Før du begiver dig på natureventyr i Hevring Hede, som er et skydeterræn ejet af Forsvaret, vil vi anbefale at du sætter dig ind i områdets sikkerhedsregler:

Forsvaret har 200 øvedage i området om året. De dage må man som civilbefolkning ikke bruge området overhovedet. De dage, der ikke er øvelser, er det til gengæld åbent for alle.

- I Hevring Skydeterræn må alle civile færdes frit, når terrænet er åbent. Når vi laver øvelse varsler vi forinden på vores portal, og derudover står det også på infoskærmene, hvor man må opholde sig, forklarer Jesper Vistisen, der er chef for Skydesikkerhed i området.

På denne portal kan du måned for måned følge med i, hvornår heden er åben for offentligheden. Dage markeret med rødt er der øvelse i terrænet, mens alle må bevæge sig ind i området på de grønne dage. 

Dog skal man være opmærksom på bestemte områder:

- Man må ikke gå ud på revlen, da man risikerer at støde på ueksploderet og dermed yderst farlige rester af ammunition i området, forklarer Jesper Vistisen.

Færdsel på revlen kan medføre politianmeldelse.

- Man må både gå, cykle og køre i området, men vi ser helst, at man benytter afmærkede ruter. 

Man må hverken lave åben ild eller slå telt op.

I hele juli måned i 2023 er alle dage grønne, så der er altså rig mulighed for en sommerferieudflugt.

- På Hevring Hede er der mulighed for store oplevelser med den meget unikke og sjældne natur. Blandt andet med enebærklit og klithede, som er noget man typisk finder på vestkysten og begge er meget særlige i et østjysk landskab, hvor vi jo har meget dyrket mark og skov, fortæller Lasse Werling, der er biologisk ved Naturstyrelsen.

Skal du en tur ud på Hevring Hede kan man med fordel tage en lille afstikker fra stierne, de steder hvor det er sikkert, for at opdage de små og store forskelle, der er på heden alt efter terrænet, fortæller han. 

Lige nu blomster klokkelynget, og om en måneds tid spirer hedelyngen frem. 

- Det særlige ved Hevring Hede er, at jorden er meget næringsfattig, fordi det tidligere har været havbund og aldrig har været opdyrket, mens det ligger langt fra landbrug og dermed ikke får næring derfra. Samtidig er beplantningen lav, hvilket betyder, at de får meget lys.

- Samlet set betyder det, at planter som græs og brændenælder - dem, vi kalder opportunister, som er gode til at udnytte mulighederne - ikke er til stede, og dermed ikke overskygger de andre arter. Så arter - det vi kalder nøjsomhedsplanter - der har svært ved at overleve andre steder, de trives rigtig godt her. 

Gå på fotojagt efter orkideer

- Lige nu kan man gå på fotojagt efter den fine orkidé, der hedder plettet gøgeurt. Det er en 20-30 centimeter høj, lilla blomsterplante. Det er en af de orkideer, som trives i næringsfattigt hedemose og er ret sjælden i Østjylland, fortæller Lasse Werling og tilføjer:

- Men man skal huske, at alle orkideer er fredet. Så man må ikke plukke dem eller grave dem op. Man må nyde dem som en juvel for øjet.

Kødædende planter og sjældne græsarter

I de fugtige områder af heden kan man også finde en anden kuriøsitet:

- Man kan støde på en rundbladet soldug, som er en af vores få kødædende planter, der spiser små bitte insekter. De fanger fluer og bladlus med små dråber af lim på bladene, forklarer Lasse Werling og tilføjer, at man ikke skal være bange for at røre ved den. Den kan ikke, som i tegnefilmene, spise og gøre mennesker fortræd.

Gør klar til julefrokosten

- I den fugtige hedemose finder man også porsen, som dufter fantastisk, fortæller botanisten.

Udover duften har porsen også en anden særlig funktion:

- Folk bruger porse til deres julesnaps. Pluk nogle stængler og put den i en flaske Brøndumsnaps. Tag den op efter 2-3 uger og smag, om den er klar eller skal stå lidt længere. Når du synes den er klar, kan du tage den op og gemme den til jul, og så har man en fremragende snaps med gode minder fra sommerens natur.

Ligeledes kan man finde den fine gule blomst Tormentil, hvor man kan bruge rødderne til at lave snaps på samme vis. Det giver snapsen en fin rød farve, fortæller han. 

- Er man på jagt efter at lave spiritus, kan man til efteråret tage en tur ud og plukke enebær, som er det, man bruger til at lave gin. 

Pluk svampe i efteråret

Senere på sæsonen begynder naturen at "lukke ned" til vinteren, men det skal ikke afholde dig fra en tur på heden, for der er stadig spiselige ting at komme efter.

- Man kan med fordel på på svampejagt i området til efteråret. Det er et ret godt område for de almindelige svampe. Gå især efter egekrat og egeskov, fortæller han og understreger, at man selvfølgelig ikke skal spise svampe, man ikke kender.

- Kysten ved Hevring Hede er et vadehav i miniformat. Fordelt over et år vil man kunne se stort set alle fuglearter i hele Danmark lige her, forklarer fugleobservatør Jens Bonde, der bor i Hevring.

Der bliver gjort omkring 3.000 forskellige observationer alene på Hevring Hede om året. Til sammenligning bliver der i naboområdet Hevring Holm kun gjort 260, mens der ved Lystrup Strand bliver gjort lidt over 700.

- Det er et helt særligt område, som er meget populært blandt fuglene på grund af det lave vand, hvor de kan finde meget næring. Mange af fuglene går i det lave vand og snadrer i bunden. Derudover slår de sig ned på sandrevlerne ude i vandet, hvor de kan være i fred, siger Jens Bonde.

Til den uvante observatør

Hvis man ikke er vant til at se efter fugle, hvordan starter man så i området omkring Hevring Hede?

- Jeg vil anbefale, at man går helt ned til kysten, hvor der er et observationstårn, og ser ud over vandet. Det er der, hvor der er flest fugle. Det kan være svært at se ordentligt i en håndkikkert, så det kan være godt med et teleskop. 

Ved kysten kan man se en lang række vadefugle, andefugle og edderfugle.

- De kommer forbi i et stort antal, når de er på træk. Det er et fantastisk syn. Selvom der er mest aktivitet i forår og efter, og på en mild vinter, så begynder mange af fuglene allerede at komme tilbage nordfra her midt i juli.

Inde på selve heden kan man også få fantastiske fugleoplevelser, forklarer han:

- På heden er der natteravne. Det er en ret sjældent fugl, der hovedsageligt findes i midtjyske plantager og Vendsyssel.

- Derudover skal man holde øje i enebærkrattet, hvor den rødryggede tornskade holder til. Den er blevet ret sjælden og er karakteristisk med sine rødlige kalot på ryggen, forklarer Jens Bonde.

Yderligere kan man også være heldig at støde på den smukke, farverige isfugl ved åen, fortæller ornitologen:

- Isfuglen har i mange år holdt til oppe ved åen. Men for et år siden fjernede de al vegetation fjernet langs åen, og isfuglen vil gerne sidde på gren over vandet og spejde ned, så den er klar til at dykke. Jeg har faktisk ikke set den siden. Men jeg ved, at den er blevet observeret, så måske er den trukket længere op ad åen.

For fuglekenderne

Er man mere vant blandt fuglearterne, er der også meget at komme efter i området, fortæller Jens Bonde:

- Man kan møde hedelærken. For dem, der ikke kender fugle, ligner den en almindelig lærke, men man kan kende den på stemmen, for hedelærken lyder helt anderledes end den normale lærkesang.

Nede ved vandet kan fuglekenderen også få sig en oplevelse:

- For nylig blev der på én dag observeret 72 arter, siger han og nævner i flæng:

- Man kan se storspove, almindelige ryler og de mere sjældne rylearter som strandskader og klyder, der yngler på revlen. Man kan også se viber og en lang række andefugle som gråænder, fløjlsænder og sortdykænder.

Man kan også være heldig at se den lysbugede knortegås.

- Skestorke og vandrefalken er også set, selvom man skal være lidt mere heldig. Sommetider raster havørne også på revlen. 

Så det er bare afsted med kikkerten - eller teleskopet - og se på den mangfoldige verden, der gemmer sig i luftrummet.

- Hevring er et fantastisk sted med store horisonter. På den ene side er det præget af den slags natur, som man ser inde i landet ved fjorde og store søer, og på den anden side får man den helt store og fantastisk horisont langs havet, forklarer Henrik Rudfeld.

Han har boet nær området i 30 år, hvor han har gået kilometervis af ture i den forskelligartede natur.

- Hevring Hede er kerneområde for kronvildt i den vestlige del af Norddjurs kommune. Det er helt fantastisk, for da jeg flyttede til for 30 år siden, var der sket ikke kronvildt i området.

Det er dog forbudt at jage på selve hedeområdet:

- Der er kun få landjagter i området om året, som planlægges af Forsvaret. Men til gengæld kan man lave pramjagt, fortæller han.

Gå på pramjagt

Pramjagt foregår på en lille pram der kan flyde på meget få centimeter vand, hvorfra man kan skyde fugle. Men det er ikke just en let disciplin, forklarer han:

- Man bliver nødt til at trække prammen ved lavvande, så man er klar til højvande. For man må kun gøre det, når der er vand til, at den kan flyde.

Ud til revlen er der helt tørt, når der er lavvande, så det er både hårdt og udfordrende at få prammen frem på det mudrede underlag.

- Både vindretningen og vandstanden skal passe. Og så skal man være klar til at gå på jagt omkring solopgang, hvor fuglene flytter sig.

Udover at være jæger er Henrik Rudfeld også aktiv fuglekigger:

- Selvom det er en forholdsvis vanskelig jagt og man sjældent skyder noget, så er det fantastisk fordi man altid er garanteret at se noget.

Man skal dog være opmærksom på reglerne, før man begiver sig afsted. Man skal nemlig være EU-borger og bosat i Danmark for at man må bedrive jagt på et vandkantsområde. Derudover skal man naturligvis have jagttegn og kende den almindelige jagtlov:

- Alle vadefugle er fredet. Af trækfugle er det kun dobbeltbekkasin, der må skydes. Derudover er der forskellige svømmeænder, primært gråand, pibeand og krikand, man må jage.

- Det fantastiske ved Hevring Hede er, at det er lukket af. For det betyder, at naturen får lov til at udvikle sig, siger Thorkild Danielsen, der er næstformand i den østjyske afdeling af Friluftsrådet.

Han vil anbefale lange gåture i området, hvor naturen ændrer sig fra årstid til årstid.

- Der er så mange fugle og plantearter, at hvis man er en rigtig friluftsnørd, så keder man sig aldrig på Hevring Hede.

Med 412 hektar er der mulighed for gode, lange travture. Forsvaret anbefaler dog at blive på stierne, når man går tur i området.

Derudover er der også noget andet ved området, som er særlig, fortæller han.

- Fordi området er så stort og sammenhængende, er der en helt særlig ro - og utrolig mørkt.

Der er næsten ingen lysforurening i området, hvilket gør det perfekt til stjernekiggeri.

- Det er selvfølgelig på grænsen til, hvad man må, da man ikke må færdes herinde, når det er mørkt. Men man kan enten være i udkanten eller gøre det om vinteren, hvor her bliver tidligt mørk. For det er et helt særligt syn at se på stjernehimlen herfra.

Man må ikke slå telt op eller åbne ild i området.

Hevring Hede er et helt unikt stykke dansk natur - og det største sammenhængende naturareal i Norddjurs Kommune. Derfor vil Dansk Naturfredningsforening lave en passiv fredning af området, som vil træde i kraft, hvis Forsvaret en dag trækker sig ud. Det kan i princippet sikre områdets natur til evig tid.

Men lokale frygter, at en fredning vil sætte stop for udvikling af byen Hevring, der grænser op til, fordi det allerede i dag er svært at få godkendt byggetilladelser.

Hvorfor er det nødvendigt med en fredning, som først træder i kraft om mange år - og måske aldrig?

Vi har talt med Danmarks Naturfredningsforening, med naboerne, Forsvaret og en biolog om, hvad der er op og ned i sagen. Du kan læse historien lige her.

I dag bliver Hevring Hede flittigt brugt af diverse naturentusiaster - blandt andre jægere.

Men i fredningsforslaget står der, at det ved en fredning vil blive forbudt at jage i området. For Danmarks Naturfredningsforening handler det om at beskytte de mange arter, der bor i området, og sikre, at det ikke pludseligt bliver et område, hvor der bliver jaget en masse.

Men jægerne er ikke enige, og vil have den paragraf ud af forslaget. For området bruges til nyjægerjagter, og dem findes der ikke særlig mange af i Danmark. På nyjægerjagter bliver en gruppe nye jægere uden meget netværk og viden inviteret ud sammen med en mentor, og det har et helt særligt pædagogisk formål, fortæller den lokale jæger Henrik Rudfeldt.

Læs historien her. 

Fra den 1. august til og med den 1. oktober 2023 kan man som borger, organisation og forening komme med sit input til revisionen af Norddjurs Kommunes Plan- og udviklingsstrategi.

Strategien er en politisk, langsigtet strategi, der sætter retning for den overordnede strategiske udvikling af kommunen. Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse har besluttet at revidere Plan- og udviklingsstrategien for bedre at kunne navigere i nogle af de helt store, langsigtede spørgsmål om kommunens fremtid og arealanvendelse.

Når høringsperioden åbner, kan plan- og udviklingsstrategien både læses og kommenteres på kommunens hjemmeside.

Revisionen af plan- og udviklingsstrategien er udarbejdet på baggrund af drøftelser på temamøde for Kommunalbestyrelsen, møder i de fire bybånd og drøftelser med en række interessenter. Særligt har tre temaer fået en større opmærksomhed og været genstand for en skærpelse i revisionen af plan- og udviklingsstrategien.

Natur - som en central prioritering i kommunens budgetaftale 2023-2026.
Prioritering af arealer - som konkret realiseret i kommuneplaner og aktualiseres i f.eks. placering af vedvarende energianlæg på land og i Kattegat.

Og den grønne omstilling - som sikrer en klimatilpasset kommune. Den grønne omstilling har fokus ind i både naturtemaet og prioritering af arealer.

For nyligt kom en lille ny pingvin til verden i Kattegatcentret i Grenaa, og i sidste weekend blev antallet af pingvinunger så fordoblet.

- Der er noget, vi havde ventet og håbet på, men der var trods alt langt fra sikkert, så det er dejligt, at den er kommet frem, siger Thomas Mathias Spiele, der er dyrepasser i Kattegatcentret til TV2 Østjylland.
Det er pingvinparret Ramsey og Clarice, der har udvidet familien med en ny pingvinunge, og der er dermed dobbelt op på rekorden om nyudklækkede pingvinunger.
For dyrepasser Thomas Mathias Spiele har oplevelsen med de to udklækninger været helt unik.
- Jeg synes, at det er meget specielt. Jeg har været med, da pingvinerne blev flyttet til Kattegatcenteret, da de dannede par og lavede reder. Så det er helt specielt at have været med hele vejen, siger Thomas Mathias Spiele.

Restauranter og hoteller har stor mangel på faglærte kokke og tjenere. Et nyt samarbejde mellem Norddjurs Kommune og lokale hoteller og restauranter skal skaffe flere som Erik Heelas Fosgrau, der er ved at uddanne sig til kok.

Det skriver Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg er mere glad, når jeg går herfra. Når jeg møder op, er det friske mennesker jeg snakker med. Det er rart, for jeg kommer op i gear og i godt humør, fortæller Erik Heelas Fosgrau, som i februar skiftede 10. klasse ud med en mesterlærerstilling som kokkeelev i restaurant Mundgodt.

I det danske sommerland er der mange kunder ved bordene, men det kniber med kokkene ude bagved. Manglen på faglærte kokke og tjenere er en af branchens største udfordringer, lyder det fra brancheforeningen Horesta. Alene det seneste halve år er det på landsplan 39% af alle stillingsopslag i branchen som var forgæves, viser en ny undersøgelse fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering.

Derfor faciliterer Norddjurs Kommune et nyt samarbejde mellem flere hoteller og restauranter, blandt andet om rekruttering og deling af tjenere og kokke, hvis et af stederne har ekstra travlt.

- Tiltaget er endnu et eksempel på det særlige ved Djursland. Her hjælper vi hinanden, både virksomhederne indbyrdes og i samarbejde med kommunen. Sammen sikrer vi fremtidens medarbejdere, og netop den slags samspil gør det attraktivt at drive virksomhed i Norddjurs, siger formand for erhvervsudvalget Stinne Thorsen Kvorning (LA).