og natur, og der er gode muligheder for jagt.

Huset er bygget i 1924, men er løbende renoveret siden 2010. Du får tre store værelser, to badeværelser, to toiletter, et bryggers og en entre.

Er du glad for wellness, er der også gode muligheder. Huset har nemlig egen wellness-afdeling, hvor der er pool, spa, sauna samt pejsestue.

Der er desuden et stort erhvervsareal i en bygning for sig.

  • Et ganske særligt sommerhus er lige nu til salg i Norddjurs. Huset koster knap syv millioner kroner, og er den tredjedyreste ejendom til salg i kommunen netop nu. Foto: Nybolig Grenaa
Thomas Bork sætter en ære i at levere topkvalitet og personlig betjening. Foto: Asbjørn With

Thomas Bork bliver i Mols Røgeri, men det bliver ikke, som han havde tænkt: - Det er svært at slippe, selvom kroppen brokker sig

Langt de fleste på Djursland kender Mols Røgeri. Og jeg tror også, mange på et eller andet tidspunkt har lagt vejen forbi røgeriet. Derfor bringer vi i dag en historie fra vores kollegaer på SyddjursLIV, der har besøgt Thomas Bork i røgeriet.

Det er i år 20 år siden, at Thomas Bork købte røgeriet sammen med sin bror. Han nyder den daglige gang i butikken og i særdeleshed omgangen og snakken med kunderne.

Desværre er han af en ulykke for tre år siden efterfulgt af en parkinsons-diagnose, tvunget til efterhånden at trappe mere og mere ned i det fysiske arbejde.

Derfor er jagten også gået ind på en, der kan stå for den daglige drift af røgeriet. Men Thomas Bork garanterer, at han bliver ved med at holde øje med kvaliteten og han fortsætter med at komme i forretningen og tale med kunderne.

I 20 år har Thomas Bork udviklet og forfinet produkterne i Mols Røgeri. En ulykke for tre år siden efterfulgt af en parkinsons-diagnose, tvinger ham til at trappe mere og mere ned i det fysiske arbejde og overlade det til andre. Men han bliver ved med at holde øje med kvaliteten og han fortsætter med at komme i forretningen og tale med kunderne.

Rigtig mange, der bor på Djursland eller har sommerhus i nærheden, har gennem tiden svunget bilen ind til Mols Røgeri lige ved byskilte til Egens Havhuse.

Og gennem de seneste 20 har har der været stor sandsynlighed for, at røget fisk i alverdens afskygninger, røget salt eller friske fiskedeller med remulade er blevet langet over disken af Thomas Bork.

- Jeg vil gerne sælge det bedste af det bedste, og det holder jeg af at fortælle om til kunderne i butikken. Også selv om det ikke altid er vigtigt for kunderne at få at vide, præcis hvor fiskene er fanget henne, eller hvordan processen har været med at forædle fiskene, bare det smager godt. Og det gør det, slår Thomas Bork fast.

Stor kærlighed til fisk

I 2003 købte han sammen med sin storebror Mols Røgeri af sine forældre, men glæden ved at arbejde med fisk går meget længere tilbage til barndommen på havnen i Fredericia.

- Jeg har altid holdt af at arbejde med fisk. Siden jeg var lille, har det været en del af mit liv. Jeg stod i min fars fiskeforretning allerede som 10-årig. Det var sjovt at tale med kunderne. Allerede dengang var det nok mit største problem.

I 2000 kørte Thomas Bork og hans forældre forbi Mols Røgeri. Et til salg-skilt fik familien til at holde ind til siden, og sådan kom familien fra Fredericia til Mols. Foto: Asbjørn With

- Da jeg blev lidt større tog jeg tit med min far på fisketur på fjorden efter skole eller i weekenden. Vi satte garn eller fangede ål, og så serverede vi ålegilde for hele familien. Så fisk og fiskeri har altid været noget, jeg har været rigtig glad for, siger Thomas Bork og trækker lidt på smilebåndet.

Alligevel har vejen til et liv med egen fiskeforretning og succes hos kunderne ikke været uden bump.

For Thomas var ordblind som lille. Og det er han stadigvæk.

- Jeg har altid en kollega eller kunderne selv, der hjælper mig, hvis nogen for eksempel skal bruge en kvittering, konstaterer Thomas Bork.

I den lokale skole var de sikre på, at den lille Thomas var doven.

- Det gjorde min mor rasende. Hun terpede med mig i over to timer hver eneste dag, når jeg kom hjem fra skole, og hun ville ikke finde sig i, at skolen så sådan på hendes søn. Så jeg kom i specialklasse inde i Fredericia, fortæller Thomas Bork.

Det stod dog hurtigt klart, at det med at at læse og skrive aldrig ville blive helt godt, og en specialist i ordblindhed konstaterede hurtigt, at Thomas Bork nok aldrig ville få det lært.

Sildekasser og flåede fisk

Heldigvis var der andre veje. Og allerede i femte klasse var han begyndt at tjene penge ved at banke sildekasser sammen for sin far, eller han flåede fisk eller hjalp til i forretningen på havnen.

- Det var en relativt stor forretning, min far havde. Egentlig var han smed på en boreplatform og var væk i perioder og så hjemme i perioder. Det gik ikke rigtigt med små børn, så da jeg blev født købte han fiskeforretningen med leverancer fra 18 fiskerbåde, fortæller Thomas Bork.

Der var altid noget at lave for en dreng, der gerne ville tjene lidt skillinger. Og det ville Thomas Bork og hans bror gerne.

Foto: Asbjørn With

- Hvis vi ville have noget, måtte vi arbejde for at tjene penge til det selv. Min bror solgte makreller nede i Fredericia by, og jeg bankede sildekasser sammen. En krone per styk. 50 på en dag. Jeg var god til at bruge mine hænder dengang, og det er jeg endnu, fortæller Thomas Bork.

Efter to år på Gjerrild Efterskole lidt uden for Grenaa gik Thomas Bork i lære som bager, men det blev ikke den vej, der skulle bringe ham smør på brødet. Flere gange ramte han ind i bagermestre, som ikke helt var kommet ind i nutiden med hensyn til ledelse og mandskabsbehandling.

Selvstændig i en ung alder

I 2000 solgte Thomas Borks forældre fiskeforretningen i Fredericia. Havnefronten i byen skulle fornyes og det betød, at fikseforretningen måtte vige for boliger. Forældrene måtte se sig om efter noget andet at lave.

- Jeg var sammen med mine forældre på en køretur til Mols af helt andre grunde, men der stod et til salg-skilt uden for Mols Røgeri. Der kørte vi ind og talte med ejeren som om, vi havde kendt ham altid.

- Det var ikke noget lukrativ forretning på det tidspunkt, men min far så potentialet og købte butikken, fortæller Thomas Bork, der flyttede med til Syddjurs.

Røgeriet blev sat i stand og udvidet, og i 2003 sagde Thomas Bork endeligt farvel til bagergerningen og købte sammen med sin bror røgeriet.

- Min bror har et fuldtidsjob ved siden af, men der er ham, der ordner regnskaberne. Så tager jeg mig af driften og kontakten til leverandører, forædling og alt det. Det er det, jeg elsker og er god til.

- Det er vigtigt, at kvaliteten er helt i top, for det er det, vi sælger her, fortæller Thomas Bork.

Med de bedste råvarer fra de bedste leverandører af fisk har Thomas Bork gennem årene forfinet og udviklet især røgede produkter til butikken.

Sammen med sin far har Thomas Bork udviklet røget salt. Det ryges i de store ovne og vendes en gang dagligt gennem flere uger, inden det kommer på glas og på hylderne i butikken. Foto: Asbjørn With

- Min far og mor hjalp til i de første år og sammen med min far opfandt jeg røget havsalt. Der var slet ikke noget, der hed røget salt, før vi begyndte at eksperimentere med det og udvikle det til et produkt, konstaterer Thomas Bork, som også er kendt for blandt andet røget fisk og fiskefrikadeller i høj kvalitet.

Livet tog en ny drejning og så endnu en

I mange år gik det rigtig godt. Thomas Bork udviklede fiskeforretningen, udviklede produkter og nød især kontakten til kunderne, som han altid har gjort.

Men i 2020 faldt han ned fra et loft og smadrede sin hæl. Det betyder, at der skulle indopereres et metalspil i hælen i stedet for at få foden til at kunne fungere nogenlunde igen.

- Der gik lang tid, inden jeg kunne begynde at gå på foden igen.

- Og da jeg endelig kom på benene begyndte jeg at ryste. Det blev værre og værre, fortæller Thomas Bork.

I år har Thomas Bork 20 års jubilæum som medejer af Mols Røgeri. Foto: Asbjørn With

Efter en række undersøgelser og test kunne han konstatere, at livet igen havde slået en koldbøtte.

- Det viste sig desværre, at jeg har parkinsons-sygdom, og det blev bekræftet i MR-scanneren.

- Min bror var ved min side hele vejen igennem forløbet og fik spurgt lægerne, om der var andet. Vi har kræft i familien på min fars side, så det var vigtigt at få det undersøgt også. Jeg havde heldigvis ikke kræft, men det var en voldsom nyhed, at jeg havde parkinsons, fortæller Thomas Bork.

Parkinsons kan ikke kureres, men der findes forskellige behandlinger, der kan afhjælpe nogle af generne ved sygdommen.

- Det tog lang tid at finde den rigtige dosering af medicinen. Mit humør forsvandt fuldstændigt, og det tog flere måneder, inden det begyndte at vende tilbage.

- Pillerne kan begrænse rystelserne men desværre ikke forbedre situationen, konstaterer Thomas Bork, som har været nødt til at ansætte tre medarbejdere i forretningen, fordi han stort set ikke kan udføre fysisk arbejde selv længere.

Rygeovnene er afgørende for at producerer de røgede varer, Mols Røgeri er berømte for. Foto: Asbjørn With

Bliver i forretningen

Med en ødelagt hæl og sygdom i kroppen, bliver fremtiden slet ikke sådan, som Thomas Bork havde forestillet sig.

I en alder af bare 41 år er det stort set umuligt for ham at arbejde og gøre det, han er allermest glad for. Meget hurtigere end forventet, må Thomas Bork træde i baggrunden og lade andre overtage livsværket med Mols Røgeri.

- Det er rigtig svært at slippe det, selvom kroppen virkelig brokker sig. Og det er svært at erkende, at jeg lige nu højst kan arbejde en time eller to om dagen og nok i virkeligheden mindre, fortæller Thomas Bork, som for et år siden indledte processen frem mod en førtidspension.

Det her passer Thomas Bork dårligt. At sidde med hænderne i skødet og lave ingenting er ikke en mulighed. Foto: Asbjørn With

Lige nu arbejder han på at finde en mere permanent løsning, hvor der skal findes en, der kan stå for den daglige drift af butikken i den ånd og med de værdier, Thomas Bork har brugt halvdelen af sit liv på at skabe.

- På den måde kan jeg blive tryg ved at afgive mere af ansvaret, siger han.

Men selv om Thomas Bork må lægge det fysiske arbejde i andres hænder, er han ikke typen, der bare kan sætte sig ned med hænderne i skødet og lave ingenting. Og sådan bliver det heller ikke.

- Jeg vil stadigvæk blive ved med at være en del af forretningen, bare ikke fysisk. Men det er vigtigt, at kvaliteten er i top, og jeg vil blive ved med at komme og nyde det, jeg holder mest af, tale med folk og holde øje med, at tingene er i orden, lover Thomas Bork.

  • Thomas Bork sætter en ære i at levere topkvalitet og personlig betjening. Foto: Asbjørn With
  • I 2000 kørte Thomas Bork og hans forældre forbi Mols Røgeri. Et til salg-skilt fik familien til at holde ind til siden, og sådan kom familien fra Fredericia til Mols. Foto: Asbjørn With
  • Foto: Asbjørn With
  • Sammen med sin far har Thomas Bork udviklet røget salt. Det ryges i de store ovne og vendes en gang dagligt gennem flere uger, inden det kommer på glas og på hylderne i butikken. Foto: Asbjørn With
  • I år har Thomas Bork 20 års jubilæum som medejer af Mols Røgeri. Foto: Asbjørn With
  • Rygeovnene er afgørende for at producerer de røgede varer, Mols Røgeri er berømte for. Foto: Asbjørn With
  • Det her passer Thomas Bork dårligt. At sidde med hænderne i skødet og lave ingenting er ikke en mulighed. Foto: Asbjørn With
Anders Christensen er den ene af tre ejere af ny HTH-butik i Grenaa. Mere om det længere nede. Foto: Anders Tilsted

Mange vil gerne være ny kommunaldirektør. Fodgængerfelter er forsvundet i trafikeret kryds. Sen taxaservice forsvinder visse steder

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Norddjurs.

Ugens nyhedsoverblik byder på fem nyheder fra kommunen.

Vær opmærksom, når du krydser vejen: To fodgængerfelter er forsvundet i trafikeret kryds i Grenaa

Hov, der mangler da noget? Efter asfalten er blevet lavet, mangler der to fodgængerfelter i krydset Bavnehøjvej/Markedsgade i Grenaa. Fodgængerfelterne er dog på vej tilbage. Foto: Anders Tilsted

Du skal være opmærksom, når du krydser Bavnehøjvej i Grenaa. Der burde nemlig være to fodgængerfelter, men efter der er blevet lagt ny asfalt på vejen, er fodgængerfelterne forsvundet. 

Vejen mangler også både hajtænder og striber for bilisterne. 

Det skriver Randers Amtsavis.

- Det er forskellige folk, der laver asfalteringen og afstribningen, og det er ikke altid, det kan koordineres, så fodgængerovergange og striber bliver genmarkeret lige efter, asfalten er lagt på, siger Anders Bitsch Christiansen, vejingeniør i Norddjurs Kommune, til Randers Amtsavis.

Han lover også, at man hurtigst muligt vil få lavet fodgængerfelterne igen.

Indtil da skal fodgængere huske, at de ikke længere har førsteret i krydset. I stedet skal man vente med at krydse vejen, indtil der ikke kommer flere biler. 

Flere end ti drømmer om at blive ny kommunaldirektør

Flere end 10 har ansøgt om at blive ny kommunaldirektør. Foto: Asbjørn With

24. august udløb ansøgningen til stillingen som ny kommunaldirektør i kommunen. Den post er der tilsyneladende flere, der gerne vil bestride.

Det skriver Lokalavisen Norddjurs, der har forsøgt at få oplyst det præcise ansøgerantal fra kommunen.

Dette har dog ikke været muligt, da der er tale om en ansættelsessag.

- Jeg kan sige, at der er mere end 10 ansøgere til stillingen og at feltet på alle måder er stærkt og bredt, siger borgmester Kasper Bjerregaard (V) til avisen.

Det forventes, at den nye kommunaldirektør tiltræder 1. november.

Den tidligere kommunaldirektør fratrådte officielt sin stilling 18. april. Forud var gået en periode med afsløringer om blandt andet krænkende adfærd.

Det var NorddjursLIV, der 12. februar kunne afsløre store problemer med arbejdsmiljøet i kommunaldirektørens sekretariat på rådhuset i Grenaa.

Afsløringen skete på baggrund af en rapport fra Arbejdstilsynet, som NorddjursLIV fik aktindsigt i.

Der er ikke tale om seksuelle krænkelser fra kommunaldirektørens side, men derimod krænkende adfærd, offentlige skideballer, øjne der ruller rundt i hovedet, overfusninger, irettesættelser, personligt nedværdigende og sårende udtalelser og bagtalelser.

Økonomiudvalget valgte efterfølgende at sende kommunaldirektøren hjem, mens et eksternt konsulentfirma skulle foretage den grundige undersøgelse af arbejdsmiljøet i kommunaldirektørens sekretariat, som Arbejdstilsynet har pålagt Norddjurs Kommune.

Klik her for at finde vores samlede dækning af sagen.

Restaurant Bindingsværket får besøg af tidligere Michelin-kok

Stjernekok Rasmus Grønbech (t.h.) rykker søndag 15. oktober ind på Restaurant Bindingsværket, hvor han skal lave mad med stedets køkkenchef Mikkel Schandorff (t.v. øverst). Fotos: Kim Haugaard og Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Restaurant Bindingsværket i Drammelstrup byder søndag 15. oktober på en større gastronomisk oplevelse.

Her rykker den tidligere stjernekok Rasmus Grønbech nemlig ind i køkkenet og vil sammen med restaurantens køkkenchef Mikkel Schandorff stå for menuen denne aften.

Det skriver restauranten på sin instagramprofil.

Rasmus Grønbech har tidligere været køkkenchef og medejer af restaurant Prémisse i København. Han åbnede i 2011 restauranten Grønbech & Churchill, som allerede året efter åbningen blev tildelt en Michelin-stjerne. En stjerne, som restauranten fastholdt indtil den lukkede i 2016.

Rasmus Grønbech har ikke arbejdet i et køkken, men i stedet blandt andet udgivet kogebøger, i de senere år.

Men 15. oktober træder han igen bag kødgryderne for en aften.

Mikkel Schandorff, der er ejer af og køkkenchef på Bindingsværket, var i sin tid elev hos Rasmus Grønbech.

Gæsterne skal søndag 15. oktober igennem otte retter, hvor de to kokke hver især laver fire retter.

Prisen for otte retter er 895 kroner. Du kan tilkøbe vinmenu til 680 kroner. For at booke bord, skal du ringe til restauranten på 40608059.

Restaurant Bindingsværket har hjemme i et to århundreder gammelt bindingsværkshus i Drammelstrup mellem Ebeltoft og Grenaa.

Huset var oprindeligt var en landarbejderbolig, men i 1936 blev indrettet til traktørsted og fungerede som sådan i en lang periode.

Arbejdspresset er for meget: Dele af Norddjurs mister sin taxaservice i de sene aftner og nattetimer

Arbejdspresset er blevet for meget for Jeanette Madsen, og derfor stopper hun nu med at køre taxa i Allingåbro, Auning og Ørsted. Privatfoto: Madsens Taxi

Eter 12 år med taxakørsel i Norddjurs, er det snart slut med Madsens Taxi. Arbejdspresset er for meget, og derfor siger ejer Jeanette Madsen stop.

Det skriver TV2 Østjylland.

De seneste 12 år har Jeanette Madsen haft fem friweekender. Det er svært at finde chauffører, og derfor har Jeanette Madsen meget at kørslen selv. Desuden er firmaet stort set det eneste, der tilbyder taxakørsel i nattetimerne i en del af Norddjurs. 

- Jeg er meget ked af det på kundernes vegne, men jeg er nødt til at tænke på mig selv, siger Jeanette Madsen til TV2 Østjylland. 

Der er ifølge mediet et andet firma i området, der indimellem tilbyder at hente og bringe kunder. Men Jeanette Madsen er den eneste, der fast har tilbudt taxakørsel efter mørkets frembrud i mere end 12 år.

Jeanette Madsen driver også en forretning med turistbusser, og den del fortsætter hun med. Hun fortsætter desuden med at køre kontraktkørsel, hvor hun kører flextrafik for regionen.

Taxafirmaet dækker Allingåbro, Auning og Ørsted.

Sidste kørsel er 28. september. 

300 kvadratmeter udstillingslokale med køkkener, badeværelser og garderober åbner i weekenden

HTH slår dørene op til deres nye butik på Hesselvang i Grenaa i weekenden. Foto: Anders Tilsted

Lørdag 2. september åbner HTH ny butik i Grenaa.

Det skriver Randers Amtsavis.

HTH er landets største køkkenproducent, og ejerne bag den nye butik er Anders Christensen, Morten Olesen og Alex Ahrenkiel, der også har to butikker i Randers og Silkeborg. 

- Vi kan se et hul i markedet, hvor mange fra Grenaa og omegn kører langt for at se på køkkener, siger Anders Christensen til Randers Amtsavis. 

I butikken bliver der omkring 300 kvadratmeter med udstillinger af køkkener, badeværelser og garderober. Butikken får desuden et stort lager.

De tre ejere håber, at folk har lyst til at støtte butikken, der byder på køkkener og andet i prislejet fra 30.000 kroner til 500.000 kroner, så de fleste forhåbentligt kan være med.

- Vi satser virkelig på Grenaa, men for at det kan lykkes, så kræver det selvfølgelig også, at kunderne satser på os. Det tror vi på, at de gør, siger Anders Christensen til Randers Amtsavis.

Butikken får placering på Hesselvang, hvor flere andre butikker det seneste år er skudt frem. 

  • Anders Christensen er den ene af tre ejere af ny HTH-butik i Grenaa. Mere om det længere nede. Foto: Anders Tilsted
  • Hov, der mangler da noget? Efter asfalten er blevet lavet, mangler der to fodgængerfelter i krydset Bavnehøjvej/Markedsgade i Grenaa. Fodgængerfelterne er dog på vej tilbage. Foto: Anders Tilsted
  • Flere end 10 har ansøgt om at blive ny kommunaldirektør. Foto: Asbjørn With
  • Stjernekok Rasmus Grønbech (t.h.) rykker søndag 15. oktober ind på Restaurant Bindingsværket, hvor han skal lave mad med stedets køkkenchef Mikkel Schandorff (t.v. øverst). Fotos: Kim Haugaard og Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
  • Arbejdspresset er blevet for meget for Jeanette Madsen, og derfor stopper hun nu med at køre taxa i Allingåbro, Auning og Ørsted. Privatfoto: Madsens Taxi
  • HTH slår dørene op til deres nye butik på Hesselvang i Grenaa i weekenden. Foto: Anders Tilsted