Kender du det, at der ikke findes et helt passende ord for et sted, du gerne vil beskrive? Sådan har Pernille Egeriis Lægs Hansen det med sit madsted i Auning.

- Jeg har tænkt rigtig meget over, at jeg mangler et ord for at beskrive det her sted. Jeg synes, jeg ligger et sted midt imellem flere forskellige ting, så jeg plejer at sige, at Forrådskammeret er en delikatessebutik med surdejsbageri og café, siger hun.

Og måske er det i virkeligheden en ganske god beskrivelse. Inden for dørene byder det store lokale på flere små borde, hvor gæster kan spise deres mad som på en café. Men her er også masser af friskbagt surdejsbrød fra bageriet i baglokalet, her er kager, her er blandede salater, her er sandwiches, her er specialøl, saft, most, vine, kaffe, chips, pestoer og is. Men du kan også finde bagebøger, stearinlys, hjemmesko, hævekurve, garn, ansigtscreme, plakater og meget mere.

Den uddannede kok, som både er født og opvokset i Aarhus, startede sin forretning i slutningen af 2019. Dengang lavede hun udelukkende chokolade, og forretningen hed Chokoladestrædet. Det var op til jul, og varerne blev solgt på Ingerslev Marked i hendes hjemby. Men i januar spiste aarhusianerne ikke længere lige så meget chokolade, som de gjorde i december, og forretningen tog en drejning.

- På kokkeskolen havde jeg arbejdet på et projekt, jeg kaldte Forrådskammeret. Jeg havde lavet en lille flyer, hvor der stod en masse om surdej, syltning og vandkefir - lidt om gamle dyder og gammel madlavning - som jeg havde fået rigtig god respons på. Jeg havde også vænnet mig til navnet, der lå godt i min mund. Derfor besluttede jeg mig for at ændre min virksomheds navn til Forrådskammeret, for på den måde kunne jeg få lov til fortsat at lave chokolade, men samtidig også lave en masse andre ting, siger Pernille Egeriis Lægs Hansen.

I begyndelsen bagte hun sagerne derhjemme, indtil køkkenbordet var for småt til formålet. Senere lejede hun sig ind hos et bageri i Hornslet, hvor hun bagte sit surdejsbrød. Derfra kørte hun til Aarhus, hvor hun havde en bod på Ingerslev Marked hver onsdag og lørdag.

- Jeg kunne mærke, at det med kun at have to salgsdage om ugen, og det at jeg ikke kunne have salg og produktion samme sted, det var udmattende for mig. Så jeg begyndte at lede efter mit eget produktionskøkken, hvor der gerne skulle være butik i forbindelse med, siger hun.

De rette lokaler endte med at byde sig midt i Auning, hvor hun også bor, og nu har Forrådskammeret ligget lige her på Centervej i to et halvt år.

- Jeg har altid haft den indstilling, at man kan, hvad man vil. Det har jeg lært hjemmefra. Jeg har altid været superselvsikker i mit håndværk, men jeg er også dygtig til sociale medier, jeg er udholdende, og jeg ved, at man er nødt til at give den gas, hvis man vil skabe noget godt. Så det har jeg gjort. Og jeg har troet på, at hvis bare jeg havde et godt produkt og noget at byde på, så ville folk komme hertil helt af sig selv.

Men helt så ligetil gik det ikke fra begyndelsen.

Mange var positivt stemt over for byens nye madsted og tog godt imod Forrådskammeret, men der var også en del kritiske røster, hvilket kom lidt bag på kvinden bag forretningen.

- Jeg havde en følelse af at være den nye fremmede i byen, siger Pernille Egeriis Lægs Hansen.

- Hvis jeg møder noget nyt og ser en ny butik, har jeg selv den indstilling, at jeg synes, det er spændende. Men da Forrådskammeret kom til Auning, kunne jeg godt mærke, at der var et overtal af folk, der ikke syntes, det var spændende - de syntes måske nærmere, at det var lidt farligt, at der kom noget nyt. Måske er farligt ikke det rigtige ord. Men nogle mente i hvert fald, at det var fint, at der var en bager i brugsen, og sådan nogle behøvede der ikke at være flere af her.

- Jeg fornemmede, at nogle mente, jeg blev en konkurrent til de lokale, hvilket ikke var en god ting. Jeg kommer jo selv fra Aarhus, hvor man er vant til, at der er konkurrenter på begge sider, men der holder man branchefester sammen - man er ikke hinandens fjender. Så inden jeg kom hertil, havde jeg aldrig set mig selv som træls for lokalsamfundet, men det følte jeg pludselig, at andre syntes, jeg var. Så det var faktisk rigtig ubehageligt, siger hun.

I dag er situationen dog en helt anden. Forrådskammeret har masser af stamgæster i alle voksne aldre. Flertallet af kunder er kvinder, men mændene kommer der bestemt også. Nye kunder kommer til, efter de har fået stedet anbefalet af andre. Nogle finder frem til stedet via Facebook eller Instagram.

- Der er rigtig mange, der er kørt langvejs fra, fordi de har fundet os på Instagram. Jeg har blandt andet haft kunder fra Holland. De havde fundet mig på Instagram, fordi jeg havde tagget et opslag med sourdough (surdej, red.). Så skulle de på ferie i Danmark, hvor de boede en måned i Syddjurs. Imens de var der, handlede de fast hos mig to gange om ugen. Inden de kørte tilbage til Holland, var de også lige forbi for at fylde bilen på vejen hjem, siger indehaveren.

Der kommer også en del kunder forbi stedet fra Randers og Grenaa og begge byers opland. De kører til Auning kun for at handle i Forrådskammeret.

- Jeg synes, vi har fået en rigtig, rigtig god plads i byen nu. Jeg er megastolt af vores ry. Det er noget, vi virkelig høster nu, det her med ikke at være gået på kompromis med kvaliteten på noget tidspunkt, siger hun.

- Når man starter en ny forretning, går der lidt tid, før man opnår folks respekt. Nu nærmer vi os tre år i Auning, og vi har vist folk, at vi ikke giver op på grund af corona eller på grund af pres. Vi viser kontinuerligt, at vi er her. Det kan man mærke, at det kommer positivt tilbage til os nu.

I dag er der 10 ansatte på stedet udover indehaveren selv. Alle er kvinder. Her er ungarbejdere på 15 år, som kommer på arbejde efter skole, og den ældste ansatte er 74 år gammel. To af de ansatte er flygtet til Danmark fra Ukraine, og sådan kan man fortælle længe om kvindernes forskelligheder. Men de har også allesammen en masse ting tilfælles, og sammenholdet imellem dem er stærkt.

- Forestil dig, at vi har Birte på 74, der mistede sin far, da hun var 13, og som har været igennem rigtig meget. Vi har Lena, der er kommet hertil fra krig. Vi har Michelle på 14, der mistede sin far, da hun var 13. Vi har mange fællesnævnere til trods for vores forskelligheder, og vi kan støtte os op ad hinanden, siger hun.

- Det er også en fed dynamik, når vi for eksempel er en pige på 15, mig på 29, min mor på 55 og Birte på 74 på arbejde på samme tid. Prøv at forestille dig, hvordan vi snakker om kærester og mænd. Det er det bedste sted, du kan have kæresteproblemer, for der vil altid være en på arbejde, der har haft helt samme følelse i maven, som du står med.

Indehaveren selv er sikker på, at den gode stemning blandt personalet, er noget, som kunderne i butikken kan mærke. Og hun er stolt af mangfoldigheden bag disken og i køkkenet.

- Det er ikke noget, folk kommenterer på som sådan. Men der er rigtig mange, der kommer og spørger efter et arbejde her, fordi de synes, det virker som en megafed arbejdsplads. Jeg får i hvert fald et par ansøgninger om ugen.

Næste skridt for Forrådskammeret er at få stablet en hjemmeside på benene, så kunderne kan orientere sig online i blandt andet catering-muligheder. Og så går Pernille Egeriis Lægs Hansen og overvejer, om hun skal udvide sin forretning med en afdeling i Aarhus - nærmere bestemt i Nicolinehus på Aarhus Ø. Men måske ender hun med bare at blive lige her i Auning, hvor forretningen kører godt, og de faste kunder, hvis børn og børnebørn hun kender navnene på, bliver ved med at komme.

Sidste år blev der oprettet i omegnen af 700 nye CVR-numre rundt om på Djursland. Mennesker, der valgte at skifte spor og følge deres passion ved at springe ud i et liv som iværksættere.

Men som iværksætter er der dog noget, du fra begyndelsen ikke har. Ting, som du ville have haft, hvis du var "helt almindelig" lønmodtager. Eksempelvis en lønseddel. Eller en kantineordning. Og ikke mindst kollegaer.

Men det sidste forsøger Business Djursland at hjælpe med. De tilbyder nemlig netværksgrupper, hvor iværksættere fra vidt forskellige brancher kan tale om udfordringer og sejre, sparre med hinanden og sammen føle sig som en del af et fællesskab.

For selvom én af iværksætterne er personlig coach, en anden er hjemmesideudvikler, en tredje er marketingekspert og en fjerde er bilsælger, har de en hel del tilfælles. De er på en rejse, hvor de udvikler sig og lærer en masse, de ikke vidste om at drive virksomhed, og mange af dem skal lige lære, hvordan de får hevet de første kunder hjem.

NorddjursLIV har en torsdag formiddag fået lov at komme med til et møde i netværksgruppen for at se, hvordan det hele foregår.

- Iværksætterne i det her netværk er et sted mellem nul og et år gamle med deres virksomheder. De fleste er etablerede og har CVR-numre, siger Ole Svit, der er direktør i Business Djursland.

Efter at de første iværksættere er kommet dumpende ind ad døren, går der ikke mange minutter, før de begynder at spørge ind til hinanden. Hvordan er det gået med den der udfordring siden sidst? Hvad er det næste skridt? Og er hjemmesiden kommet op at køre?

Der bliver pitchet forretningsmodeller fra et par udvalgte virksomheder i netværket, og imens sidder resten af gruppen og lytter opmærksomt. Efter hvert pitch kommer gruppen med feedback og stiller spørgsmål til den fremlæggende iværksætter.

- For os, der er her, handler det hele om vores mission. Den er grunden til, at vi er blevet iværksættere, siger Troels Vikkelsø Lerke, der er en del af netværksgruppen.

Ifølge ham handler iværksætteriet for de færreste i gruppen om at skabe en kæmpe vækstvirksomhed, der i løbet af få år kan sælges for et enormt millionbeløb, hvilket ellers ofte bliver gjort til det ypperste mål, når man ser DR-successen Løvens Hule.

- Det handler om at gå glad på arbejde og komme glad hjem igen. Nogle kan måske arbejde 20 timer om ugen med noget, de elsker at lave for bagefter at gå hjem og være glade - fordi de selv kan bestemme over deres tid, vælge hvor meget de vil arbejde og fordi de kan arbejde med det, de er passionerede om, siger Troels Vikkelsø Lerke.

Selv er han med til netværksmøde i gruppen for første gang. De andre 14 har mødt hinanden en enkelt gang før. Troels Vikkelsø Lerke har mange års erfaring som bilsælger. Nu har han ved siden af sit deltidsjob startet sin egen forretning, hvor han sælger ældre, klassiske biler og motorcykler fra sin garage.

Virksomheden hedder Classic Garage. I januar gav han sig selv et CVR-nummer i fødselsdagsgave.

- Det er megafedt at være en del af sådan en netværksgruppe sammen med andre iværksættere. Folk er meget entusiastiske, siger han.

Han er kommet, fordi han mangler nogle at sparre med, og fordi han gerne vil udvide sit netværk. Men selvom han er opvokset på Djursland, bor hverken han eller hans virksomhed her nu. De er begge placeret i udkanten af Randers Kommune. Alligevel har han meldt sig ind i Business Djursland og vil allerhelst netværke med folk, der bor på "næsen".

- Jeg føler ikke rigtigt, at jeg hører til i Randers - jeg synes mere, jeg hører til her på Djursland, selvom mit postnummer siger noget andet, siger han.

Selvom han ikke bor på Djursland, bliver Troels Vikkelsø Lerke dog taget imod med åbne arme af både erhvervsforeningens direktør og af de andre i netværksgruppen. Det er ikke første gang, der er folk med "udefra".

- Folk fra Randers og Aarhus er også velkomne hos os i Business Djursland, siger direktør Ole Svit.

- I sidste uge havde vi også et par fra Aarhus med til et arrangement. De kom fra midtbyen i Aarhus, men de var ikke stødt på samme slags tilbud i deres egen by som dem, vi har her hos os på Djursland. Så ved at byde dem velkomne hos os kan vi jo også håbe, at de på et tidspunkt vil flytte hertil, når de har fundet ud af, hvor godt der er her på Djursland, siger han.

En af de andre deltagere i netværksgruppen er Ole Dahl Kjær, der er selvstændig psykoterapeut og som har specialiseret sig i udfordrede børn og unge.

- Her kan man blive inspireret af hinanden. Man kan give andre sparring på det, man selv er god til, og man kan få sparring fra andre på de områder, hvor man måske ikke selv er så erfaren, siger han.

- Selvom vi arbejder i vidt forskellige brancher, er det bare virkelig relatérbart, når man hører de andre tale om deres udfordringer. Vi har meget tilfælles, selvom vi arbejder med noget forskelligt.

For øjeblikket modtager han sine patienter på sin hjemmeadresse i Glesborg, hvor han har opsat en form for et skur, som han bruger som sin praksis. Han har dog også overvejet at blive en del af et sted, hvor andre udøver eksempelvis kropsterapi ved siden af hans lokale med psykoterapi. Det vil nemlig være en anden måde at få en slags kollegaer udover netværksgruppen.

Meget apropos afholdes dagens netværksmøde i et kontorfællesskab i Kolind.

- Det gør vi for at inspirere iværksætterne til at blive en del af sådan et sted, hvor de kan være en del af et fællesskab, selvom de arbejder som selvstændige med hver deres virksomhed, siger Ole Svit fra Business Djursland.

Netop kontorfællesskaber er der en del af i Syddjurs, fortæller han. Det samme kan dog ikke siges om Norddjurs.

I det hele taget er der en del forskelle på de to nabokommuner på Jyllands næse, når det kommer til iværksætterkultur. Både i Norddjurs og Syddjurs blomstrer iværksætteriet egentlig, men der er forskel på, hvordan.

- I Norddjurs er en stor gruppe af nye iværksættere nogle, der arbejder i håndværksfag som eksempelvis tømrere og murere. Demografien på Norddjurs bærer præg af, at der bor mange faglærte, siger Ole Svit.

Omvendt er der i Syddjurs flere nye virksomheder, der arbejder i mere kreative brancher. Her er også etablerede miljøer, som skyder nye iværksættere ud på stribe - eksempelvis Friland og Grobund.

Men i Business Djursland favner man dem alle. Håndværkere, coaches og webudviklere.

- Vores hovedopgave er at bringe folk sammen, siger Ole Svit.

Så det fortsætter han med at gøre.

Der er masser af nyt fra butiksverdenen i denne uges nyhedsbrev. Bliv klogere på det hele her i NorddjursLIVs korte nyhedsoverblik, hvor du også får et forslag til en aktivitet denne weekend.